Få svar om arbejdet i almen praksis

Kvinder, som er fyldt 18 år, kan selv træffe beslutning og give samtykke til abort inden udløbet af 12. svangerskabsuge.

Kvinder, som er under 18 år, og som ikke har indgået ægteskab, kan ikke selv give samtykke til abort. Kvindens forældre eller værge skal give samtykke til abort. Det betyder, at der ikke kan henvise til abort uden at begge pigens forældre/værge har givet samtykke til indgrebet. Hvis forældrene ikke samtykker til abort, kan deres manglende samtykke og dermed kvindens mulighed for på trods heraf at få abort, indbringes for det regionale samråd for abort og sterilisation. Forelægger der særlige omstændigheder i kvindes familie, fx at kvinden pga. religion eller etniske forhold vil lide fysisk eller psykisk overlast ved at forældrene involveres, fx udstødelse, kan selve involveringen af forældrene for samtykke indbringes for abortsamrådet. Dvs. abortsamrådet kan give tilladelse til, at forældrene ikke involveres for samtykke til abort.

Ved abort efter 12. svangerskabsuge, skal der altid indhentes tilladelse fra det regionale samråd for abort og sterilisation undtaget hvis aborten bliver udført på grund af overhængende fare for moderens liv.

Forud for henvisning til abort, uanset kvindens alder, skal lægen tilbyde én abortstøttesamtale (0122), som har til formål at afklare kvinden i hendes valg. Det er ikke en forudsætning for samtalen og honorering heraf, om kvinden vælger abort. Efter abortindgrebet skal lægen tilbyde endnu en abortstøttesamtale (0122), som skal støtte kvinden i eventuelle psykiske gener efter indgrebet.

Opdateret 15. februar 2023

I henhold til vejledning om ordination af afhængighedsskabende lægemidler fra Sundhedsstyrelsen, som omfatter stærke smertestillende, beroligende lægemidler og sovemedicin, bør disse lægemiddelgrupper som hovedregel kun ordineres og anvendes kortvarigt.

Patienter, som har haft et langvarigt (højt) forbrug, skal tilbydes en plan for behandlingsophør.

For dialog om behandling og behandlingsophør i forhold til afhængighedsskabende lægemidler kan benyttes ydelsen årsstatus/årskontrol (0120). Ydelsen kan dog kun benyttes én gang, efterfølgende konsultationer afregnes med 0101, konsultation.

Link til vejledning nr. 9523 af 19/06/2019 om ordination af afhængighedsskabende medicin: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2019/9523 

Opdateret 15. februar 2023

Kravet om akkreditering blev med OK18 erstattet af de nye kvalitetsklynger.

Se mere under kvalitetsklynger

Opdateret 15. februar 2023

Hvornår har patienten ret til aktindsigt i sin journal hos den praktiserende læge, og hvad må patienten få udleveret? Hvordan gives aktindsigten, og hvem må få aktindsigt?

Find svar på de oftest stillede spørgsmål om aktindsigt i almen praksis her.

Oprettet 23. november 2022

Praktiserende læger kan yde behandling ved brug af akupunktur til egne tilmeldte patienter som en overenskomstydelse. Der afregnes med ydelsen konsultation (0101).

Herudover kan almen praksis i henhold til gammel aftale med RLTN tage betaling for de nåle, som man anvender. Regningen til patienten bør svare nogenlunde til lægens udgift. Det vigtigt at oplyse patienten herom inden konsultation.

Overenskomst om almen praksis indeholder ikke regulering af henvisning til akupunktur.

Opdateret 15. februar 2023

I henhold til overenskomstens § 49, stk. 2, 4 og 5, er det afgørende for dagtidshonorering eller vagttidshonorering, hvornår en patient henvender sig til klinikken ved akut opstået sygdom. Retter patienten henvendelse i dagtid – inden kl. 16, honoreres med dagtidshonorar også selv om konsultationen/sygebesøget finder sted efter kl. 16.

Der kan afregnes med et vagthonorar, hvis det drejer sig om pludseligt opstået eller forværret sygdom eller ulykkestilfælde der nødvendiggør, at lægen aflægger et sygebesøg der aflægges efter dagtids udløb.

Det er udgangspunktet, at patienter, der henvender sig for patientbehandling uden for dagtid skal kontakte Lægevagten eller et regionsdrevet vagttilbud som 1813 eller 1818.

Kontaktes en læge efter kl. 16 – evt. i den sene konsultationstid - af en patient, som ikke er tilmeldt lægen, kan lægen tilse patienten ved akut behandlingsbehov. Der kan afregnes med et vagttidshonorar.

Læger der ikke er på vagt efter kl. 16 kan tage vagttidshonorar, hvis de aflægger sygebesøg til terminale patienter eller ved hjemmefødsler. Dette afregnes som sygebesøg (0411 m.fl.).

Opdateret 15. februar 2023.

Læger er forpligtet til at anmelde en patients sygdom, som lægen formoder eller har konstateret skyldes patientens arbejde. Patienten skal ikke give samtykke til anmeldelse.

Manglende anmelde kan medføre bøde. Anmeldelse skal ske elektronisk til Arbejdsmarkeds Erhvervssikring, og honoraret for anmeldelse udbetales automatisk som en del heraf.

For anmeldelse og honorering benyttes denne side.

