Følg med i Lægemødet 2024 på livestream
Kære kollega
Vi nærmer os den 24. og 25. maj, og dermed dagene for Lægeforeningens årlige repræsentantskabsmøde.
Lægemødet vil blandt andet byde på formandens mundtlige beretning, tale ved indenrigs- og sundhedsminister, Sophie Løhde, og en diskussion om betydningen af en ny sundhedsstruktur for lægerne ved Jesper Fisker, formand for Sundhedsstrukturkommissionen, og tidligere departementschef, Per Okkels.
Fredag eftermiddag byder vi op til paneldebat om fremtidens sundhedsvæsen med Lægeforeningens formand, ministeren samt formand for Region Syddanmark, Bo Libergren (V), formand for sundheds- og ældreudvalget i KL, Sisse Marie Welling (SF), og administrerende direktør i Hjerteforeningen, Anne Kaltoft.
Lørdag morgen præsenterer Lægeforeningen sin nye, store temamåling "Danskernes Sundhedspolitiske Barometer". Temamålingen giver et helt unikt indblik i danskerne sundhedspolitiske holdninger.
På Lægemødet vil Lægeforeningens ærespris også blive uddelt.
Find materiale og link til livestream på Lægemøde.dk
På Lægemøde.dk vil du kunne følge med i taler og debatter på livestream. Livestream bliver tilgængeligt i topmenuen kort tid før Lægemødets start.
Du kan også allerede nu finde program, dagsorden og bestyrelsens skriftlige beretning.