Gå til indhold

Danskernes Sundhedspolitiske Barometer 2026 – Ulighed i sundhed

Danskernes Sundhedspolitiske Barometer giver en omfattende og detaljeret indsigt i danskernes holdninger til sundhedsvæsenet og centrale sundhedspolitiske spørgsmål. Denne temarapport sætter fokus på danskernes oplevelse af ulighed i sundhed og deres forventninger til politiske prioriteringer på området.

Undersøgelsen viser, at mange danskere oplever, at der er ulighed i sundhed i Danmark. Særligt geo-grafiske og sociale forskelle i adgang til kvalificeret behandling fremhæves som centrale årsager til, at sundhedsvæsenet ikke opleves som lige tilgængeligt for alle. Samtidig peger danskerne på, at det er en vigtig politisk opgave at sikre sundhedspersonale i hele landet. 

Det siger danskerne om ulighed i sundhed:

  • Halvdelen af danskerne oplever ulighed i sundhed i Danmark
  • Lige adgang til kvalificeret behandling er en topprioritet for danskerne 
  • Geografiske og sociale forskelle i adgang til behandling er de vigtigste årsager til ulighed i sundhed
  • Et flertal mener, at det er en politisk opgave at sikre sundhedspersonale i hele landet
  • Sociale forskelle præger danskernes oplevelse af sundhedsvæsenet
  • Kvinder oplever i højere grad ulighed i sundhed end mænd 
Fakta om Danskernes Sundhedspolitiske Barometer 

I 2024 gennemførte Lægeforeningen for første gang spørgeskemaundersøgelsen Danskernes Sundhedspolitiske Barometer. Undersøgelsen blev gentaget i begyndelsen af 2026.

Undersøgelserne er gennemført af Rud Pedersen og bygger på et repræsentativt udsnit af den danske befolkning over 18 år. Data til 2026-undersøgelsen blev indsamlet i perioden 23. januar til 4. februar 2026

I alt er indsamlet 2.012 besvarelser fra Norstats panel. Resultaterne er vægtet efter køn, alder og region. Undersøgelsen refereres til som Danskernes Sundhedspolitiske Barometer.