Oprettet 23. november 2022

Gå til vores menu Ledelse og ansatte, hvor du kan læse mere om alle typer ansatte i almen praksis. Du kan også gå direkte til: 

Spørgsmål/svar om ansatte læger i almen praksis

Spørgsmål/svar om uddannelseslæger i almen praksis

Opdateret 15. februar 2023. 

En vikar er stedfortræder for en læge, som er fraværende fra klinikken på grund af sygdom, ferie/fri m.v., jf. overenskomstens § 46. Den læge, som en vikar erstatter, kan være en ejerlæge/kompagnon eller en fast ansat læge. En vikar kan aldrig dække en ledig lægekapacitet i klinikken. En vikar er som hovedregel speciallæge i almen medicin, men dette kan fraviges for en vis periode og under visse omstændigheder, jf. overenskomstens §25 - læs mere her.
  
En fast ansat læge skal være speciallæge i almen medicin (i et lægedækningstruet område evt. en fase 3- læge). En fast ansat læge dækker altid en lægekapacitet i klinikken på linje med ejerlæge/kompagnon. Af den grund har den fast ansatte læge adgang til PLO-Efteruddannelse på helt samme måde som for ejerlæger. Da den ansatte læge dækker en lægekapacitet, ydes der også refusion fra Administrationsudvalget ved sygdom og barsel i forhold til lønudgiften, mens øvrige vilkår fx karensdage, varighed m.v. er som for ejerlæger, se denne side.

PLA har indgået overenskomster med Yngre Læger for både fast ansatte læger og vikarer. Med baggrund i disse overenskomster er der ikke en stor forskel på aflønningen af henholdsvis en ansat læge og en vikar, og en fast ansat læge kan fx godt være ansat for en nærmere aftalt periode.

Benyt derfor en fast ansat læge, hvis klinikken har en ledig lægekapacitet, ikke en vikar – det giver ret til PLO-efteruddannelse og godtgørelse fra Administrationsudvalget.

Husk at registrere den ansatte læge, så klinikken ikke mister en lægekapacitet, jf. Overenskomstens § 20 - følg anvisningerne på denne side.

Oktober 2023

Sundhedsstyrelsen har i november 2014 udarbejdet en vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler. Vejledningen vedrører den medicinske behandling af patienter over 18 år, der lider af depression, angst og tvangstanker (OCD) med antidepressive lægemidler.

Af vejledningen fremgår bl.a., at hvis behandling startes udenfor almen praksis, vil den praktiserende læge kunne vedligeholde behandlingen efter behandlingsplanen fra den ordinerende læge.

Vejledningen kan læses her.

Opdateret 15. februar 2023. 

Lægeforeningens Attestudvalg har indgået aftale om udformning og honorering af en lang række attester, særligt til myndigheder.

Du kan læse om og finde konkrete attester her.

Udover attester aftalt i Attestudvalget, kan der laves attester efter privat regning. Blandt attester efter regning er bl.a. dokumentation til arbejdsgiver ved arbejdstageres sygdom. Disse er momsfritaget. Her kan som eksempel nævnes mulighedserklæring, som bruges ved længerevarende sygefravær eller ved mange kortere perioder af sygefravær.

Friattesten er dokumentation for sygefravær. I forbindelse hermed kan en varighedsattest være relevant, da den har til formål at angive en prognose for det fortsatte sygefravær. Hvis en arbejdsgiver beder om en attest til dokumentation for sygefravær vil det være arbejdsgiver, der betaler herfor.

Opdateret 15. februar 2023.

De fleste sundhedsprofessionelle, herunder læger, har et autorisations-id.

På Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside kan du let søge i autorisationsregistret for at finde autorisations-id, eller oplysninger med baggrund i et autorisations-id.

Opdateret 15. februar 2023.

Det afgørende for retten til sundhedsydelser i Danmark er tilmelding til folkeregistret. Fx er statsborgerskab uden betydning. Ved tilmelding til folkeregistret udstedes et sundhedskort som bevis på retten til sundhedsydelser.

Med retten til sundhedsydelser i Danmark vælges mellem at være gruppe 1-sikret eller gruppe 2-sikret. Vælger borgeren at være gruppe 1-sikret vælges en praktiserende læge i det omfang det er muligt, jf. fx øer.

Overenskomst om almen praksis finder anvendelse for både gruppe 1 og 2-sikrede, idet praktiserende læge dog har mulighed for at opkræve privat honorar fra den gruppe 2-sikrede, se ”Honorar for gruppe 2-sikrede”.

Læs mere om honorarer og takster her.

Ikke al behandling er omfattet af overenskomst om almen praksis, fx er rejsevaccination eller attester ikke, hvorfor der i de tilfælde skal opkræves privat honorar fra patient eller anden relevant.

Oprettet 23. november 2022

Generelt gælder, at unge, der er fyldt 15 år, men endnu ikke 18 år, selv kan give samtykke til behandling, dog skal forældrene informeres.

Når det gælder undersøgelse og behandling i relation til seksuallivet, har lægen ikke pligt til at informere forældrene, men skal afgøre dette konkret bl.a. med baggrund i den unges alder, modenhed, sygdommens alvor, behandlingens karakter og behovet for opfølgning i hjemmet, herunder forældrenes udøvelse af deres omsorgspligt m.v. Lægens vurdering og beslutning skal journalføres.

