Gå til indhold

Klager over serviceniveau

En patient kan klage over serviceniveauet enten i praksis eller på et sygehus.

Serviceklager kan for eksempel være klager over din eller andre sundhedspersonalers optræden, arbejdets tilrettelæggelse, lokaleforhold, rengøringsstandarden, forplejningen eller lignende.

Sådan skal du gøre

Serviceklager over sygehus

Vedrører en serviceklage et sygehus, bliver klagen behandlet af den pågældende region. Regionerne har forskellige retningslinjer for, hvem der behandler serviceklagerne og hvordan.

Henvend dig til den region, hvor du arbejder, og hør nærmere om retningslinjerne.

Serviceklager over privatpraktiserende sundhedspersonale

Serviceklager over privatpraktiserende sundhedspersonale omfattet af den offentlige sygesikring behandles af det overenskomstbaserede samarbejdsudvalg i vedkommende region, hvor PLO/FAPS og regionen er repræsenteret. 

Kontakt PLO eller FAPS for nærmere rådgivning, eller læs mere via linkboks her på siden.