Gå til indhold

Modernisering af de syv lægeroller

Godt udkast – men de reviderede lægeroller bør evalueres kontinuerligt.

Fælles høringssvar fra Lægeforeningen, Yngre Læger, Foreningen af Speciallæger og Praktiserende Lægers Organisation.

Tak for muligheden for at kommentere på det foreliggende udkast til Sundhedsstyrelsens reviderede syv lægeroller.

Det er en ambitiøs revision med væsentlige ændringsforslag samt dybe beskrivelser af de enkelte roller og de kompetencer, den adfærd og professionelle identitet, som er forbundet med de enkelte lægeroller. Generelt set står det som et fint udtryk for, hvad der kan forventes af lægestanden som helhed, jf. også rammesætningen for arbejdet.

Vi vil gerne anerkende den gennemførte bredt involverende proces, som går forud for det foreliggende udkast til reviderede lægeroller. Det giver et godt udgangspunkt for, at lægerne efterfølgende tager det nødvendige ejerskab til de nye roller og at de kommer til at leve efter hensigten.

Sundhedsstyrelsen beskriver dog også nogle af de forskellige holdninger til de enkelte roller og de valg der er truffet i forbindelse med arbejdsprocessen, jf. bemærkningerne om rollen som lægefaglig beslutningstager, som afløser for rollen som medicinsk/lægefaglig ekspert.

I forlængelse af den ambitiøse revision samt de ikke lette valg som er truffet, skal vi anbefale, at Sundhedsstyrelsen følger op med en evaluering af de nye roller for at vurdere om de fungerer hensigtsmæssigt i praksis eller om der er behov for en justering. Der bør ikke (som det denne gang har været tilfældet) gå 13 år før rollerne igen revideres. Vi finder, at det fremadrettet vil være hensigtsmæssigt med en fast praksis for evaluering måske hver fjerde eller femte år.

Et ja og et måske. 
Vi er enige i, at de nye roller med de udarbejdede beskrivelser hensigtsmæssigt kan fungere som retningsgivende for planlægning af den lægelige videreuddannelse og i denne forbindelse bl.a. blive et godt redskab til brug for de faglige selskabers forestående arbejde med målbeskrivelser.

Vi er så usikre på, hvordan rollerne, som det er hensigten, også kan fungere som pejlemærke for den enkeltes lægefaglige udvikling i hele karriereforløbet. Her vil vi se frem til en opfølgende drøftelse af, hvordan rollerne kan anvendes aktivt i forbindelse med speciallægers efteruddannelse og karriereudvikling. En drøftelse som passende kan startes op i Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse, men som også vil være relevant at gennemføre bredt f.eks. i forbindelse med introduktion af de nye roller.

Rollen som udvikler versus forsker/akademiker
Den nye rolle ”udvikler” indeholder et mere offensivt signal i forhold til innovation end den nuværende rolle som ”forsker”.

I forlængelse heraf finder vi, at det i beskrivelsen bør understreges, at en vigtig del af lægernes rolle er at stille spørgsmål ved og teste eksisterende praksis mv. samt at læger anvender anerkendte forskningsmetoder, jf. at der skal være styr på forskningsmetoden før ændringer af praksis / innovation giver mening.

Vi vil på denne baggrund foreslå følgende tekstnære ændringer i bilag 1 side 6:

  • 3. afsnit: ”Lægen forholder sig kritisk til eksisterende praksis, meto-der, teknologier…..” tilføjes: ”Lægen forholder sig kritisk til og tester eksisterende praksis, metoder, teknologier…..”
  • 5. afsnit om forskning – der tilføjes en sætning om, at læger anven-der anerkendte forskningsmetoder i forbindelse med forskning og innovation.

Rollen som relationsskaber
Det giver mening at samle rollerne som ”kommunikator” og ”samarbejder” i en fælles rolle, selvom rollen som ”samarbejder” ikke længere fremstår helt så stærkt.

Den ”gamle” rolle som ”samarbejder” er dog OK fremhævet i den efterfølgende beskrivelse, hvor det bl.a. fremgår, at lægen samarbejder tværfagligt og tværsektorielt med henblik på at skabe sammenhængende patientforløb.

Vi skal dog foreslå, at både det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde også fremhæves tydeligt i forbindelse med kortere præsentationer, figurer mv., jf. eksempelvis figur side 5 i det indledende medsendte notat. Det bliver vigtigt at samarbejdskompetencerne kommer til at stå helt centralt i den fremtidige uddannelse i alle specialer, hvis vi skal nå sundhedsreformens mål om sammenhængende patientforløb og et sammenhængende sundhedsvæsen.

Rollen som professionel
Vi vil gerne give ros for, at rollen som professionel bl.a. sætter fokus på behovet for at lægen skal reflektere over og tage vare på egen trivsel, og herunder skal arbejde på at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Der er ingen tvivl om, at vi har et meget travlt sundhedsvæsen i dag, hvor læger yder en stor indsats. Derfor kan det være fristende, at nøjes med et mål om, at læger skal arbejde på at skabe balance. Vi finder, at det rigtige signal at sende, er at læger skal sikre balance, som er en væsentlig forudsætning for at læger kan leve op til de øvrige kompetencer, adfærd og den professionelle identitet som de reviderede syv lægeroller indebærer.

Vi vil på denne baggrund foreslå følgende tekstmæssige ændringer i bilag 1, side 9:

  • 2. afsnit, 2. pind: ”Arbejder på at skabe balance mellem arbejdsliv og privatliv” ændres til ”Sikrer balance mellem arbejdsliv og privatliv”.

Vi ser frem til, at de nye roller kommer ud og leve, og vi bidrager gerne i forbindelse med introduktion af rollerne.

Med venlig hilsen

 
Josephine Rathenborg
Formand for Lægeforeningen