Til eksempel vil der kunne ordineres p-piller til en pige på 16 år med en alderssvarende modenhed uden information af pigens forældre. Tilsvarende ved behandling af kønssygdomme. Henvender en ung mand sig på ny med en kønssygdom efter tidligere gentagne tilfælde, bør det overvejes at informere forældrene i forhold til deres mulighed og ansvar for at hjælpe og vejlede den unge.

Ovenstående vurdering og afvejning kan også anvendes, hvor der er tale om unge under 15 år, og hvor udgangspunktet i sundhedsloven er, at de ikke engang kan samtykke til behandling egenhændigt. Det gælder dog generelt, jo yngre en patient er, jo vigtigere er det at overveje hensynet til, at forældrene får mulighed for at hjælpe og vejlede den unge set i forhold til hensynet til den unge og fortroligheden til lægen.

Dette følger af Sundhedsstyrelsens  "Anbefalinger om forebyggelse, diagnose og behandling af seksuelt overførbare infektioner".

Behandlingen af unge honoreres gennem ” Aftale om honorering for vejledning af ikke-tilmeldte patienter om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder” som findes som tillæg til overenskomsten, side 145.

Ved konsultation med vejledning vedr. svangerskab og prævention mv. kan følgende ydelser benyttes: 

• Vejledning i svangerskabsforebyggende metoder ved første henvendelse fra patienten eller ved overgang til anden svangerskabsforebyggende teknik (2142). 

Ydelse 2142 omfatter rådgivning, der inkluderer oplysning om fordele, ulemper og bivirkninger ved mulige svangerskabsforebyggende teknikker samt eventuel gynækologisk undersøgelse og måling af blodtryk.
Skift fra et hormonpræparat til et andet indenfor samme præparatgruppe er ikke omfattet af denne ydelse. Ved indlæggelse af spiral anvendes ydelse 2144. Hvis patienten ikke er tilmeldt lægen, og der i regionen ikke er et alternativt vejledningstilbud til familielægens tilbud, skal ydelse 8291 anvendes i stedet for ydelserne 0101 og 2142.

• Vejledning og undersøgelse i forbindelse med anmodning om svangerskabsafbrydelse og/eller sterilisation (2143).

Ydelse 2143 omfatter rådgivning/vejledning, der inkluderer oplysning om fordele, ulemper og bivirkninger ved svangerskabsafbrydelse og/eller sterilisation for både mænd og kvinder i henhold til gældende retningslinjer og lovgivning. Hvis patienten ønsker svangerskabsafbrydelse, skal der oplyses om de muligheder, der foreligger ved gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel i henhold til gældende retningslinjer og lovgivning. Desuden omfatter det en undersøgelse.

Ved vejledning om svangerskabsafbrydelse/fosterreduktion skal der mundtligt og skriftligt vejledes om kvindens mulighed for at modtage støttesamtaler før og efter indgrebet.

• Vejledning i benyttelse af svangerskabsforebyggende metoder ved indlæggelse af spiral (2144). 

Brug af ydelse 2144 omfatter vejledning, gynækologisk undersøgelse og indlæggelse af spiral. Eventuel klamydiapodning foretages og afregnes særskilt. Udgiften til spiralen er ikke omfattet af ydelsen, og afholdes af patienten. Er patienten ikke tilmeldt lægen i en region, hvor der ikke foreligger et alternativt vejledningstilbud til familielægens tilbud, skal ydelse 8292 anvendes i stedet for ydelserne 0101 og 2144.

Opdateret 09. maj 2023

I Vejledning i anvendelsen af overenskomstens ydelser (fra side 177) står følgende om ydelse 0123, sundhedstjek til borgere på botilbud:

Målgruppe
Sundhedstjek tilbydes til personer på 18 år og derover, der opholder sig på botilbud, jf. servicelovens §§107-108 og botilbud efter almenboligloven med støtte efter Servicelovens § 85, dvs. personer som opholder sig på botilbud på grund af betydelig nedsat fysisk, psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer.

Honorering
Sundhedstjek til borgere på botilbud honoreres med ydelse (0123). Der tillægges tidsforbrug ved transport i henhold til overenskomstens § 64, stk. 2 pkt. c, og evt. kørselsgodtgørelse i henhold til § 80. Ydelsen afregnes udenfor kronikerhonoraret for patienter med KOL og/eller diabetes type 2, ligesom det gælder ydelse 0121 i øvrigt. Relevante tillægsydelser og laboratorieundersøgelser kan afregnes samtidig med sundhedstjekket.

Indhold
Den praktiserende læge skal tilbyde sundhedstjek til personer på botilbud inden for målgruppen.

Forud for første sundhedstjek til en borger vil det som udgangspunkt være bostedet, der tager kontakt til patientens egen læge, men den praktiserende læge kan også tage initiativet til et sundhedstjek.

Der aftales ved første sundhedstjek, hvordan efterfølgende sundhedstjek koordineres.

Når den praktiserende læge har ydet sundhedstjek én gang, bør lægen benytte dette som grundlag for sin opsøgende indsats fremover.

Sundhedstjekket gennemføres hvert andet år, men kan dog under særlige omstændigheder ved komplicerede forløb, fx hvor patienten har mange kontakter med det øvrige sundhedsvæsen, fx mange (gen) indlæggelser, benyttes en gang årligt.

