Værd at vide om almen praksis

Med sundhedsreformen er det aftalt, at der i 2035 skal være mindst 5.000 praktiserende læger – godt 40% flere end i dag. Det vil sikre, at lægerne får mere tid til deres patienter, og at flere sundhedsproblemer kan løses tæt på den enkelte borger.

Hvor ofte går vi til læge? Hvad koster almen praksis? Få svar i denne onepager med fakta (pdf)

Flere praktiserende læger og bedre fordeling

Med sundhedsreformen er det aftalt, at der i 2035 skal være mindst 5.000 praktiserende læger – godt 40% flere end i dag. Det vil sikre, at lægerne får mere tid til dem, der har størst behov, og at flere sundhedsproblemer kan løses tæt på den enkelte borger.

Samtidig er der en række initiativer, der sigter på at gøre det mere attraktivt at være praktiserende læge de steder, hvor patienterne er mest syge. Blandt andet bliver antal patienter pr. læge differentieret efter sygdomstyngde i en ny ”national fordelingsmodel”.

Det er også meningen, at der i løbet af 2026 skal aftales en ny honorarstruktur, der tilgodeser de læger, der har flest syge patienter.

Det bliver en af de vigtigste opgaver for regionsråd og sundhedsråd at sikre:

• at der oprettes ekstra lægeklinikker, i takt med at der uddannes flere speciallæger i almen medicin, og
• at man lykkes med at tiltrække læger til de nye klinikker, der oprettes.

Forandringer gennem dialog og samarbejde

Med sundhedsreformen er der aftalt flere forandringer med almen praksis – så meget, at det er blevet kaldt ”en reform i reformen”.

En af de vigtigste opgaver bliver at udmønte de mange forandringer i dialog og samarbejde med de lokale praktiserende læger. Derved er der størst chance for, at reformen bliver en succes.

19% af alle praktiserende læger er i dag over 60 år og nærmer sig pensionsalderen. Hvis de oplever at få dikteret store og pludselige forandringer, som de ikke har indflydelse på, er der risiko for, at mange af dem kaster håndklædet i ringen og går på pension før tid. I så fald bliver manglen på praktiserende læger forværret.

Især er det vigtigt, at man lytter til de praktiserende læger, der ikke kan overskue at få et højere antal patienter – selv om den nationale fordelingsmodel siger, at det skal de have. Her bør regionen og sundhedsrådene være fleksible og gå i dialog med den enkelte læge om, hvor mange patienter klinikken kan magte at få.

Forskellige kliniktyper – konkurrence på lige vilkår

Når der skal oprettes nye lægeklinikker, er det nu som noget nyt op til regionsråd og sundhedsråd at afgøre, hvad slags klinik det skal være: En traditionel praktiserende læge, der ejer og selv er til stede og tager ansvar for patientbehandlingen i egen klinik; eller en regionsklinik eller kommerciel klinik med ansatte læger.

Selvom regionen har mulighed for oprette egne klinikker, så man kan sikre lægedækningen alle steder i landet, bør det kun ske som en nødløsning i de tilfælde, hvor man ikke kan få en speciallæge i almen medicin, der gerne vil drive egen klinik. Både fordi det giver størst kontinuitet og kvalitet for patienterne, og fordi det er den billigste løsning for samfundet.

Al erfaring viser, at når en læge ejer og driver sin egen klinik, er der større chance for, at lægen bliver samme sted og følger sine patienter gennem mange år. Og forskning viser, at en længerevarende personlig relation mellem læge og patient fremmer patientens sundhed og overlevelseschancer. Det er især vigtigt for udsatte grupper at have deres egen, faste læge – fx patienter med misbrug, psykisk sårbare, patienter med multisygdom og ældre og skrøbelige patienter.

Siden opdateret 20. januar 2026