Gå til indhold

Lad os stå sammen og tage det store opgør med ulighed i sundhed

Lad det være sagt med det samme: Som menneske, læge og formand for Lægeforeningen finder jeg det uacceptabelt, at vi i Danmark ser store forskelle i sundhed på tværs af sygdomme, uddannelsesniveau, geografi og meget andet. Derfor skal vi læger stå forrest i kampen mod ulighed i sundhed.

I min hverdag ser jeg uligheden i mange former: i den enkeltes muligheder for at finde vej i systemet, i de skæve forløb og i de misforståelser, der opstår, når kommunikationen foregår på kanten. Men også i den ulige måde, sygdom rammer på. Borgere med kort uddannelse og lav indkomst bliver oftere syge og lever kortere end resten af befolkningen. Det skal vi gøre noget ved.

Vi skal bekæmpe ulighed i sundhed med forebyggelse, men også med lægelig differentiering og prioritering. Patienter er forskellige og har brug for forskellige tilbud. Nogle er ressourcestærke og kan selv klare meget af deres behandling, eksempelvis med digitale hjælpemidler. Andre har brug for mere tid, tættere opfølgning og flere lægekræfter. Det skal vi kunne prioritere.

Det er ikke kun Lægeforeningen, der vil tage et opgør med ulighed i sundhed. Tal fra Danskernes Sundhedspolitiske Barometer 2026 viser, at befolkningen efterspørger politisk handling. Når danskerne skal pege på de vigtigste sundhedspolitiske områder, ligger lige adgang til kvalificeret behandling uanset indkomst, bopæl og sygdom i toppen. Kun psykiatrien vurderes som vigtigere.

Som formand for Lægeforeningen er jeg enig med danskerne i, at ulighed i sundhed i høj grad er et politisk problem. Derfor efterlyser vi politiske beslutninger, der gør det lettere for danskerne at leve et sundt liv. Vi presser på for en psykiatriplan 2.0. Og derfor kæmper vi for, at der skal være speciallæger nok til at dække behovet i hele landet.

Det er meget positivt, at regeringen med en akutplan vil nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien og samtidig sigter mod en psykiatriplan 2.0. Det er en god start. Lægeforeningen står klar med konkrete forslag, der med stabil og langsigtet finansiering kan styrke psykiatrien. Patienter med psykisk sygdom skal opleve kortere ventetider og bedre behandling. Samtidig må trivselsindsatser for børn og unge ikke blive en erstatning for investeringer i psykiatrien. Begge dele er nødvendige.

Det er også meget positivt, at regeringen har lyttet og vil fjerne momsen på frugt og grønt. Det kan give flere danskere længere og sundere liv og dermed mindske ulighed i sundhed. Dog mangler vi at se action fra regeringen i forhold til tobak, nikotin og alkohol.

Det fremgår også af regeringsgrundlaget, at der skal være gratis tandlæge til alle danskere. Det hilser Lægeforeningen velkommen. Mindre brugerbetaling i sundhedsvæsenet mindsker uligheden. Men midler, der politisk sættes af til at reducere brugerbetaling, bør ikke tages fra sundhedsvæsenet.

Der skal naturligvis meget mere til for at tage opgøret mod ulighed i sundhed. Det er afgørende at løse manglen på speciallæger i Danmark. Alle danskere skal have lige adgang til speciallæger på sygehuse og i praksissektoren uanset sygdom og geografi, men lige nu mangler vi 2.000. Derfor skal alle læger kunne blive speciallæger. Og så skal de politisk bestemte speciallægelofter i øvrigt en tur på værksted, for de er skruet forkert sammen. Det lover jeg, at Lægeforeningen fortsat vil presse på for.

For mig er opgøret med ulighed i sundhed både en hjerte- og en mærkesag. Vi kan ikke acceptere, at livslængde, sygdom og adgang til hjælp afhænger så meget af, hvem man er, og hvor man bor. Derfor skal vi stå sammen og bruge kræfterne klogt mod ulighed i sundhed.