Sygeplejersker og læger afviser anbefalinger fra udvalg: Vi vil ikke tage patienters liv

Hvordan sikrer vi en værdig afslutning på livet for de mest sårbare? Det er et spørgsmål, der kræver omtanke. Regeringens udvalg for en mere værdig død er kommet med sine anbefalinger og har foreslået en model for assisteret selvmord i Danmark.

Det må vi som læger og sygeplejersker tage afstand fra.
Det er ikke vores opgave at afslutte patienters liv. Den er derimod at lindre, pleje, behandle og at skabe rammer for livskvalitet – selv i livets sidste faser. Det kan ikke være sundhedsvæsenets opgave at tage patienters liv.

Debatten om aktiv dødshjælp er svær og fuld af nuancer. Det er ikke en diskussion, der kan koges ned til noget så simpelt som at være for eller imod. Emnet vækker følelser, og det skal der være plads til.
Aktiv dødshjælp bliver af flere set som svaret på spørgsmålet om, hvad det vil sige at få en værdig død.

Det forstår og anerkender vi til fulde.
Men med såvel de medmenneskelige som de sundhedsfaglige briller er aktiv dødshjælp ikke vejen frem. En værdig død handler ikke om at afslutte livet, men om at sikre lindring, støtte og nærvær, mens patienten er i live.

I stedet bør den palliative indsats få et løft for at sikre en værdig afsked.
For den palliative indsats kan forbedre livskvaliteten ved at give patienten mulighed for at slappe af og have overskud til at være sammen med sine pårørende i den sidste tid.

Men her har Danmark et problem: Kapaciteten inden for palliation er utilstrækkelig. Mange patienter må vente længe på smertelindring, hvilket Rigsrevisionen kritiserede allerede tilbage i 2020 og siden har gentaget.

Det er på tide, at politikerne tager ansvar og prioriterer palliation højere. Sundhedsreformen indeholder enkelte tiltag, men der skal mere til.

Vi skal desuden tage ved lære af erfaringerne fra udlandet med aktiv dødshjælp. I Holland har legaliseringen af aktiv dødshjælp skabt en glidebane, hvor grupper som demensramte, psykiatriske patienter og teoretisk set børn ned til 12 år tilbydes aktiv dødshjælp.

I 2022 blev der udført aktiv dødshjælp på 8.720 personer, hvilket svarer til 24 mennesker hver eneste dag. Grænserne forskydes, når dødshjælp legaliseres.

Vi frygter, at legalisering kan skabe et pres på sårbare patienter. Mennesker, som kan få en følelse af at være en byrde for familien eller samfundet og dermed tilvælge døden. Ingen skal føle sig presset til at vælge døden.

Vi skal vende bøtten: I stedet for at tale om dødshjælp, assisteret selvmord eller andre formuleringer for det samme skal vi fokusere på livshjælp. Dødshjælp er overflødigt, fordi vi som samfund endnu ikke har prioriteret palliation, fravalg af udsigtsløs behandling og støtte til ældre og mennesker med handicap tilstrækkeligt.

Både Det Etiske Råd og sygepleje- og lægefaglige eksperter er klare i mælet: Aktiv dødshjælp vil være uforsvarligt og umuliggøre beskyttelsen af de mest sårbare patienter.
Assisteret selvmord er en etisk blindgyde, der ikke hører hjemme i sundhedsvæsnet. Vi siger nej til at tage liv og ja til at styrke palliationen.