Valg til FPL 2026
Har du lyst til at blive en del af Foreningen af Pensionerede Lægers bestyrelse og få en post i Lægeforeningens repræsentantskab? Så har du chancen nu.
Fra den 5. til 9. oktober er der valg til Foreningen af Pensionerede Læger i både Lægeforeningen Nordjylland og Lægeforeningen Østdanmark. Valget foregår elektronisk, og alle stemmeberettigede får tilsendt link til valget.
Man bliver valgt for to år og bliver både medlem af Foreningen af Pensionerede Lægers bestyrelse og Lægeforeningens repræsentantskab.
Der skal vælges både repræsentanter og suppleanter:
• Lægeforeningen Nordjylland: 1 repræsentant
• Lægeforeningen Østdanmark: 3 repræsentanter og 2 suppleanter
Jeg og resten af bestyrelsen står naturligvis til rådighed, hvis du vil vide mere om bestyrelsesarbejdet i Foreningen af Pensionerede Læger eller har andre spørgsmål. Du finder bestyrelsen her: Foreningen af Pensionerede Lægers bestyrelse
Meld dit kandidatur inden den 15. september 2026
Har du lyst til at stille op, skal du melde dit kandidatur og sende et valgoplæg til din regionale Lægeforenings sekretariat senest den 15. september 2026 til:
Lægeforeningen Nordjylland: Charlotte Thorning Jacobsen, ct@dadl.dk
Lægeforeningen Østdanmark: Susanne Holsaae, sho@dadl.dk
Rigtig godt valg!
Med venlig hilsen
Ole Nørskov
Formand for Foreningen af Pensionerede Læger