Gå til indhold

Husk at varsle din arbejdsgiver om graviditet og barsel

Se oversigt over, hvornår du som mor og far/medmor senest skal varsle barsel til din arbejdsgiver.

Mor - frister for varsling af barsel

Du har pligt til at varsle din arbejdsgiver om barsel.

  • 3 måneder før terminsdato Giv din arbejdsgiver besked om, at du er gravid.
  • 6 uger efter fødslen Giv arbejdsgiver besked om, hvor mange ugers orlov du i alt vil holde, og hvornår du vil holde det.
  • 8 uger efter fødslen (ændres til 6 uger efter fødslen pr. 1. januar 2023) Giv arbejdsgiver besked, hvis du vil udskyde noget af din orlov til senere.

Far/medmor - frister for varsling af barsel

Du har pligt til at varsle din arbejdsgiver om barsel.

  • 4 uger før termin Giv din arbejdsgiver besked om, at du skal være forælder og ønsker at holde barsel de 2 første uger efter fødslen.