Sundhedstjekket ydes på botilbuddet, så det kan gennemføres i forhold til personens behov og således, at det er muligt at sikre involvering af pårørende samt personalet på botilbuddet. Lægen har typisk forud for første sundhedstjek en kommunikation med personalet på botilbuddet og/eller pårørende om forhold, det kan være hensigtsmæssigt at inddrage under sundhedstjekket.

Sundhedstjekket omfatter bl.a. følgende elementer:

• Afdækning af patientens forhold og introduktion af praksis som tovholder for patientens samlede behandling og behandlingsforløb. Herunder for samarbejde med pårørende og professionelle aktører, fx personale i hjemmesygepleje/botilbud.
• Helbredsundersøgelse og -vurdering mhp. afdækning af somatisk sygdom, herunder om relevant ved brug af laboratorieydelser.
• Status på evt. eksisterende behandling og tilpasning heraf, herunder ajourføring og gennemgang af medicin samt vurdering af compliance.
• Udarbejdelse af en aftale/plan med patienten og pårørende/personale m.v., om indsatsen, så disse er bedre rustet til på egen hånd at hjælpe patienten. Aftalen/ planen kan omfatte en forebyggende indsats, en eller flere konkrete behandlingsindsatser eller henvisning m.v.
• Relevante pårørende/personale m.v. orienteres om planen.
• Hvis det er relevant, aftales opfølgende kontakt og/eller faste kontroller.

Den del af sundhedstjekket, som omfatter egentlige helbredsundersøgelse og -vurdering samt gennemgang af eksisterende behandling sker ved lægen, men oftest vil den samlede indsats under ydelsen sundhedstjek blive ydet i et samarbejde med involvering af klinikpersonale, da ydelsen indeholder en vis koordinerende indsats.

Her finder du både OK22 og vejledningen, som ovenstående er uddrag fra

Her er vejledning fra DSAM

Spørgsmål:
Hvordan skal jeg forholde mig, når et botilbud beder om en vurdering af alle beboeres habilitet i forhold til samtykke til behandling? 

Svar: 
Lægens vurdering af habilitet/inhabilitet af en borger på et bosted sker som led i behandling efter overenskomst om almen praksis, ikke på attest (uanset type).

En patient kan godt i nogen sammenhænge være habil, men i andre sammenhænge inhabil. 

Eksempel: En psykisk udviklingshæmmet, dement m.m. vil forventeligt godt selv kunne give samtykke til måling af CRP, mens ved mere kompliceret behandling fx henvisning til sygehus ved mistanke om kræft anses patienten ikke at kunne forstå kompleksiteten eller rækkevidden af. 

Vurderer lægen, at en patient er varigt inhabil, betyder det, at patienten i alle forhold ikke kan tage stilling til undersøgelse eller behandling. Her skal lægen involvere pårørende. Pårørende kan på forhånd give samtykke til fx måling af CRP.

Der findes ikke kriterier for, om en patient vurderes at være varigt inhabil.

Hvis et botilbud beder lægen vurdere alle beboeres habilitet i forhold til samtykke til behandling, kan lægen vurdere hver enkelt patient ved at gøre følgende:

1. Vurdere habilitet med baggrund i tidligere gennemført behandling/journalnotater og skrive en korrespondancemeddelelse til botilbuddet/kommunen. Det vil sige vurdere, om de pågældende er: 
   - varigt inhabile, 
   - inhabile/habile og rækkevidden heraf, jf. eksemplet med CRP/ henvisning til kræft, eller
   - habile, og så vurderes habiliteten efter den konkrete indsats.
   
   
2. Kan patientens habilitet ikke umiddelbart vurderes med baggrund i tidligere gennemført behandling/journalnotater, sker vurderingen ved næstkommende kontakt. Det kan være ved fx sygebesøg, eller ved at lægen foretager en opsøgende indsats i form af enten sundhedstjek (ydelse 0123) eller årskontrol (ydelse 0120). I forbindelse med den konkrete kontakt eller opsøgende indsats oplyser lægen personalet om graden af inhabilitet/habilitet. Personalet noterer i deres journalsystem, og lægen noterer i eget journalsystem. Botilbuddet har ikke krav på at få vurderingen på skrift (korrespondancemeddelelse) i forlængelse af besøg.
    

Læs mere om vurdering af habil/inhabil hos STPS

8. august 2024

Praktiserende læger skal, jf. Overenskomsten om Almen Praksis § 48 holde åbent alle hverdage (mandag-fredag), dog fraset helligdage som falder på hverdage. Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag anses i denne sammenhæng for helligdage.
Patienter kan søge lægehjælp hos almen praksis i dagtiden, som forstås som tidsrummet kl. 8.00-16.00 på hverdage (mandag til fredag).

Udgangspunktet er at undersøgelser og behandling foregår i lægens konsultation. Undtagelserne er, hvis sygdommen eller forholdene i øvrigt efter lægens synspunkt nødvendiggør besøg. 

Såkaldt sen konsultation
Der skal holdes konsultation én gang om ugen efter kl. 16, og denne dag må ikke være mandag. Er lægen fraværende fra klinikken skal en anden læge varetage forpligtelsen for adgang til læge i dagtid, som ovenfor beskrevet. Se yderligere under ”Fravær fra klinikken”.

Uden for dagtid
Ved ydelse af behandling i dagtid benyttes overenskomstens honorering for dagtid. Dette gælder også hvor behandlingen finder stede efter kl. 16. Dog kan vagthonorering under særlige omstændigheder finde anvendelse, se under "Akut opstået sygdom - henvendelse i dagtid, men behandling i vagttid". Klik her.

