Regeringen skal afstemme befolkningens forventninger til sundhedsvæsenet

Det er positivt og nødvendigt, at regeringen retter politisk opmærksomhed mod problemerne med at sikre nok medarbejdere med de rigtige kompetencer. I sundhedsvæsenet slår manglen på sundhedsprofessionelle kraftigt igennem, og de kommende år risikerer situationen at gå fra slem til værre.

Lægeforeningens arbejdskraftanalyse viser, at der i 2030 vil mangle 40.000 sundhedspersoner i forhold til i dag, mens det i 2045 er 100.000, hvis opgaverne skal løses som i dag. Vi har kun set toppen af isbjerget, og hvis vi skal afbøde situationen, kræver det handling på flere fronter fra regeringen, men også andre, heriblandt os læger.

Situationen understreger behovet for både at rekruttere og fastholde medarbejdere. Samtidig er det afgørende med en skarp prioritering af den eksisterende arbejdskraft og den arbejdsfordeling, man politisk vælger. Lad mig understrege, hvorfor prioritering er så centralt: Det kan ikke lade sig gøre alene at rekruttere sig ud af problemerne, for der er simpelthen for få at rekruttere af.

Naturligvis skal man søge at tiltrække til sundhedsuddannelser og fastholde uddannet sundhedspersonale. Man skal også, som regeringen har påbegyndt, sørge for, at flere kan videreuddanne sig til speciallæger. Som samfund må vi derudover også prioritere. De kræfter, vi har, skal bruges så klogt som muligt til gavn for patienterne.

Administrativ reduktion frem for medarbejderreduktion
Derfor bør sundhedsvæsenets tilbud justeres, så vi kan prioritere de mest syge patienter. Her har regeringen et særligt ansvar for at afstemme forventninger med befolkningen.

Vores folkevalgte skal åbent forklare, at mange tilbud, der er i sundhedsvæsenet i dag, vil blive tilpasset. Samtidig må vi forvente, at regeringens kommende Prioriteringsråd i sit arbejde også har fokus på at frigøre ressourcer i sundhedsvæsenet de steder, hvor det meningsfyldt kan gøres.

Alle patienter skal tages hånd om, men da alle sygdomme ikke er lige alvorlige eller hastende, bør de mennesker, der har størst behov, prioriteres først. Samtidig skal der differentieres:

De patienter, der har evnerne og ressourcerne, skal have større ejerskab til deres eget sygdomsforløb. De kan spille en større rolle i eget forløb, så kontrolbesøg eksempelvis ikke planlægges per automatik, hvis der ikke er fagligt belæg for det.  For der er ganske enkelt ikke sundhedsprofessionelle nok til, at opgaverne kan løses på samme måde som i dag.

Her bør regeringen have øje for, at man ikke får mere sundhed ved at skære ned på antallet af sekretærer, socialrådgivere og it-medarbejdere, når der mangler sundhedspersonale. Sandsynligvis medfører det blot flere opgaver til sundhedspersoner, som får mindre tid til patienterne.

Derfor er vi skeptiske overfor grønthøsterbesparelser på klinisk administrativt personale, og mener hellere, at de administrative byrder bør reduceres, før der stilles krav om medarbejderreduktion.

Kræver skarp prioritering fra regeringen
Det er også nødvendigt nedbringe overbehandling, automatisere opgaver og arbejdsgange i sundhedsvæsenet via nye teknologier, hvor det giver mening og kan gøres patientsikkert. Der skal også tages politiske initiativer, der forebygger indlæggelser og dermed frigiver ressourcer i sundhedsvæsenet.

Helt generelt er der et kæmpe potentiale til at forhindre mange tusinde indlæggelser i det danske sundhedsvæsen på kort og på langt sigt, viser Lægeforeningens forebyggelsesanalyse.

En styrket medicingennemgang kan som eksempel på kort sigt forhindre omkring 15.000 indlæggelser. Opfølgende hjemmebesøg hos ældre medicinske patienter vil også på kort sigt forhindre mange tusinde genindlæggelser. På langt sigt vil indsatser mod rygning betyde en massiv lettelse i antallet af indlæggelser – omkring 50.000 færre.

Manglen på arbejdskraft vokser de næste mange år. Derfor skal vi have mest muligt sundhed ud af ressourcerne til gavn for patienterne. Det kræver skarpe prioriteringer – fra regeringen, fra lægeside og fra mange andre.

Lægeforeningen har allerede taget initiativ til Sundhedssektorens Prioriteringsråd, der har kickstartet debatten om prioritering. Sundhedssektorens Prioriteringsråd er godt i gang med arbejdet, og udkommet af det arbejde bliver præsenteret kort efter nytår. Vi er klar som konstruktiv medspiller, når regeringen tager fat på det videre arbejde.