Webinar: Sundhedsreformen - fra plan til praksis
Sundhedsreformen skal de næste år omsættes til konkrete løsninger til gavn for patienter, sundhedsvæsen og sundhedsprofessionelle. Men hvad betyder det konkret?
Lægeforeningen sætter i en række webinarer fokus på sundhedsreformen og lægernes rolle i omstillingen af sundhedsvæsenet.
En bred lægedækning i hele landet er et af reformens kernepunkter. Det kræver stærke faglige og uddannelsesmæssige miljøer på alle sygehuse – og et tæt samarbejde på tværs. Partnerskaber mellem sygehuse om speciallægekompetencer bliver et vigtigt redskab, men hvordan lykkes man med det i praksis?
Lægeforeningen afholder i 2025 og 2026 en række webinarer, hvor vi stiller vi skarpt på:
- hvad der skal til for at skabe stærke faglige miljøer.
- hvordan man udvikler gode uddannelsesmiljøer.
- hvordan partnerskaber på tværs af sygehuse kan blive en succes.
Kom til webinar om om udadvendte sygehuse og samarbejde på tværs 27. januar kl. 19-19.45
Vi skal ”omstille” sundhedsvæsenet, flere opgaver og mere behandling skal foregå tættere på borgerne, vi skal styrke ”det nære sundhedsvæsen”, og sygehusene skal have en mere ”udadvendt” rolle.
Men hvad vil det egentlig sige i praksis? Og hvilken rolle spiller lægerne både på sygehuse og i praksissektoren i udviklingen mod stærkere nære sundhedstilbud?
Se optagelser fra tidligere webinarer
Nedenfor kan du se optagelsen fra de to første webinarer
Det første webinar fra 22. september 2025 handlede om lægers rolle i omstillingen af sundhedsvæsenet.
På det andet webinar gav Annemarie Hellebek, Tue Flint Müller og Marie Storkholm alle deres bud på, hvordan sundhedsreformen kan omsættes til virkelighed. Det var både inspiration samt konkrete erfaringer på:
- Hvad der skal til for at skabe stærke faglige miljøer
- Hvordan man udvikler gode uddannelsesmiljøer
- Hvordan partnerskaber på tværs af sygehuse kan blive en succes.