Klog omstilling af opgaver fra sygehus til speciallægepraksis

Analysen undersøger, hvordan udvalgte opgaver kan udføres i speciallægepraksis i stedet for sygehuse, og hvilke forudsætninger der skal være til stede for at lykkes med en sådan omstilling. Afsættet for analysen er Aftale om sundhedsreform 2024, som har til formål at skabe et mere nært sundhedsvæsen. Med aftalen skal flere udredning- og behandlingsforløb foregå tættere på borgerne.

Analysen peger på en række konkrete opgaver, der kan varetages i speciallægepraksis frem for på sygehuse – fx udredning og behandling af angst og depression i psykiatrien, migræne og Parkinsons sygdom i neurologien. Med en udvidelse af kapaciteten i speciallægepraksis med op til 132 fuldtidspraktiserende speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri, neurologi og ortopædkirurgi vil det være muligt at flytte mellem 5 og 19 pct. af de nuværende ambulante sygehusophold til praksissektoren. Dermed får mange patienter mere specialiserede sundhedstilbud tættere på deres hverdag, mens sygehusene kan frigøre ressourcer til akutte og komplekse patienter. 

Forudsætninger for succesfuld omstilling

For at realisere potentialet kræves en række væsentlige tiltag:

• Udbygning af kapaciteten i speciallægepraksis gennem flere ydernumre og styrket geografisk dækning.
• Tværfagligt samarbejde mellem speciallægepraksis, sygehuse og andre sundhedsfaglige aktører for at sikre sammenhængende patientforløb.
• Uddannelsesansvar i speciallægepraksis, så yngre læger fortsat møder de nødvendige patientforløb under deres videreuddannelse.
• Sikring af kritiske funktioner på sygehuse, så akutte og komplekse opgaver fortsat kan varetages med tilstrækkelig bemanding og faglige miljøer.
• En klar plan for medicinudgifter, så omstillingen ikke fører til øget egenbetaling for patienterne.
   

Analysen kortlægger desuden den geografiske fordeling af ydernumre inden for de fire specialer og viser, hvor der er mangel på speciallæger i praksissektoren.