Vi uddanner for mange læger – ikke for få

Der er områder i Danmark, hvor patienter venter for længe på en speciallæge. Og der er lægekolleger, der løber stærkere, end rimeligt er. Det er virkelige problemer. Og de skal løses.

Mange danskere oplever med rette, at der mangler læger. Men det er vigtigt at forstå, hvilken mangel vi taler om. For der er forskel på en nyuddannet læge og en speciallæge. Det er ikke flere nyuddannede læger, der mangler. Det er speciallæger, der mangler.

Når en patient mangler en psykiater, en hudlæge eller en hjertelæge i dag, kan problemet ikke løses ved at optage flere medicinstuderende næste år.

Der går omkring 12 år fra første studiedag til en læge er færdiguddannet speciallæge.

En del af de speciallæger, patienterne mangler i dag, er faktisk så småt på vej gennem uddannelsessystemet. Derfor er en vigtig del af løsningen at sikre nok speciallægeuddannelsesstillinger til de læger, vi allerede uddanner.

Samtidig kommer der i disse år mere end 1.000 nye læger ud på arbejdsmarkedet hvert eneste år. Udfordringen er ikke at uddanne flere læger, men at sikre flere speciallæger. Og selv hvis der oprettes flere speciallægeuddannelsesstillinger, peger fremskrivningerne fortsat på, at Danmark uddanner flere læger, end sundhedsvæsenet på sigt får brug for.

Det understøttes også af Finansministeriets fremskrivninger, som viser, at Danmark om knapt ti år risikerer at have omkring 8.000 flere læger, end arbejdsmarkedet har brug for.

Det er ikke kun os, der peger på behovet for at justere kursen. Sundhedsøkonomer og flere folketingspolitikere gør det samme. Og Danske Regioner, som er arbejdsgiver for størstedelen af landets læger, har selv været ude og sige, at optaget på medicinstudiet bør sænkes. Når både de organisationer, der repræsenterer lægerne, og den største offentlige arbejdsgiver for læger peger i samme retning, bør det afspejles i de politiske beslutninger.

Det handler ikke om at spare. Det handler om at styre ordentligt.

Hvis politikerne ikke justerer optaget i tide, risikerer vi både at skabe falske forventninger i befolkningen og unødig usikkerhed blandt de unge, der investerer en stor del af deres ungdomsliv i en lægeuddannelse.

Man investerer i tillid til, at der er en plan, og at samfundet har brug for ens kompetencer.

Den tillid forpligter.

Et balanceret optag på medicinstudiet og mulighed for videreuddannelse til speciallæge er den ansvarlige vej frem.

Vi skylder både samfundet og de unge læger rettidig omhu – og klar besked om fremtiden, før usikkerheden bliver til realitet.