Konsultationstyper 
I dagtid yder almen praksis:
•    konsultationer i klinikken (0101)
•    e-konsultationer (0105 og 0127)
•    sygebesøg (0411 m.fl.). 
•    telefonkonsultation (0201)
•    aftalt telefonkonsultation (0204) Læs mere her [link]
•    videokonsultation (0125)
•    videokonference (0126).

Opdateret 11. oktober 2023

Etablering af delepraksis kan ske med baggrund i 1) personlige forhold hos en praktiserende læge i klinikken eller 2) at klinikken er beliggende i et lægedækningstruet område.
For opnåelse af delepraksistilladelse med baggrund i personlige forhold skal samarbejdsudvalget ansøges. De personlige forhold, som kan give anledning til delepraksistilladelse er kronisk eller alvorlig sygdom hos den praktiserende læge selv,  alvorlig sygdom i nær familie, eller at den praktiserende læge stiller sin arbejdskraft til rådighed for andre faglige funktioner såsom undervisning, konsulentarbejde eller fagpolitisk arbejde minimum 10 timer pr. uge.
Delepraksistilladelsen med baggrund i personlige forhold er personlig, dvs. at udtræder den læge, som har fået tilladelsen af klinikken, bortfalder delepraksistilladelsen. Deletilladelsen bortfalder endvidere senest to år efter at forholdet, som begrundede tilladelsen, ikke længere er til stede.
Delepraksistilladelse kan gives til eksisterende praksis eller til læger, som ønsker at erhverve en praksis med henblik på at drive den som delepraksis. For så vidt angår sidstnævnte forhold, så kan deletilladelsen her kun bringes i anvendelse, hvis lægen bliver ejer eller medejer af en praksis; den personlige deletilladelse kan således ikke bruges til at blive ansat i en praksis.

Samarbejdsudvalget fastsætter mindste patientkapacitet og øverste grænse for antallet af tilmeldte patienter i forbindelse med delelægens indtræden, hvad enten dette sker samtidig med ansøgningstidspunktet eller på et senere tidspunkt. 

Ved etablering af delepraksis i lægedækningstruede områder, skal der ikke søges samarbejdsudvalget, men alene gives meddelelse til regionen. Hvorvidt en klinik er beliggende i et lægedækningstruet område afgøres af praksisplanen. Delepraksis i et lægedækningstruet område er tidsbegrænset til en 6-årig periode. Et område kan over tid ændre status så det ikke længere er lægedækningstruet iht. praksisplanen , men det er etableringstidspunktet, som er afgørende.
Uanset om en delepraksis er etableret med baggrund i personlige forhold eller lægedækningstruet område, er det afgørende at lægerne i klinikken forholder sig til ophør af delepraksis i kompagniskabskontrakten. Dette vil dog ikke være nødvendigt eller relevant, såfremt der benyttes en ansat læge i delepraksistilladelsen.
For delepraksistilladelser givet før 1. september 2014, gælder særlige forhold. Disse tilladelser, som er givet til klinikken, bortfalder, når der sker ændringer i klinikkens ejerkreds, en ansat læge fratræder eller klinikken sælges.
Eventuel ny delepraksis kan opnås såfremt klinikken er beliggende i et lægedækningstruet område eller en praktiserende læge i klinikken har personlige forhold, som kan medføre en tilladelse til delepraksis.
Det er muligt for en kompagniskabs-praksis, at have flere deletilladelser, når begrundelsen for tilladelserne følger af § 13 stk. 2. Fx kan en tilladelse været givet pga lægefaglige aktiviteter og en anden være givet pga alvorlig sygdom hos lægen selv eller i nær familie.

Se i øvrigt her

Opdateret august 2024

Ny tilskudsklausul for GLP-1-RA ((Ozempic, Rybelsus eller Trulicity 1,5 mg)) er trådt i kraft 25. november 2024 og omfatter:

• Patienter med type 2-diabetes, hvor SGLT-2-hæmmer ikke kan anvendes på grund af intolerance eller svært nedsat nyrefunktion, og som enten har 
  
  1.    hjerte-kar- eller nyresygdom eller
  2.    mindst tre risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom og samtidig utilstrækkelig glykæmisk kontrol med metformin.
   
• Alle patienter med type 2-diabetes, som ikke har tilfredsstillende glykæmisk kontrol ved behandling med alle relevante orale antidiabetika, herunder SGLT-2-hæmmer.

Læs orientering fra Lægemiddelstyrelsen 

PLO Medlemsservice har fået en række spørgsmål i anledning af ændringen. Her er svar på udvalgte:
 
Hvad skal jeg gøre som læge?
Hvis du vurderer, at din patient med type 2-diabetes ikke er omfattet af den nye tilskudsklausul til GLP-1-analogerne (Ozempic, Rybelsus eller Trulicity 1,5 mg), skal du ændre behandlingen til en anden medicin med tilskud. Du skal i så fald oprette en recept på den nye medicin. Samtidigt skal du annullere den gamle recept. 

Hvis du vurderer, at patienten skal fortsætte behandling med en GLP-1-analog, og patienten opfylder den nye og strammere tilskudsklausul, kan behandlingen videreføres med patientens eksisterende recept. Du skal altså ikke oprette en ny recept.

Annulleres recepter udstedt før 25. november 2024 automatisk?
Nej, ingen recepter annulleres automatisk. 

