Sidste udkald: Manglen på speciallæger skal løses nu

”It’s the final countdown”. Ordene og ikke mindst de tilhørende keyboardtoner vil sikkert være velkendt for mange, der i årenes løb har lagt øre til bandet Europes storhittende sang. Eller også afslører det bare noget om min alder. Og selvom sangen fra 1986 naturligvis ikke handler om den massive mangel på speciallæger, vi står med i Danmark i år 2025, så rammer titlen ”The final countdown” faktisk hovedet på sømmet. For det er nemlig sidste udkald for beslutningstagerne i ’sundheds-Danmark’, hvis de vil løse speciallægemanglen.

Faste læsere af mine ledere her i Ugeskriftet vil vide, at vi i Danmark aktuelt står med en mangel på 2.000 speciallæger. Lader man stå til, vil den mangel fortsætte på samme niveau til 2030 - i 2045 vil det være 1.500 speciallæger, der mangler. Det har Lægeforeningen dokumenteret i den efterspørgselsanalyse, vi udarbejdede for nylig.

Til juni skal Sundhedsstyrelsen så offentliggøre den dimensioneringsplan, der fastlægger, hvor mange læger der får mulighed for at videreuddanne sig til speciallæger i årene 2026-2030. Det bringer os så frem til ”the final countdown”. Når dimensioneringsplanen bliver offentliggjort, vil det nemlig stå klart, om sundhedsreformen kan blive en succes, eller om den falder til jorden. For hvis der skal sættes to streger under ”succes”, ja så kræver det, at man ret hurtigt når op på at uddanne 200 ekstra speciallæger årligt. Det svarer til den forskel, der er årligt mellem antallet af nyuddannede læger og antal hoveduddannelsesstillinger. Der er rigeligt med læger, der står klar til at tage fat på en videreuddannelse til speciallæge, der er bare ikke tilstrækkeligt med hoveduddannelsesforløb. Det er paradoksalt, for speciallægemangel var grunden til, at man i sin tid øgede optaget på universiteterne. Og når man politisk har sagt ”A” ved at uddanne mange flere læger på universiteterne, skal man også sige ”B” ved at sikre, at de alle får mulighed for at blive speciallæger.

Som led i sundhedsreformen er det aftalt, at der skal være flere speciallæger i almen medicin, psykiatri, børne- og ungdomspsykiatri og geriatri. Det er et godt afsæt, ingen tvivl om det, men det kan på ingen måde stå alene. Der mangler speciallæger indenfor talrige andre specialer. Det er man politisk nødt til at tage hånd om, og det kan faktisk kun gå for langsomt.

Derfor er det foruroligende, når indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde i et noget tyndbenet Folketingssvar ikke tager det ejerskab, der skal til, for at løse manglen på speciallæger. Det er ikke nok at pege på, at Sundhedsstyrelsen kommer med en dimensioneringsplan, og det er heller ikke nok at pege på, at Danske Regioner som driftsherrer har ansvaret for at uddanne speciallæger og sikre, at der er de rette kompetencer til stede for at sikre sundhedstilbud af høj kvalitet i hele landet.

Det er ikke forkert, men i de seneste mange år, hvor ansvaret har været fordelt på denne måde, er det ikke lykkedes at komme i mål. Her er det også vigtigt at huske, at Sundhedsstyrelsen er en del af ministerens ressort, og at uddannelsesopgaven, som Danske Regioner har, også kræver, at der følger penge med. Med andre ord peger flaskehalsen på ministeren.

Derfor vil jeg opfordre ministeren til at tage styrepinden og sikre rette kapacitet i speciallægeuddannelsen til de mange læger, man har ønsket uddannet - og at sikre ressourcer til, at Danske Regioner kan levere på opgave og ansvar. Hvis vi som samfund skal lykkes med reformens ambitioner om en bedre lægedækning, er det en forudsætning, at alle læger kan blive speciallæger. Det er den direkte vej til at sikre, at patienterne kan få bedre adgang til specialiseret lægehjælp i alle egne og alle dele af sundhedsvæsenet.

Får vi en dimensioneringsplan med flyvehøjde, som vi fra lægeside presser hårdt på for? Nedtællingen - ”The final countdown” - er begyndt…