Lægeforeningen til WMA og CPME i oktober 2025

I Porto arbejdede vi derfor blandt andet for klare og praktisk anvendelige rammer for AI med tydeligt lægeansvar.

Vi stod fast på en konsekvent, menneskerettighedsbaseret lægeetisk linje i Gaza med krav om respekt for medicinsk neutralitet og uhindret adgang til sundhedshjælp.  

Vi adresserede opgaveglidning med fokus på lægefaglig ledelse, tydelige kompetencegrænser og gennemsigtig information til patienter.  

Og vi støttede styrkelsen af politikker om lægers helbred og mentale sundhed. 

Det diskuterede Verdenslægeforeningen (WMA)

Beskyt patienter og sundhedspersonale – stop angreb og giv fri adgang til hjælp 

WMA bekræftede sin klare position vedrørende Gaza: patienter, sundhedspersonale og faciliteter skal beskyttes, medicinsk og humanitær hjælp skal frem uden hindringer, og mulige overgreb skal kunne undersøges uafhængigt med ansvarlighed til følge. 

De budskaber bakker Lægeforeningen op om, og vi vil fortsat arbejde nationalt såvel som internationalt for at sikre, at det sker. 

Udviklingen i Gaza siden vedtagelsen har på flere punkter bevæget sig i en mere positiv retning, men problemerne er langt fra løst, og det er vigtigt at holde fast i de centrale budskaber, så fremskridtene bliver varige. Læs den fulde resolution på Verdenslægeforeningens hjemmeside 

AI i sundhedsvæsenet skal støtte læger – ikke erstatte læger 

Set i lyset af den hastige udvikling i brugen af AI i sundhedsvæsenet, var der behov for en klar og opdateret holdning fra WMA. Derfor har der foregået et omfattende arbejde med at opdatere WMA’s politik på området.

Centralt i den nye politik står patientcentreret, lægeledet brug af AI. I politikken beskrives AI som augmented, fremfor artificial, intelligence for at understrege, at AI skal støtte, ikke erstatte, lægefaglig dømmekraft.

Lægeforeningen har støttet, at teksten tydeligt skal reflektere lægeansvar, gennemsigtighed og sikker implementering.  

Læs den opdaterede politik på Verdenslægeforeningens hjemmeside  

Lægers helbred og mentale sundhed i fokus: fortrolig hjælp uden stigma 

Vedrørende lægers helbred og mental sundhed fastlagde WMA en helhedslinje: Læger skal have fortrolig og let adgang til vurdering, behandling og opfølgning uden uforholdsmæssig risiko for licens- eller certificeringskonsekvenser. 

Eventuelle arbejdsbegrænsninger skal bero på en objektiv, individuel vurdering, der balancerer patientsikkerhed, klinisk bedring og lægens rettigheder. Der opfordres til målrettede programmer – herunder støtte ved afhængighed, peer-støtte og tydelige “return-to-work”-forløb – samt mere forskning og undervisning om lægers mentale sundhed på alle niveauer.  

Samtidig flyttes ansvaret væk fra den enkelte og ind i systemet: rimelige arbejdstider og pauser, mindre unødig administration, psykologisk trygge uddannelses- og arbejdsmiljøer, værn mod vold og chikane samt reel professionel autonomi – greb, der både forbedrer lægers helbred og styrker patientsikkerheden.  

De to politikker kan læses i deres helhed her: Statement on Well-Being og Statement on Mental Health. 

Opgaveglidning skal styres af kvalitet, patientsikkerhed og lægeetik – ikke sparelogik 

Det stod klart, da Lægeforeningen var med til at gennemføre den opdaterede WMA-politik om opgaveglidning.  

Det er lægen, der leder teamet, og har det samlede ansvar for patientforløbet og diagnose samt ordination skal forblive lægeopgaver. Opgaver skal ikke flyttes, før roller, kompetencer, supervision og juridisk ansvar er tydeligt defineret, og patienten skal klart kunne se, hvem der behandler vedkommende og på hvilket niveau.  

Kvalitetssikring og behandlingsprotokoller skal være på plads og forankres lægefagligt, der skal være gennemsigtighed over for patienten, og reformer, der flytter opgaver uden lægelig supervision eller primært for at spare, skal afvises. 

Læs den opdaterede politik om opgaveglidning på WMA’s hjemmeside 

Det diskuterede den europæiske lægeforening (CPME) 

Lægers mentale helbred under pres i hele Europa 

Over halvdelen af de europæiske læger oplever betydeligt stressniveau, udbrændthed og utilfredshed med arbejdsvilkår – og mange mangler støtte i hverdagen. Et stort antal rapporterer desuden symptomer på angst og depression.  

Det var nogle af konklusionerne i den rapport, som WHO/Europe præsenterede på CPME’s generalforsamling i oktober. 

Rapporten tegner et alvorligt billede af lægers arbejdsvilkår i Europa.  

Den blev underbygget af præsentationer ved møderne fra flere lande, det bekræfter at der er et betydeligt behov for fælles europæiske indsatser mod vold, chikane og overbelastning i sundhedsvæsenet.  

Også Lægeforeningens medlemmer har været inviteret til at bidrage til rapporten i en spørgeskemaundersøgelse.  Dog fremgår det af rapporten, at det heldigvis ikke står helt så skidt til i Danmark, som i mange andre Europæiske lande. Læs hele rapporten fra WHO/Europa 

Fælles europæisk front mod nikotinafhængighed 

Et andet centralt punkt ved møderne var CPME’s arbejde for at påvirke EU-Kommissionens forslag til et nyt Tobaksbeskatningsdirektiv.  

CPME arbejder for markante afgiftsforhøjelser og ens beskatning af tobak, opvarmet tobak og e-væsker – for at forebygge nikotinafhængighed blandt unge.  

Lægeforeningen pointerede blandt andet ved møderne, at nikotinanaloger også bør omfattes af tobaksbeskatningsdirektivet, og så bør beskatningen justeres i overensstemmelse med den foreliggende evidens for høje prisers dokumenterede effekt på forbruget.  

Der blev taget godt imod vores pointer, og de blev tilføjet til CPMEs høringssvar til EU. Når Lægeforeningen engagerer sig i CPME’s arbejde, står vi skulder ved skulder med læger i hele Europa og taler med én sundhedsfaglig stemme for en stærkere forebyggelsespolitik.

Digitalisering og sundhedsdata fylder mere og mere i EU

På CPME-møderne i Athen drøftede de europæiske lægeforeninger en lang række meget komplekse spørgsmål vedrørende implementeringen af forordningen om Det Europæiske Sundhedsdataområde (EHDS).  

Mængden af punkter, der kræver vores opmærksomhed, er meget bred. Den spænder af alt fra en opmærksomhed på, hvordan nye journalsystemer kan undgå at skabe unødvendige administrative byrder for læger og til at sørge for, at man i Danmark fortsat kan bruge sundhedsdata effektivt til forskning og kvalitetssikring.  

Drøftelserne i Athen viste, at området er præget af både store muligheder og alvorlige udfordringer.  

Et andet punkt, der blev drøftet på møderne, var Europa-Kommissionens planer om en Data Retention Regulation, som skal give myndigheder lettere adgang til data, herunder sundhedsdata. Her har CPME – med dansk støtte – gjort det klart, at lægers tavshedspligt og patienternes tillid må beskyttes ubetinget.