Det nye forståelsespapir rydder en stor sten af vejen: Godt for almen praksis og for hele reformen

Efter ugers intensiv dialog er Praktiserende Lægers Organisation og regeringen nu blevet enige om den kurs, udviklingen af almen praksis skal følge.

Parterne har udarbejdet et forståelsespapir, som skal danne grundlag for ændringer og præciseringer af det oprindelige lovforslag, vi kender som lovpakke 2 om almen praksis.

Det er meget positivt, at PLO og indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde har fundet en fælles forståelse. Det er afgørende for udviklingen af almen praksis og for reformen i sin helhed.  

Udkastet til lovpakken blev et virkeligt skævt afsæt for den vigtige proces, det er at få løftet og udviklet kapaciteten i det primære sundhedsvæsen og ikke mindst i almen praksis.

Lovteksten førte til stor usikkerhed og utryghed, frustration og vrede. Både hos nuværende praktiserende læger, men også hos de mange speciallæger i almen medicin, der er på vej. Alt i alt en uholdbar situation, ingen var tjent med.

Der er ingen tvivl om, at PLO har lavet et stort og vedholdende arbejde for at få rettet op på lovpakken. Udenfor rampelyset har vi andre faciliteret, støttet op og presset på for, at den dialog, der var nødvendig for at rette op på de problemer og den utryghed, lovpakken har medført, kunne etableres.

Med det forståelsespapir, som ministeren og PLO sammen har præsenteret, kan vi nu se frem til, at lovforslaget bliver rettet til. På den gode måde, vel at mærke. For det er indlysende godt, at den kæmpestore sten, som lovpakke 2 var blevet til, nu bliver ryddet af vejen.

Med den fælles forståelse er det sikret, at de store forandringer i almen praksis sker i partnerskab – og ikke hen over hovedet på læger. Læger har altså fortsat reel indflydelse på de rammer, der er for deres arbejde. Sådan skal det selvfølgelig være.

Enighed om rammerne gør, at der er skabt en langt større grad af sikkerhed og tryghed for fremtidens almen praksis. Det er godt, for fremtidens almen praksis og fremtidens nære sundhedsvæsen generelt består jo i høj grad af det fundament, som de næste mange års kommende speciallæger i almen medicin skal udgøre. Men som i så mange andre sammenhænge får usikkerhed om vilkår også vordende speciallæger i almen medicin til at stemme med fødderne. Man ved, hvad man har, men ikke hvad man får – og derfor trykker man måske ’pause’ for en stund. Forhåbentlig kan forståelsespapiret skabe den nødvendige sikkerhed og klarhed, så man kan trykke ’play’ igen og slå sig ned som praktiserende læge. Det var jo ikke mindst problemer med lægedækningen, der var reformens afsæt til at begynde med.

Det er derfor overordentligt glædeligt, at der nu er en fælles forståelse mellem regeringen og PLO. Det lover godt for den videre udvikling, at der er enighed om, at aftaler er vejen frem. Det store reformarbejde er nemlig kun lige begyndt, så der venter mange forhandlinger og forhåbentligt også aftaler forude. Jo mere, der kan skabes enighed om, jo bedre reform skaber det. Målet er netop et endnu bedre sundhedsvæsen for alle.