Kan jeg udskrive medicin uden tilskud fx Ozempic til patienter med type 2-diabetes?
Ja, hvis du og patienten i fællesskab bliver enige om, at patienten kan fortsætte med at få Ozempic, men ikke lever op til klausulen, så er det muligt, hvis patienten selv afholder alle medicinudgifter. 

Kan jeg ansøge om enkelttilskud til patienter?
I flg. Lægemiddelstyrelsen skal du ikke ansøge om enkelttilskud til GLP-1-analoger til patienter med type 2-diabetes, der ikke er omfattet af klausulen. Styrelsen oplyser, at de som udgangspunkt vil afslå sådanne ansøgninger om enkelttilskud, da de med den nye tilskudsklausul klart har defineret den patientgruppe, som behandling med GLP-1-analog er rationel for.

Hvor finder jeg mere information? 
IRF har udgivet et månedsblad over farmakologisk glukosesænkende behandling, som du kan anvende til at vurdere, hvilken behandling, der er den rette for din patient. 

Du kan desuden se i denne algoritme fra Region Hovedstadens Medicinfunktionen.dk og i DSAM´s behandlingsvejledning om farmakologisk behandling af type 2-diabetes

28. november 2024

14. marts 2023 indgik parterne en ny aftale om dosispakket medicin. Den skal bidrage til yderligere udbredelse af dosispakket medicin, hvorved almen praksis kan medvirke til at frigøre medarbejderressourcer i kommunerne.

Aftalen tager sigte på at understøtte iværksættelse af dosispakket medicin bl.a. for at aflaste plejepersonalet i kommunerne.

Læs om aftalen her

Find svar på hyppige spørgsmål her

Overenskomstens ydelse 2161 - tillæg ved brug af kvalificeret (sprog)tolk, finder ikke anvendelse ved døvetolkning.

Oprettet 23. november 2022

Almen praksis skal tilbyde e-konsultation (0105), elektronisk tidsbestilling og receptfornyelse jf. Overenskomst for Almen Praksis § 53. E-konsultation kan bruges som kontaktform, når der er tale om enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver svar på supplerende spørgsmål fra lægens side. 
En e-konsultation bør kunne gennemføres ved ét kort spørgsmål fra patienten og ét kort svar fra lægen. Derfor kan fx simple og ikke-alvorlige svar på laboratorieundersøgelser med fordel ske via e-konsultation, der sendes efter aftale med patienten.

Forudsætningerne for anvendelse af e-konsultation er:

• at lægen leverer en ydelse af samme faglige kvalitet som ved ydelser, der leveres pr. telefon eller i konsultation, og
• at kommunikationen via elektroniske meddelelser ikke medfører et urimeligt stort tidsforbrug for lægen set i forhold til den tid, der anvendes til kommunikation, som foregår pr. telefon eller i konsultationen.

Er blot én af disse forudsætninger ikke opfyldt, bør patientens henvendelse ikke besvares via e-konsultation, og lægen kan afvise dem med henvisning til en mere hensigtsmæssig kontaktform, eks. opfordre patienten til at booke en tid til en konsultation med fysisk fremmøde i klinikken.

Lægen skal sædvanligvis afgive svar på e-konsultation inden for maksimalt fem hverdage. 

Ydelsesafregning
E-konsultation (0105), er en grundydelse i henhold til overenskomsten, og der kan som udgangspunkt ikke afregnes flere grundydelser samme dag.

Der honoreres ikke med ydelse 0105 for:

• lægens svar på patientens eventuelle supplerende spørgsmål i samme besked,
• lægens afvisning af patientens anmodning om e-konsultation,
• tidsbestilling, eller
• receptfornyelse, der ikke kræver en fornyet lægelig vurdering.

Reglerne om afregning med e-konsultation (0105) er også gennemgået i Vejledning i anvendelse af Overenskomstens ydelser, januar 2022. 

Hvis du svarer på en henvendelse fra en af dine patienter i app’en Min Læge, skal du også anvende ydelseskoden for E-konsultation: 0105. Se mere om Min Læge.

E-konsultation med kommunerne (0127)
Den enkelte læge skal tilbyde elektronisk kommunikation med den kommunale hjemmepleje/plejecenter, som en del af praksis’ tilbud. Svartiden tilstræbes gensidigt at være maksimalt tre hverdage.
Følgende opgaver kan ikke løses via e-konsultation:

• Medicinske problemstillinger, som kræver en fysisk undersøgelse.
• Akutte problemstillinger, som kræver en hurtig lægelig vurdering, er ikke egnede, allerede fordi der ikke er sikkerhed for, hvor hurtigt lægen ser henvendelsen.
• Tilstande af blot en smule kompleksitet er ikke egnede. Det er vanskeligt for lægen at foretage en korrekt vurdering alene på grundlag af en ensidig skriftlig beskrivelse. Desuden vil det ofte være nødvendigt for lægen at stille uddybende spørgsmål til patienten om en kompleks problemstilling.

E-konsultationer med kommunen afregnes med ydelsen 0127), jf. Overenskomst for Almen Praksis § 101. Svartiden for begge parter tilstræbes at være maksimalt tre hverdage.

Ønsker kommunens plejepersonale materiale tilsendt elektronisk, jf. § 101, efter at patienten har modtaget en konsultation (alm, telefonkonsultation mv.), er det en ekstra ydelse og er ikke omfattet af ydelse 0127. Lægen må i disse tilfælde sende en regning. 

