Behandlingsgaranti. Læger skal kunne behandle de mest syge patienter først

Behandlingsgarantien bliver som led i det nye regeringsgrundlag midlertidigt forlænget fra 30 til 60 dage. Det kvitterer Lægeforeningen for. Det er godt, at regeringen har øje for, at den nuværende behandlingsgaranti på 30 dage er ude af trit med virkeligheden.

Dels kan sundhedsvæsenet ikke leve op til den: I gennemsnit er ventetiden på behandling cirka 54 dage, ikke mindst på grund af mangel på sygeplejersker, speciallæger og mange andre sundhedspersoner. Dels har garantien på 30 dage den skæve konsekvens, at patienter med mindre alvorlige sygdomme skal tilbydes behandling før patienter med alvorligere sygdomme, alene fordi de gik først til læge. Det giver ikke mening. Det bør ikke være en kalender, der styrer rækkefølgen.

Det skal naturligvis være sådan, at læger skal kunne sætte de mest syge patienter først.

Derfor er det godt, at behandlingsgarantien nu i en midlertidig periode bliver på 60 dage. Det kan bruges som en tænkepause, der på bagkant åbner for at indføre en gentænkt og gennemtænkt ' behandlingsgaranti 2.0'. Det er en central del af fremtidssikringen af både sundhedsvæsenet og de tilbud, borgerne skal have ved sygdom, at der bliver indført en realistisk behandlingsgaranti, der prioriterer de mest syge patienter.

Debatten om behandlingsgarantien er en del af en bredere debat om, hvad der skal prioriteres i sundhedsvæsenet. Der er mangel på både sundhedspersoner og ressourcer, og derfor skal de begrænsede ressourcer bruges klogt. Af samme årsag er det meget positivt, at den nye regering har fokus på, at det offentlige sundhedsvæsen og det private ikke skal udkonkurrere hinanden for at skaffe sundhedspersoner nok.

Der er brug for at uddanne flere sundhedspersoner, ikke mindst speciallæger, og så er der brug for en ' behandlingsgaranti 2.0', der sikrer, at læger kan behandle de mest syge patienter først. Kære regering, Lægeforeningen spiller konstruktivt med for at finde de rette løsninger.