Høringssvar vedrørende bekendtgørelser i forbindelse med etableringen af Digital Sundhed Danmark

Lægeforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Lægeforeningen bakker op om etableringen af Digital Sundhed Danmark og ambitionen om at sikre bedre koordinering, drift og udvikling af digitale løsninger samt større sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet.

Som fremhævet i Lægeforeningens tidligere høringssvar er systematisk inddragelse af læger og andre sundhedsprofessionelle afgørende for, at løsningerne tager afsæt i kliniske behov og fungerer i praksis. Det gælder også i den konkrete udmøntning og implementering af de nye regler.

Overgangen til Digital Sundhed Danmark skal sikre stabil drift høj patientsikkerhed og beskyttelse af patienternes oplysninger. Samtidig skal reglerne skabe klare ansvarsforhold og understøtte reel administrativ forenkling, så sundhedspersonalet får mere tid til patienterne.

Nedenfor følger Lægeforeningens specifikke bemærkninger, herunder bidrag fra Foreningen af Praktiserende Speciallæger (PAPS).
For specifikke bemærkninger vedrørende almen praksis henvises til PLO's og DSAM's særskilte høringssvar.

Bekendtgørelse om drift m.v. af den fælles digitale infrastruktur i sundhedsvæsenet
Lægeforeningen hæfter sig ved, at bekendtgørelsen bl.a. udstedes i medfør af sundhedslovens § 39 a om etablering af en digital adgang for indehavere af forældremyndighed til at tilgå personoplysninger om børn under 15 år. Lægeforeningen har både i forbindelse med vedtagelsen af§ 39 a og under den efterfølgende dialog med ministeriet om bestemmelsens udmøntning påpeget en række væsentlige problemstillinger, som vi mangler at få besvaret.

Det drejer sig om:
•    Klageadgang til Styrelsen for Patientklager over virksomhed om-fattet af bl.a. § 39 a
•    Behovet for at sikre manuel frafiltrering af oplysninger som et supplement til den automatiske frafiltrering
•    Behov for at beskytte børn, der befinder sig på krisecentre o.lign. mod at deres opholdssted kan røbes via den digitale forældreadgang

Klageadgang til Styrelsen for Patientklager og hensynet til sundhedspersoners retssikkerhed
Lægeforeningen er blevet opmærksom på, at der med lov nr. 1549 af 12. december 2023, der indsætter §§ 39 a og b i sundhedsloven, tilsyneladende er skabt mulighed for at klage til Styrelsen for Patientklager over virksomhed, der udføres efter regler udstedt i medfør af de pågældende bestemmelser. Det er uklart, om denne klageadgang har været tilsigtet.

Som Lægeforeningen forstår sundhedslovens §§ 39 a og b indebærer det konkret, at der vil kunne klages over forhold omfattet af§ 6, stk. 3, i udkastet til bekendtgørelsen om drift m.v. af den fælles digitale infrastruktur i sundhedsvæsenet, og al anden virksomhed, der reguleres i regler udstedt efter §§ 39 a og b.

Det finder Lægeforeningen stærkt bekymrende - også fordi de bagvedliggende bemærkninger til lov nr.1549 (L 44 fremsat 5. oktober 2023) slet ikke berører spørgsmålet om klageadgang til Styrelsen for Patientklager.
Hertil kommer, at en klageadgang vedrørende sundhedspersoners beslutninger om frafiltrering eller manglende frafiltrering rejser væsentlige retssikkerhedsmæssige spørgsmål.

Inden bekendtgørelsen udstedes og inden der sker yderligere udmøntning af sundhedslovens §§ 39 a og 39 b, ser Lægeforeningen derfor et behov for at ændre§ 1 i klage- og erstatningsloven, således at virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 8 a og herunder§§ 39 a og b, ikke er en del af den virksomhed, der kan klages over til Styrelsen for Patientklager.

Behov for at sikre mulighed for manuel frafiltrering af oplysninger af hensyn til barnet
Lægeforeningen hæfter sig ved, at det af bemærkningerne til L 44 (fremsat 5. oktober 2023) vedrørende sundhedslovens § 39 a fremgår, at "det forventes, at langt de fleste helbredsoplysninger, som ikke skal vises til forældre-myndighedsindehavere af hensyn til barnet, vil blive frafiltreret via den automatiske frafiltrering. Der kan dog være situationer, hvor der af hensyn til barnet vil være behov for at frafiltrere flere oplysninger i forældrevisningen end de oplysninger, som automatisk frafiltreres. For at sikre denne mulighed for at frafiltrere yderligere oplysninger forventes det, at der med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen også vil blive fastsat regler om, at sundbedspersoner i særlige situationer manuelt skal kunne frafiltrere op-lysninger fra den digitale visning til forældremyndighedsindehavere."

Lægeforeningen ser et behov for, at den automatiske frafiltrering af oplysninger, som foreslås i udkastet til bekendtgørelse, suppleres af en mulighed for, at sundhedspersoner - baseret på en konkret sundhedsfaglig vurdering - kan foretage en manuel frafiltrering af oplysninger af hensyn til barnet.

