Høring: Kvalitetsstandarder for Forebyggelsestilbud til patienter med kronisk sygdom eller kræft

Højt ambitionsniveau er afgørende for mærkbare forbedringer for patienterne

Lægeforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Patientrettet forebyggelse er afgørende for at styrke patienternes sundhed og mindske risikoen for, at sygdom udvikler sig eller forværres. Kvalitetsstandarder er et vigtigt redskab til at sikre en høj og mere ensartet kvalitet i tilbuddene på tværs af landet, så patienterne får adgang til relevante forebyggende indsatser, uanset hvor de bor.

Med sundhedsreformen fra 2024 og Kræftplan V er der afsat betydelige midler til at styrke det patientrettede forebyggelsestilbud. En del af midlerne skal selvfølgelig gå til at øge kapaciteten, så langt flere patienter kan få gavn af forebyggelsestilbuddene. Det er imidlertid uklart, om der samtidig er et tilstrækkeligt fokus på at løfte kvaliteten i tilbuddene.

Lægeforeningen håber, at kvalitetsstandarderne tænkes tæt sammen med den kommende folkesundhedslov og de kommende anbefalinger vedrørende sundhedsfremme og forebyggelse målrettet kommunerne, så der skabes de bedst mulige rammer for en sammenhængende og effektiv forebyggelsesindsats for både borgere og patienter i Danmark.

For få krav til indholdet i kvalitetsstandarderne
Lægeforeningen finder det væsentligt, at kvalitetsstandarderne har et højt fagligt ambitionsniveau, så de kan skabe mærkbare forbedringer i patienternes helbred, funktionsevne og livskvalitet samt styrke deres evne til at håndtere egen sygdom.

Sammenlignet med den tidligere udgave af kvalitetsstandarderne for forebyggelse af kronisk sygdom fremstår kravene til det faglige indhold ikke væsentligt styrket, hvilket rejser spørgsmål om, hvorvidt ambitionsniveauet for kvalitetsstandarderne er tilstrækkeligt højt.

Flere elementer i kvalitetsstandarderne er formuleret som anbefalinger, selv om de med fordel kunne fastsættes som krav. Det gælder fx anbefalingen om, at nikotinafvænningsforløbene tilrettelægges som intensive forløb og anbefalingen om, at patienter fra visse målgrupper tilbydes diætbehandling.

Geografisk nærhed er også kvalitet
Vi er enige i, at geografisk nærhed og tilgængelighed er centralt for at mindske barrierer for deltagelse. Det fremgår dog af afsnit 1.5, at tilbuddene skal være tilgængelige i alle kommuner, med mindre faglige og organisatoriske hensyn tilsiger andet. Her kan sætningen med fordel skærpes, så tilbud målrettet de store folkesygdomme som bl.a. indgår i de nye kronikerpakker, skal være tilgængeligt i alle kommuner, mens der kan være særlige hensyn på de mest specialiserede områder.

Tilsvarende bør øget brug af digitale tilbud ikke erstatte behovet for geografisk tilgængelige fysiske tilbud. Digitale tilbud kan være relevante for nogle patienter, men bør være et supplement og ikke en løsning på manglende kapacitet.

Det er vigtigt løbende at følge udviklingen i den geografiske tilgængelighed, så overgangen til regionalt ansvar ikke fører til uhensigtsmæssig centralisering af tilbuddene.

Klarhed om henvisning og visitation
Som vi også har bemærket i vores høringssvar til lovforslaget om kronikerpakker, er det uklart, hvad det betyder for almen praksis, hvis den sundhedsprofessionelle i forebyggelsestilbuddet er uenig i henvisningen. Det gælder både i forhold til behandlingsplanen, patientens videre behandling samt den koordinatorfunktion, som almen praksis er tiltænkt med kronikerpakkerne. Henvisninger til de forebyggende tilbud bør ikke kunne afvises på grund af manglende kapacitet eller snævre visitationskriterier, ligesom sådanne afvisninger bør registreres og begrundes.

Kvalitetsudvikling bør have fokus på effekt fra begyndelsen Kvalitetsstandarderne bør ikke alene beskrive indsatsernes indhold og omfang, men også sikre en systematisk opfølgning på deres effekt. Det er ikke tilstrækkeligt alene at følge aktivitet, deltagelse og gennemførelse. Det afgørende er, om indsatsen reelt forbedrer patienternes helbred, funktionsevne og livskvalitet. Udviklingen af effektindikatorer bør derfor prioriteres fra begyndelsen og ikke udskydes til en senere fase.

Risiko for manglende kapacitet
Et tilstrækkeligt højt fagligt niveau af forebyggelsestilbuddene er samtidig vigtigt, hvis lægerne skal have et reelt grundlag for at differentiere patienterne efter deres behov for behandling. Hvis indsatserne ikke i tilstrækkelig grad fører til sådanne forbedringer, kan det betyde, at flere patienter fortsat vil have behov for opfølgning i almen praksis og dermed øge presset på kapaciteten.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at kvalitetsstandarderne kan medføre meraktivitet i almen praksis, som både får en central opgave med at henvise relevante patienter til de patientrettede forebyggelsestilbud og med at følge op på patienter, der udebliver fra tilbuddene, i de tilfælde, hvor det vurderes at patienten kunne have gavn af en proaktiv opfølgning.

Med venlig hilsen

Josephine Rathenborg Formand for Lægeforeningen