Gå til indhold

Hvem skal vinde Yngre Lægers Arbejdsmiljøpris 2025?

Er din afdeling en inspiration for andre, når det kommer til et godt psykisk arbejdsmiljø? Nu kan du og dine kolleger nominere afdelingen til Yngre Lægers Arbejdsmiljøpris 2025.

Et stærkt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for en velfungerende arbejdsplads. Når man som medarbejder trives og føler sig tryg, bliver man også en bedre læge for patienterne og en bedre kollega. Derfor sætter Yngre Læger ekstra fokus på arbejdsmiljøet i år.

Hvem kan nomineres?

Jeres arbejdsplads skal være i enten en region, i staten, i en almen praksis eller en kommune.

I kan nominere jeres arbejdsplads, hvis I:

  • Aktivt arbejder med at styrke det psykiske arbejdsmiljø.
  • Kommer med eksempler på et tæt og konstruktivt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse eller på tværs af faggrupper.
  • Er med til at inspirere andre afdelinger.

Nominér din arbejdsplads senest 15. februar 2025

Udfyld formularen for at indstille jeres afdeling til prisen. Vinderen udpeges af Yngre Lægers arbejdsmiljøudvalg. 

Nominér din arbejdsplads her: 

Yngre Lægers arbejdsmiljøpris 2025

Vinderen får en fest - bogstaveligt talt

Ud over et diplom modtager vinderen et tilskud til en sommerfest eller et socialt arrangement, som kan styrke sammenholdet. Størrelsen på tilskuddet afhænger af afdelingens størrelse.

Hvad kendetegner et godt psykisk arbejdsmiljø?

Et godt psykisk arbejdsmiljø balancerer krav og ressourcer og skaber indflydelse og engagement. Måske arbejder I med en kultur på morgenkonferencerne, hvor der er plads til alle, eller måske fremmer  I psykologisk tryghed og plads til at begå fejl.

En fleksibel hverdag - fx ved at have mulighed for at tilrettelægge noget af sin arbejdstid selv - kan også være med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø

Yngre Lægers Arbejdsmiljøpris 2025

Betingelser:  

Nominering:

  • Enkeltpersoner eller grupper kan nominere, men mindst én indstiller skal være medlem af Yngre Læger. 
  • Frist for at indsende nominering er 15. februar 2025.
  • Prisen/præmien kan uddeles til enten afdelingens læger eller til hele afdelingen på tværs af faggrupper.
  • For at komme i betragning skal arbejdspladsens yngre læger have spillet en aktiv rolle i arbejdsmiljøarbejdet.

Vinderen:

  • Det forventes, at repræsentanter fra den vindende arbejdsplads deltager på Arbejdsmiljøkonferencen i Middelfart den 23. april 2025, hvor prisen udddeles.
  • Repræsentanter fra den vindende arbejdsplads indvilliger i at stille op til interview med Yngre Lægers kommunikationsafdeling samt Ugeskrift for Læger.   
  • Yngre Læger forbeholder sig ret til at offentliggøre navn og titel på indstillingens afsendere samt arbejdspladsens navn og en beskrivelse af jeres arbejdsmiljøindsats.