Lægeforeningen skal derfor opfordre til, at det præciseres i bekendtgørelsen, hvordan oplysninger, der af hensyn til barnet ikke bør være tilgængelige for forældremyndighedsindehavere, kan frafiltreres manuelt.

Lægeforeningen finder det samtidig afgørende, at kriterierne for en manuel frafiltrering fastlægges så klart og præcist som muligt, så sundheds-personer har et tydeligt grundlag for at vurdere, hvornår oplysninger skal frafiltreres af hensyn til barnet.

Det gælder også, hvis behovet for at frafiltrere oplysninger er begrundet i forhold, som skyldes konflikt mellem forældrene, eksempelvis hvis den ene forælder oplyser, at den anden forælders adgang til barnets oplysninger kan bringe barnet i fare.

Behov for en central spærringsfunktion til beskyttelse af udsatte børn Lægeforeningen finder det derudover afgørende, at der etableres en central spærringsfunktion, som gør det muligt at afskære en forældremyndighedsindehavers digitale adgang til alle oplysninger om barnet på tværs af relevante systemer. Spærringen bør også omfatte fremtidige registreringer.

En sådan funktion er særlig vigtig for børn, der opholder sig på krisecentre eller af andre grunde har behov for at skjule deres opholdssted for en eller begge forældre.

Registreringer i sundhedsvæsenets systemer, herunder oplysninger om, hvem der har ordineret og udleveret lægemidler, cannabisslutprodukter og vacciner til barnet, kan afsløre, hvor i landet et barn modtager behandling, og dermed indirekte give oplysninger om barnets opholdssted til en forælder. Det kan have alvorlige konsekvenser for barnets sikkerhed.

Det er derfor stærkt problematisk, at der ikke findes en central funktion, som effektivt kan forhindre, at en forældremyndighedsindehaver får digital adgang til sådanne oplysninger.

I dag er det et stort problem for børn, der opholder sig på et krisecenter, at der ikke findes en central funktionalitet, der kan sikre, at en forælder afskæres adgangen til at få oplysninger om, hvor et barn modtager sundhedsfaglig behandling.

Den manglende mulighed for spærring betyder, at børn, der opholder sig på krisecentre, ikke kan modtage den nødvendige behandling uden risiko for, at deres opholdssted afsløres, men må vente på, at den pågældende forælder eventuelt mister forældremyndigheden, hvilket kan være en langvarig proces.

Lægeforeningen skal derfor opfordre til, at der etableres en central og tværgående spærringsfunktion, som effektivt beskytter udsatte børn, uden at deres adgang til nødvendig sundhedsfaglig behandling begrænses.

Bekendtgørelse om indberetning af data om sundhedsvæsenet fra kommunalbestyrelser og speciallægepraksis til Digital Sundhed Danmark
FAPS hæfter sig ved, at det af høringsbrevet til bekendtgørelsen bl.a. fremgår, at "For speciallægepraksis sker der ikke en ændring af de oplysninger, der skal indberettes til Digital Sundhed Danmark, men der sker en samskrivning, så fx oplysninger om indberetning af oplysninger om aborter, fremgår af speciallægepraksis' indberetningsbilag".

FAPS hilser det velkomment, at der ved ny regulering af indberetning af sundhedsdata er opmærksomhed på at anvende allerede eksisterende systemer og velkendte indberetningsmetoder, hvor det er muligt. PAPS bakker ligeledes op om at kunne anvende en indberetning flere steder, hvor dette måtte være fagligt velbegrundet og vil kunne lette speciallægens administration i hverdagen i klinikken.

Bekendtgørelse om Digital Sundhed Danmarks rolle som databehandler i forbindelse med behandlingen af personoplysninger i den fælles digitale infrastruktur i sundhedsvæsenet
Det er FAPS' forståelse, at udkastet til bekendtgørelse vil betyde, at der ikke skal indgås databehandleraftaler mellem Digital Sundhed Danmark og de enkelte speciallægepraksis for de systemer, der er omfattet. Det er tidligere efterlyst, så det element i bekendtgørelsen finder foreningen meget positivt.

Til gengæld noterer foreningen sig, at bekendtgørelsen ikke indeholder en udtømmende liste over de omfattede it-systemer. Af bilag 2 fremgår det, at den digitale infrastruktur kan omfatte behandling af en bred vifte af oplysninger, herunder data fra elektroniske patientjournaler, henvisninger, prøvesvar, PRO-data m.v. Foreningen er på den baggrund i tvivl om, hvorvidt begrebet "den fælles digitale infrastruktur" skal forstås som alle de it-systemer, der kommer til at ligge under Digital Sundhed Danmark, hvorfor en klar definition af begrebet i bekendtgørelsen ville være hensigtsmæssigt.

Med venlig hilsen

Josephine Rathenborg Formand for Lægeforeningen