Gå til indhold

Hvem forhandler din overenskomst ved OK26?

Det er Yngre Lægers forhandlingsdelegation, som forhandler overenskomst for yngre læger.

Yngre Læger og Overlægeforeningen har til de kommende forhandlinger om overenskomst- og aftalefornyelser per 1. april 2026 (OK26) besluttet at koordinere forhandlingsopgaven tættere i lyset af de store fælles udfordringer, der venter for hele sundhedsvæsenet den kommende tid.

De to foreninger vil komme til at stille egne krav til deres respektive overenskomster, men kravsindsamlingen er fælles. Der vil være opmærksomhed på eventuelle krav med fælles hensigt - særligt for de speciallæger, som arbejder side om side på hospitalerne men under forskellige overenskomstvilkår.

Yngre Lægers forhandlingsdelegation ved OK26: 

Wendy Sophie Schou 

Wendy Sophie Schou er forperson i Yngre Lægers bestyrelse og medlem af Lægeforeningens bestyrelse. Hun er samtidig i gang med sin speciallægeuddannelse i geriatri på Holbæk Sygehus, hvor hun er i hoveduddannelse.

Søren Niemi Helsø 

Søren Niemi Helsø er medlem af Yngre Lægers bestyrelse og sidder også i Lægeforeningens bestyrelse. Han er samtidig i gang med sin speciallægeuddannelse i anæstesi på AUH, hvor han er i hoveduddannelse.

Tue Kruse Rasmussen 

Tue er medlem af Yngre Lægers bestyrelse og forperson for Yngre Lægers overenskomstudvalg. Han er samtidig afdelingslæge på Regionshospitalet Silkeborg. 

David Füchtbauer

David er medlem af Yngre Lægers bestyrelse og forperson for speciallægeudvalget. Han er samtidig ph.d.-studerende på OUH.

Medlemmer af Forhandlingsdelegationen