Få lov til det hele - bliv praktiserende læge
PLO gik i 2020 sammen med Danske Regioner om en kampagne, bakket op af Sundhedsministeriet, for at tiltrække flere medicinstuderende og nyuddannede læger til almen praksis. Der bliver nemlig brug for, at endnu flere af fremtidens læger vælger almen praksis. Siden har PLO i 2023 lanceret kampagnen 'Tæt på mennesket - Bliv almenmediciner'
Hvad får man ud af at specialisere sig i almen medicin? Hvad kræver det at blive praktiserende læge? Læs om det og meget mere her:
Alle danskere skal have adgang til egen læge - uanset hvor i landet de bor. Men desværre er antallet af praktiserende læger faldende. Der er brug for 1500 flere læger, så der i 2035 er 5000 praktiserende læger. I dag er der cirka 3500. Det kræver at der oprettes 50 flere hoveduddannelsestillinger i almen medicin, så der er 400 pladser.
Men det er ikke nok alene at oprette stillingerne – det er også helt afgørende, at de bliver besat. PLO og Danske Regioner lancerede derfor i 2020 kampagnen ”Få lov til det hele - bliv praktiserende læge”, som siden har været brugt til at sikre, at flere medicinstuderende og nyuddannede læger får øjnene op for de mange kvaliteter ved livet som alment praktiserende læge. Kampagnen bakkes op af Sundhedsministeriet.
Kampagnen består af korte videofilm til deling på sociale medier samt plakater, postkort og roll-ups med fem praktiserende læger, der fortæller om deres afvekslende og fagligt udfordrende hverdag som praktiserende læger.
eller
Se videoer på Facebook