Politisk nøl koster patienter med psykiske lidelser dyrt

Behovet for en langsigtet og gennemgribende tiårsplan for psykiatrien har skabt overskrifter længe. Politikerne har tilsvarende længe erkendt behovet og sagt, at den er på vej. Indtil videre har vi ventet siden valget i 2019.

I Lægeforeningen har vi spurgt læger ansat i psykiatrien, om vilkårene for at levere behandling af høj kvalitet er blevet bedre de seneste to år. Nej, svarer hele 63 procent: Vilkårene er blevet forværret siden 2020.

Når to ud af tre læger i psykiatrien entydigt svarer, at forholdene er blevet forværret over de sidste to år, så kan man konstatere, at ventetiden har kostet både patienter, ansatte og samfundet dyrt.

Læger i psykiatrien er ikke i tvivl om, at mange patienter kommer for sent i gang med behandlingen.

82 procent af de adspurgte læger ansat i psykiatrien er enig i, at en betydelig andel af patienterne med psykiske lidelser ville have haft mindre alvorlige sygdomsforløb, hvis de havde kunnet få behandling tidligere.

Så alt mens vi venter på en psykiatriplan, viser vores undersøgelse, at tilstandene er blevet forværret, og at patienterne har fået langt mere alvorlige sygdomsforløb.

Det undrer mig, at politikerne vil være det bekendt i et velfærdssamfund.

I januar kom det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen, og vi var mange, der mente, at det var meget tæt på en køreplan for den kommende psykiatriplan. Alligevel skete der ikke noget. Nu er der omsider indkaldt til forhandlinger om psykiatriplanen.

Det er også på høje tid, for patienterne har allerede ventet alt for længe.

Nu appellerer jeg til, at politikerne ikke skuffer alle os, der har berøring med psykiatrien.

Regeringen og Folketinget skal sikre, at vi får en langsigtet, robust og fagligt funderet psykiatriplan, og det kan kun gå for langsomt. De menneskelige omkostninger ved at lade børn, unge og voksne med psykiske lidelser vente længere, vil være enorme.