Gå til indhold

Genèvedeklarationen

Genèvedeklarationen er Verdenslægeforeningens lægeed. Eden formulerer de etiske forpligtigelser, som læger påtager sig ved at indtræde i lægegerningen og kan derfor sammenlignes med det danske lægeløfte.

Genèvedeklarationen blev formuleret som en central del af Verdenslægeforeningens (WMA) arbejde for at højne standarden for medicinsk etik i kølvandet på de uhyrlige handlinger, som blev fortaget – også af læger – under 2. Verdenskrig.

Eden blev formuleret og vedtaget i 1948, kort efter dannelsen af WMA. På WMA’s hjemmeside kan du se den originale ord lyd af Declaration of Geneva og historien bag den.