Gå til indhold

Yngre Læge-Dag 2023

Lørdag den 23. september 2023 åbner vi dørene op for mere end 200 yngre læger samt 11. og 12. semesters studerende til endnu en spændende Yngre Læge-Dag i Roskilde Kongrescenter.

Tag din kollega med, for I er garanteret en interessant, alsidig og festlig dag med lægelivet i centrum, og så er det GRATIS at deltage!!

Dagen skydes i gang med en højaktuel paneldebat med overskriften:

Er et godt og trygt læringsmiljø muligt, når lægens arbejde er undersamfundets lup?

Hvordan sikrer vi os et godt og trygt arbejdsmiljø med en sund læringskultur, så vi får dygtige, engagerede og nysgerrige læger, der tør kaste sig ud i lægegerningen, og hvor de både kan lære nyt og lære fra sig uden at være bange for at fejle.

Det stærke panel består af:

  • Vincent F. Hendricks, dr.phil, ph.d., professor i formel filosofi v/KBH Universitet og leder af Center for Information og Boblestudier
  • Helga Schultz, forperson, Yngre Læger
  • Jesper Bernstorf Jensen, ansv. chefredaktør, Dagens Medicin

Moderator: Trine Sick, journalist, studievært TV-A

Vi stiller også skarp på læringsmiljøet i Region Sjælland - mulighederne, udfordringerne og tiltagene med et panelinterviews med Jesper Gyllenborg, koncerndirektør, Region Sjælland & Cæcilie Trier, Cheflæge, NFS Sygehus.

Du vil også opleve:

  • Stande med repræsentanter fra afdelinger på regionens sygehuse, psykiatrien mv., hvor ansatte læger vil præsentere deres specialer og uddannelsesmuligheder.
  • Sessioner, hvor oplægsholder holder workshop om forskellige temaer fx work-life-balance, frygten for klager, det gode patientforløb mv.

Dagen rundes af med en festmiddag samt musik og dans - med rig mulighed for networking.

Uddeling af Uddannelsesprisen 2023

Hvert år uddeles Yngre Læger Region Sjællands Uddannelsespris. I år bliver prisen overrakt på Yngre Læge-Dag.

Frem til 15. august kan der indstilles kandidater til modtagelse af prisen. Hvordan du indstiller din gode kollega, kan du læse mere om her: www.laeger.dk/uddannelsespris2023  

Vi ses på Yngre Læge-Dag!