Elektronisk kommunikation mellem det administrative personale i kommunen og lægen er ikke honoreret i OK22. 

Opdateret 11-05-2023

Et vedhæftet billede kan være en fordel for lægen, andre gange gør det en e-konsultation mere kompleks. På nationalt plan er der ikke indgået aftale om, at lægerne har pligt til at modtage vedhæftninger.

Spørgsmålet har derfor været drøftet i PLO’s Digitaliseringsudvalg i anden halvdel af 2023. Her er der enighed om, at det skal være en mulighed for klinikken at ændre på den default-indstilling i lægepraksissystemet (LPS), der viser, at klinikken modtager vedhæftninger. I visse LPS findes en knap, som kan aktiveres. I andre LPS er det nødvendigt at kontakte supporten for at få deres hjælp til at slukke.

Om e-konsultation (0105) mellem lægen og patienter/kommunalt plejepersonale gælder, at de ”omfatter enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter om konkrete helbredsmæssige problemstillinger hos en patient, som ikke kræver svar på supplerende spørgsmål fra lægens side.”, jf. § 101, stk.3. Det gælder uanset, om der er vedhæftet billeder eller andre filer eller links, idet det afgørende vil være, om forespørgslen er enkel og konkret og ikke forudsætter supplerende spørgsmål.

Der kan tænkes at være e-konsultationer med vedhæftede billeder eller andre filer, som falder inden for beskrivelsen af ydelse 0105, da billeder m.v. af og til kan medvirke til at gøre forespørgslen enkel og konkret, og dermed erstatte en (længere) beskrivelse. Andre vil som sagt have et omfang, som ligger udover ydelsesbeskrivelsen for 0105, da der ikke kan siges at være tale om en enkel og konkret forespørgsel, som ikke forudsætter supplerende spørgsmål.

Lægen kan i så fald svare patienten, at den sundhedsfaglige problemstilling nødvendiggør en konsultation mellem læge og patient. Det kan være konsultation i klinikken eller i form af videokonsultation, såfremt det konkret er muligt. 

Patienter, som ønsker at bruge e-mailkonsultation og vedhæfter billeder, må forventes i høj grad at være i målgruppen for brug af video, så overvej at tilbyde det.

24 september 2024

Sekretariatet har samlet en beskrivelse af det ansvar, man har som ejerlæge i forhold til hovedbeskæftigelse og evt. ansatte læger – og ikke mindst, hvad det betyder. Læs den her

Oprettet marts 2024

Almen praksis kan få visse patientgrupper vurderet hos en praktiserende speciallæge inden for 30 dage.

Når speciallægen har set patienten til den enkeltstående konsultation, sender  vedkommende en korrespondancemeddelelse til patientens egen læge med resultatet og anbefaling om videre forløb.

Grunden til, at det kun er patienttyperne på listen, der kan henvises, er dels, at det skal være realistisk, at speciallægen efter kun én enkeltstående konsultation kan give en relevant anbefaling om det videre forløb, dels at der jo kun er et begrænset antal speciallæger og dermed begrænset kapacitet. 

Ambitionen er at udvide patientgrupperne i takt med, at der forhåbentlig kommer flere praktiserende speciallæger de kommende år.

Eksempler på anvendelse:
Et eksempel på anvendelse af enkeltstående konsultation kan være et barn med en diagnosticeret angstlidelse eller ADHD, som tidligere har været i forløb i speciallægepraksis og er afsluttet, men hvor der nu opstår/genopstår problemer, som fx udtalt isolation eller skolevægring og hvor den hidtidige behandlingsplan ikke slår til. Barnet vil blive set inden for 30 dage, når man benytter henvisningstypen ’enkeltstående konsultation’ og sender til den børne- og ungdomspsykiater, som tidligere har haft barnet i behandling.

Et andet eksempel er børn under 18 år, som vil blive set af øjenlægen inden 30 dage, hvis de henvises med mistænkt skelen eller mistænkt nedsat syn eller med hovedpine, hvor der er behov for at få fastslået, om hovedpinen skyldes en øjenproblematik. 
Hvis man vil dykke ned i, hvad enkeltstående konsultation ellers kan bruges til, kan man kigge på listen over målgrupper i forbindelse med, at man laver sin henvisning.

Sådan bruges muligheden:

• Tjek at patienten falder inden for de kategorier, der fremgår af listen, som i løbet af efteråret 2023 kan tilgås i dit lægepraksissystem i forbindelse med henvisning
• Kryds af i den nye henvisningstype ”Enkeltstående konsultation”
• Send henvisningen direkte til den speciallæge, du ønsker patienten henvist til, via henvisningshotellet DNHF
• Informér patienten om, at vedkommende ses af speciallægen én gang, og at det er til brug for din afklaring/planlægning af det videre forløb
• Speciallægen indkalder patienten, som ses til konsultation inden for 30 dage
• Tilbagemeldingen til dig sker via en korrespondancemeddelelse i dit lægepraksis-system.

Enkeltstående konsultation hos speciallæge blev indført 1. oktober 2022 i fornyelsen af overenskomsten mellem Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS) og Danske Regioner.

Udfærdigelse af henvisningen honoreres som en del af den ydelse, som dannede grundlag for henvisning fx en konsultation (0101), telefon-konsultation (0201), e-konsultation, herunder korrespondancemeddelelse (0105) m.v.

