Sundhedsvæsenets ressourcer skal prioriteres klogt
Af Mickael Bech, professor på SDU, og Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen
Bragt i Avisen Danmark 1. marts 2025
I en tid med mangel på arbejdskraft og stigende antal patienter med behov for udredning, behandling og pleje, er det afgørende at bruge sundhedsvæsenets kræfter klogt. De ressourcer, samfundet investerer i sundhed, skal gøre mest muligt nytte. Vi er derfor klar til at gå konstruktivt ind i det arbejde, når regeringen i år etablerer det nationale prioriteringsråd.
Med sundhedsreformen er der politisk skabt en vigtig ramme for fremtidens sundhedsvæsen. Der er ingen tvivl om, at reformen samlet set vil styrke sundhedsvæsenet til gavn for patienterne. Det er godt, men det er også nødvendigt at huske, hvorfor reformen blev sat i værk: Fordi sundhedsvæsenet er under hårdt pres både på grund af en aldrende befolkning og mangel på ressourcer, ikke mindst sundhedspersoners arbejdskraft. Eksempelvis viser Lægeforeningens arbejdskraftsanalyse, at der i 2030 vil mangle 40.000 sundhedspersoner i det danske sundhedsvæsen.
Blandt meget andet kalder det på handling og på klog prioritering af ikke kun de ressourcer, der er til rådighed i sundhedsvæsenet, men også af nye tiltag, man potentielt kunne ønske at sætte i værk. Derfor er det meget positivt, at det med sundhedsreformen er besluttet, at der i løbet af 2025 skal etableres et nationalt prioriteringsråd. Et råd, hvis arbejde vi begge gerne bidrager konstruktivt til.
Vi har endnu til gode at se den konkrete udformning af det nationale prioriteringsråd og beskrivelsen af de opgaver, det skal løses. Bliver det et uafhængigt råd? Får det en rolle som vagthund a la Rigsrevisionen? Skal det nationale prioriteringsråd i lighed med De Økonomiske Råd udgive vismandsrapporter om økonomi og sundhed? Og er det tænkt som et råd, der er overordnet eksempelvis Medicinrådet, Kvalitetsinstituttet med videre?
Uanset er der ingen tvivl om, at et klart politisk mandat og politisk besluttede prioriteringsprincipper, som bygger på en åben politisk drøftelse og forventningsafstemning, vil give prioriteringsrådet et solidt fundament at stå på. Det er nødvendigt med en tydelig politisk ramme til at håndtere de udfordringer, der opstår, når ressourcerne er begrænsede og behovene store.
Som vi ser det, skal disse principper beskrive hvilke kriterier, det nationale prioriteringsråd skal inddrage for at sikre en ensartet, effektiv, gennemsigtig og retfærdig anvendelse af sundhedsressourcerne. Det er oplagt at tage udgangspunkt i de syv kriterier, som Medicinrådet anvender, men også kun rimeligt at vurdere, om de er tilstrækkelige og indeholder de alle nødvendige aspekter.
Samtidig skal det nationale prioriteringsråd kunne levere faglig, uvildig rådgivning og indsigt i forbindelse med større sundhedspolitiske tiltag. Rådet skal kunne tilbyde en overordnet og helhedsorienteret vurdering af, hvordan nye politikker og reformer vil påvirke prioriteringerne og anvendelsen af ressourcerne i sundhedsvæsenet. Dette vil være afgørende for at sikre, at politiske beslutninger er baseret på en bred forståelse for den samlede prioritering i sundhedsvæsenet på tværs af områder, sektorer og overordnede rammer.
Et hypotetisk eksempel på noget af det, rådet bør stå for, er vurderinger af nye tiltag. Det kunne være et nyt screeningsprogram, man politisk vil indføre, der så bør gennemgå en 360-graders vurdering – ikke kun baseret på faglig meningsfuldhed, sundhedsmæssig gevinst eller ulempe, men også den mængde ressourcer, sundhedsvæsenet skal bruge for at drifte det. Det samme gælder for øget hjemmebehandling og øget brug af kunstig intelligens, der rummer et meget stort potentiale, men som samtidig også kræver grundig vurdering af mulige faldgruber, som kan trække unødige ressourcer.
Vi mener desuden, at det kommende nationale prioriteringsråd skal spille en vigtig rolle i den offentlige debat om prioritering. Ved at fremme en åben og informeret debat, vil rådet kunne bygge bro mellem sundhedsvæsenet og samfundet og understøtte en bredere forståelse for nødvendigheden af prioriteringer i sundhedsvæsenet. Det er i vores øjne nødvendigt for at give arbejdet med prioriteringer en folkelig forståelse og forankring.
Det er klart, at et nationalt prioriteringsråd ikke fjerner alle udfordringer med et trylleslag. Det er også klart, at der er en risiko for, at det nationale prioriteringsråd ender som en bureaukratisk øvelse, der spænder ben for reformens mål og ambitioner. Eller som spild af dyrebar tid. Men hvis de rette aktører inddrages i prioriteringsarbejdet, og hvis rådet spændes ud over de gældende institutioner, der også beskæftiger sig med prioritering i sundhedsvæsenet, kan rådet blive en afgørende faktor i arbejdet med at sikre, at de ressourcer, samfundet investerer i sundhed, bruges bedst muligt.
Vi vil gerne gøre vores til at sikre, at sundhedsvæsenet løfter de rigtige opgaver de rigtige steder med øje for både patienternes behov og sundhedsvæsenets kapacitet.