Tvang er ikke tryllemidlet - tværtimod

Nej, nej, nej, sundhedsminister. Stop nu med at tale om tvang – også kendt som tjenestepligt – som en vej til at afbøde, at patienter mange steder i landet i den grad efterspørger flere praktiserende læger.

Tjenestepligt går som bekendt ud på at tvinge nyuddannede læger et halvt år ud i almen praksis i områder med lægemangel. Første gang jeg hørte om det, var i et sundhedsudspil fra Socialdemokratiet i 2018. Siden har det været begrænset, hvad man har hørt til det, og jeg havde et håb om, at man måske i ministeriet var kommet på bedre tanker. Men desværre nej. For få dage siden udtalte sundhedsministeren i pressen, at der er behov for tjenestepligt for at afhjælpe et massivt samfundsproblem.

Samfundsproblemet er der. Praksis lukker mange steder, og de tilbageværende læger skal tage sig af stadig flere patienter. Men tvang er altså ikke svaret. Tvang hører ikke hjemme på arbejdsmarkedet, heller ikke for læger.

Dertil kommer, at det siger sig selv, at nyuddannede læger selvfølgelig ikke kan klare patientbehandling på niveau med speciallæger i almen medicin, og det ved borgerne også godt. Ministerens tilgang betyder reelt, at patienter i bestemte egne af landet i højere grad vil skulle basere sig på hjælp fra »grønne« læger, og det er ikke, hvad de efterspørger. En læge er ikke bare en læge. Det burde f.eks. vække til eftertanke hos ministeren, at borgerne på Thyholm ved Limfjorden samlede 80.000 kr. ind til en reklamefilm, som skulle gøre området interessant for en »ny fast læge«.

Når det er sagt, så vil jeg opfordre sundhedsministeren til at fastholde opmærksomheden på, at der skal findes løsninger. Cirka 127.000 borgere har i dag ikke tilknytning til en fast praktiserende læge. 1,8 millioner danskere bor i et såkaldt lægedækningstruet område, hvor mange praktiserende læger typisk nærmer sig pensionsalderen, og hvor en stor del har lukket for tilgang. Samtidig vokser antallet af patienter hvert år. Det er uholdbart for den enkelte, som mærker problemet helt konkret, og det forstærker uligheden i sundhed.

Den langsigtede løsning er naturligvis at uddanne flere speciallæger i almen medicin. Men det tager flere år, og vi kan ikke sidde passive hen så længe. Vi kan heller ikke vente på, at der kommer en sundhedsaftale om senest tre år. Der skal handling til nu.

Jeg håber, at sundhedsministeren og resten af Folketinget vil handle på Lægeforeningens seks konkrete bud, som retter sig både mod at tiltrække unge læger og mod at fastholde erfarne familielæger. Det er forslag, som, vi anslår i løbet af et par år, vil kunne skaffe, hvad der svarer til 400-600 ekstra lægeårsværk til almen praksis, hvilket vil kunne gøre en kæmpestor forskel for patienterne.

Dem håber vi fra lægeside, at vi kan få drøftelser af snarest muligt. Jeg hæfter mig ved, at Socialdemokratiets sundhedsordfører har signaleret, at de er åbne for at se på bedre forslag end tjenestepligten, og det vil vi selvfølgelig gerne følge op på. Der er brug for effektive løsninger nu. Hver dag, der går uden handling, går ud over patienterne.