Udkast til ændring af bekendtgørelse om maksimale ventetider
Lægeforeningen og LVS takker for muligheden for at afgive høringssvar til udkast til ændring af bekendtgørelse om maksimale ventetider.
Lægeforeningen og LVS foreslår, at der i bekendtgørelsens kapitel 2, stk. 2, 5) tilføjes en passage, der udtrykker følgende:
Såfremt behandlingerne planlægges i forlængelse af hinanden, baseret på de gældende faglige retningslinjer, bortfalder kravet om maksimalt 14 kalenderdage fra samtykke til påbegyndelse af den efterfølgende behandling.
Det vil betyde, at patienten kan tilbydes den fagligt rigtige behandling, og at de faglige retningslinjer (som indeholder klare guidelines for, hvornår behandling efter den initiale behandling skal opstartes) kan følges uden at de maksimale ventetider kompromitteres.
Forslaget er udarbejdet med udgangspunkt i følgende:
Alle de læger, der behandler kræftpatienter, har et stort ønske om altid at tilbyde kræftpatienterne de bedste forløb.
Lægerne m.fl. har i en længere årrække udarbejdet retningslinjer i regi af DMCG (nu SundK), som skal sikre, at den behandling, der tilbydes i det danske sundhedsvæsen, er så god som mulig. Og denne faglige indsats har bidraget væsentligt til den høje standard i den danske kræftbehandling.
Indførelsen af maksimale ventetider er også et væsentligt element i det kvalitetsløft, vi har set i kræftbehandlingen i Danmark.
Vi må dog fortsat pege på, at der er steder, hvor reglerne om maksimale ventetider ikke spiller hensigtsmæssigt sammen med de lægefaglige standarder for den bedste kræftbehandling.
I takt med udviklingen på kræftområdet, hvor flere behandlingsmodaliteter og flere typer af medicinske behandlinger er kommet til, må vi konstatere, at de maksimale ventetider – og revisionen af disse - i visse situationer ikke er i overensstemmelse med de opdaterede faglige retningslinjer.
Det betyder, at hvis lægerne følger de faglige retningslinjer og dermed tilbyder patienterne den bedst mulige og opdaterede behandling, vil sundhedsvæsenet komme i konflikt med de maksimale ventetider.
Patienterne informeres ved den første lægesamtale om hele behandlingsforløbet for at give dem det bedst mulige overblik over deres behandlingsforløb og for dermed at kunne samtykke til alle behandlingerne.
Kræftbehandling med først kemoterapi og derefter strålebehandling
Dansk Selskab for Klinisk Onkologi forklarer problemstillingen på denne måde i forhold til behandlingsforløb med først kemoterapi og derefter strålebehandling:
En patient møder til samtale hos onkologen efter operation for brystkræft. Hun informeres om forebyggende kemoterapi og efterfølgende stråleterapi. Hun samtykker til behandlingerne og starter kemoterapi indenfor de maksimale ventetider - dvs. indenfor 14 dage fra hun har givet samtykke.
Stråleterapien opstartes først efter veloverstået kemoterapi jvf. retningslinjerne og for at undgå uacceptable bivirkninger. Sundhedsvæsnet overholder derfor teknisk set ikke de maksimale ventetider i forhold til stråleterapien - men patienten får selvfølgelig den allerbedste behandling på denne måde.
Patienten skal på grund af overskridelsen af de maksimale ventetider på strålebehandlingen informeres om, at sundhedsvæsnet ikke overholder de maksimale ventetider. Det skaber bekymring og forvirring i en i forvejen svær situation. Lægen skal lave et journalnotat om det. Det koster ressourcer. Og så skal det registreres og indberettes af en sekretær, hvilket koster tid. Konsekvensen er altså, at både læger og andre faggrupper bruger ressourcer og tid på en opgave, der ikke gør nogen gavn for patienten, og som kunne have brugt til andre formål.
Det tekniske i sagen er således:
Patienterne modtager behandlinger i forlængelse af hinanden, hvor kravet jf. de maksimale ventetider tilsiger, at der både på den initiale behandling og de efterfølgende behandlinger maksimalt må gå 14 kalenderdage fra samtykke til opstart af behandling.
Kemoterapien opstartes indenfor de maksimale ventetider, men på grund af varigheden af kemoterapien, vil opstart af stråleterapi overskride de maksimale ventetider – Dertil kommer, at nogle behandlinger – fx stråleterapi – kræver forberedelsestid for at den lever op til standarderne. I tilfældet stråleterapi skal der først foretages en planlægningsscanning, sådan at lægerne får et præcist billede af det kræftramte område. Derefter skal der foretages en såkaldt indtegning på scanningen. Formålet er, at det kræftramte område får den ønskede stråledosis samtidig med, at der tages hensyn til det omgivende normale væv og eventuelle strålefølsomme organer i området (hjerte og lunger). Både læger, fysikere og radiografer deltager i planlægningen. Behandlingen tilrettelægges individuelt for hver patient (kilde: DMCG).
Når patienten orienteres om dette behandlingstilbud og giver samtykke til denne del af kræftbehandlingen allerede ved den første lægesamtale, kan strålebehandlingen opstartes på det behandlingsmæssigt rigtige tidspunkt efter den første del af kræftbehandlingen.
Resultatet er patienten tilbydes dem bedst mulige behandling efter de faglige retningslinjer – men de maksimale ventetider er ikke overholdt. Det drejer sig om ca. 1500-2000 patienter årligt.
Kræftbehandling, som involverer kemoterapi, strålebehandling og operation
Dansk Kirurgisk Selskab peger på følgende vedr. §2 stk. 5:
Ved behandling af rectumcancer skal der af faglige årsager ofte gå 8 – 12 uger efter den behandling, som patienten har fået i onkologisk regi, før man kan operere. Det skyldes, at strålebehandlingen skal have tid til at have den ønskede efekt.
Den tekniske forklaring er denne:
Patientens cancersygdom er blevet konstateret i forbindelse med en kikkertundersøgelse på en kirurgisk afdeling. Derefter bliver patienten henvist til den onkologiske afdeling. Når den onkologiske afdeling er færdige med deres del af kræftbehandlingen, vil den tilbagehenvise patienten til den kirurgiske afdeling.
Det er derfor ikke meningsfuldt, at der skal opereres senest 28 dage efter den kirurgiske afdeling har modtaget (tilbage-)henvisningen fra den onkologiske afdeling.
Det er heller ikke meningsfuldt, at der skal opereres senest 14 dage efter informeret samtykke, da dette vil være givet længe før operationen, kan foretages. Og operationsdatoer vil typisk være planlagt lang tid i forvejen.
Øvrige faglige kommentarer:
Vedr. Kapitel 1, §1: Dansk Hæmatologisk Selskab peger på, også CAR-T behandling skal være undtaget på samme måde som stamcelletransplantation.
CAR-T-behandling er immunterapi, hvor patientens egne hvide blodceller bliver en modificeret/programmeret til specifikt at angribe og ødelægge de syge celler.
De lægevidenskabelige selskaber, der har bidraget til høringssvaret, står til rådighed, hvis der er behov for yderligere kommentarer. Kontakt: sekretariatschef Marie P. Krabbe, LVS, mpk@dadl.dk
Med venlig hilsen
Susanne Axelsen
Formand, LVS
Josephine Rathenborg
Formand Lægeforeningen