Nyhedsbrev 19. februar 2026
Kære kollega
Sygdom er der nok af. Fra vores virke som læger ved vi, at der er masser af patienter, der har tilstande og sygdomme, der skal udredes og behandles. I takt med at befolkningen lever længere – og heldigvis for det – er der også mange flere samtidige sygdomme, der kan og skal udredes og behandles.
Som læger kan vi tage hånd om rigtigt meget. Takket være forskning og udvikling kommer der nye behandlinger, metoder og teknologier, som hjælper patienter, når vi tager dem i brug. Men der er også noget, vi ikke kan.
For eksempel kræver det politisk vilje at sætte ind med effektiv forebyggelse, så vi på samfundsniveau undgår at "producere" en masse sygdom, der kunne være undgået.
Her tænker jeg blandt andet på skadevirkningerne af tobak, alkohol med meget mere. Det er bedre at forebygge end behandle. Ikke mindst fordi det frigiver speciallægetid- og kræfter.
Strukturel forebyggelse er i mine øjne en vigtig del af det konstant nødvendige arbejde med prioritering i sundhedsvæsenet. Men vigtigheden af en mere generel og aktiv stillingtagen til, hvor og hvordan sundhedsvæsenet og dets tilbud skal udbygges, er også essentiel.
Prioritering er således fuldstændig afgørende. Det har alle dage været en mærke- og hjertesag for Lægeforeningen, at der er behov for prioritering i sundhedsvæsenet.
For vi hverken kan eller skal tilbyde alt til alle: Vi er nødt til at prioritere kræfterne, så de bruges klogest muligt i alle dele af vores væsen. Det var også afsættet for det prioriteringsråd, Lægeforeningen selv tog initiativ til i 2023, og som leverede 20 anbefalinger til regeringen til en bedre brug af arbejdskraften i sundhedsvæsenet.
Det var derfor med stor forundring, at jeg forleden kunne konstatere, at Det Nationale Prioriteringsråd er blevet udskudt. Regeringen skulle have fremsat et lovforslag her i februar, men det er nu rykket til efteråret 2026.
Med buldrende valgtrommer og en bevidsthed om, at der senest skal være afholdt valg til Folketinget 31. oktober i år, er der en kæmpe risiko for, at prioriteringsrådet ikke ser dagens lys foreløbig.
Det har ellers været på tegnebrættet længe og en forsinkelse af prioriteringsrådet vil svigte et meget vigtigt aspekt af arbejdet med sundhedsreformen. For der er i den grad behov for en tydelig stillingtagen til prioritering af sundhedstilbud i sundhedsvæsenet. Både i forhold til hyppige og til sjældne tilstande.
Et nationalt prioriteringsråd skal i Lægeforeningens optik netop have fokus på, hvordan vi samlet set har de rette og relevante behandlingstilbud til befolkningen. Det var derfor, vi i efteråret 2025 spillede vores eget forslag til konstruktionen af et nationalt prioriteringsråd på banen. Det er regeringen mere end velkomne til at bruge ét til ét.
Det kommende folketingsvalg rummer også en risiko for mere eller mindre gennemtænkte udspil på sundhedsområdet: Nye garantier, nye særrettigheder og nye tiltag kan måske spille godt sammen med valgtrommernes buldren, men når musikken forstummer, kan vi i sundhedsvæsenet stå tilbage med regningen.
Derfor vil jeg med valget i sigte opfordre politikerne til at tænke sig godt om, før man kommer med mere eller mindre løsrevne forslag på sundhedsområdet, og i samme ombæring vil jeg opfordre regeringen til at få prioriteringsrådet i mål hurtigst muligt.
Bedste hilsener
Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen
Læs mere om Lægeforeningens forslag til, hvordan Det Nationale Prioriteringsråd skal udformes
Læs formandens seneste leder i Ugeskrift for Læger om udskydelsen af Det Nationale Prioriteringsråd
Se eller gense webinarer om sundhedsreformen
Sundhedsreformen er ikke bare noget, der foregår på Christiansborg. Reformen skal omsættes til konkrete løsninger til gavn for patienter, sundhedsvæsen og sundhedsprofessionelle, og her spiller du og andre læger en aktiv rolle - både som ledere og medarbejdere.
Vi bliver flere ældre. Flere lever med kronisk sygdom. Og vi bliver færre til at tage os af dem. Derfor taler alle om “omstilling”, “det nære sundhedsvæsen” og “udadvendte sygehuse”.
Men hvad betyder det helt konkret i din hverdag som læge?
Se webinarerne, og få konkret inspiration til arbejdet med omstillingen
Lægeforeningen har i tre webinarer dykket ned i, hvordan reformen bliver til virkelighed i praksis – og hvilken rolle læger spiller i omstillingen:
- Hvad kommer reformen til at betyde for dig, og hvad er forventningerne til lægerne?
- Hvordan skaber vi stærke faglige miljøer og gode uddannelsesmiljøer?
- Hvad der skal til, for at partnerskaber på tværs af sygehuse lykkes?
- Hvad kendetegner et omstillet sundhedsvæsen – og hvad det vil sige at ”vende sygehusene udad”?
Se eller gense optagelserne, og få inspiration og konkrete erfaringer til at arbejdet med at omsætte sundhedsreformens initiativer til konkrete forandringer.
Hvordan kan du tale med pårørende, hvis din patient ikke har givet samtykke?
En opdateret vejledning om sundhedspersoners tavshedspligt ved dialog og samarbejde med patienters pårørende klæder dig bedre på.
Styrelsen for Patientsikkerhed har opdateret vejledningen om sundhedspersoners tavshedspligt ved dialog og samarbejde med patienters pårørende. Formålet er at gøre det tydeligt, hvordan du som læge kan samarbejde med pårørende til patienter inden for rammerne af tavshedspligten.
Din tavshedspligt som læge gælder også i forhold til en patients pårørende, men vejledningen giver eksempler på, hvordan du kan inddrage de pårørende uden at overtræde din tavshedspligt med udgangspunkt i cases, som du kan støde på i din praktiske hverdag som læge.
Lægeforeningens anbefaling til nyt Nationalt Center for Sundhedsinnovation
Som led i sundhedsreformen etableres et Nationalt Center for Sundhedsinnovation under Digital Sundhed Danmark. Ambitionen er at styrke udvikling og udbredelse af innovative sundhedsløsninger og bidrage til et mere nært, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen.
Fra Lægeforeningen har vi en række anbefalinger til det nye nationale center.
Det er blandt andet vigtigt at understrege, at idéudvikling, afprøvning og implementering skal tage afsæt i de kliniske miljøer for at sikre stærk faglig forankring.
Lægeforeningen anbefaler derfor at centret skal:
• Indsamle og prioritere idéer via kliniske netværk
• Facilitere koordineret skalering og evaluering
• Understøtte implementering med inddragelse af kliniske ledelser
• Have beslutningskompetence til at skalere løsninger
Læs anbefalingerne i Lægeforeningens seneste positionspapir