Vil du læse mere om henvisninger, så se i dette opslag ’Henvisning til speciallæge' 

Oprettet 27. oktober 2023

Til alvorligt svækkede personer og personer med svær sygdom, der ikke kan synke eller optage almindelig kost, i tilstrækkeligt omfang, kan lægen ordinere ernæringspræparater, hvorved der ydes regionalt tilskud.

Målgruppen er svækkede personer og personer med svær sygdom. Patienterne er typisk kræftpatienter og personer med neurologiske lidelser, men kan også omfatte andre patientgrupper.

Ernæringspræparater til småtspisende ældre er ikke omfattet af tilskudsordningen. Tilskudsordningen omfatter både gruppe-1 sikrede og gruppe-2 sikrede.

Tilskudsordningen til ernæringspræparater omfatter både ernæringspræparater og nødvendige remedier til indtagelse af ernæringspræparater fx via sonde, herunder midlertidig og permanent sonde.

Ordination af ernæringspræparater og nødvendige remedier skal ske via en grøn blanket fra RLTN, populært kaldet en grøn recept. Ordination kan ikke ske elektronisk, men skal ske på papir, pr. fax eller telefonisk, idet borgeren med blanketten kan købe ernæringspræparater og nødvendige remedier med tilskud direkte fra leverandøren. Ved ordination af ernæringspræparater anvendes Lægemiddelstyrelsens liste over ernæringspræparater, som der ydes regionalt tilskud til. For ordination af remedier til sondeernæring anføres ”+ nødvendige remedier”, idet det ikke er muligt for lægen at vurdere, hvilke remedier der er brug for. Efter lægens ordination vil borgeren kunne få 60 pct. i regionalt tilskud til både ernæringspræparater og nødvendige remedier.

I nogle kommuner sørger hjemmesygeplejen for ernæringspræparater og nødvendige remedier, hvor borgeren modtager hjælp fra hjemmesygeplejen.

Det er muligt for lægen at benytte medhjælp ved ordination af ernæringspræparater. Lægen bør udarbejde en instruks til medhjælpen for ordination af ernæringspræparater. Se under Instrukser.

Se mere i bekendtgørelse om tilskud til ernæringspræparater, og i den tilhørende vejledning.

Opdateret 11. maj 2023

Ved behandling af børn indtil det fyldte 15. år skal foræl-dre/forældremyndighedsindehavere, samtykke til behandling.
Forældre, som ikke længere bor sammen, har som udgangspunkt fælles forældremyndighed. En af forældrene vil dog være bopælsforælder, dvs. være den forælder, hvor barnet har folkeregisteradresse. Bopælsforælderen har ansvaret for barnets daglige omsorg.

I forhold til ydelse af behandling til et barn, hvor forældrene ikke bor sammen, men har fælles forældremyndighed, gælder, at væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb forudsætter begge forældres samtykke. I forhold til væsentlig medicinsk behandling omhandler dette bl.a. irreversibel behandling.

Søges læge ved fx en infektion hos barnet kan dette dels ses som daglige omsorg, lige såvel som antibiotikabehandling ikke er væsentlig medicinsk behandling, herunder irreversibelt, som kræver begge forældres samtykke. Læs mere her. 

Vaccination   
For så vidt angår vaccination af børn mellem 12 og 15 år i det generelle vaccinationsprogram henvises til Profylakseaftalen. Her fremgår det, at det i tilfælde af fælles forældremyndighed vil være tilstrækkeligt, at den ene forælder samtykker, medmindre der foreligger en kendt uenighed mellem forældrene om vaccinationsspørgsmålet.

Udtalelse fra lægen 
I forbindelse med Statsforvaltningens behandling af en sag om forældremyndighed eller en retssag herom, kan praktiserende læge blive anmodet om oplysninger om en af parterne i sagen, dvs. såvel forældre som barn/børn.

Statsforvaltningen/retten skal angive, hvad det er, de ønsker at lægen skal udtale sig om, samt at patienten samtykker hertil. For børn skal forældremyndighedsindehaverne samtykke.

En udtalelse til Statsforvaltningen eller retten er efter privat honorar, som betales af den anmodende myndighed.

Opdateret 8. juni 2023

Forløbsplaner er en elektronisk plan, som oprettes, anvendes og vedligeholdes af den praktiserende læger for patienter med diabetes type 2 og/eller KOL og/eller iskæmisk hjertesygdom jf. Overenskomsten for Almen Praksis § 98 og Bilag 8.

Den praktiserende læge er forpligtet til at oprette, anvende og vedligeholde forløbsplaner, bl.a. som en del af kronikerprogrammet for patienter med diabetes type 2 og/eller KOL. 

Dertil bør den praktiserende læge finde de patienter, som er mest syge og/eller har størst behov/motivation for en hjerteforløbsplan. Denne plan er lavet anderledes end dem for diabetes type 2 og KOL, da denne også medtager ”risikanter”. Hjerteforløbsplanen giver klinikken et overblik over en stor population, og den skaber mulighed for, at en patient med både diabetes og en hjertesygdom kun får én plan frem for to parallelle planer.

Formålet med samtlige forløbsplaner er at inddrage patienten, så de har indsigt i deres forløb og behandling, som herved kan danne grundlag for egenomsorg i behandlingen.

Honoreringen for arbejdet med forløbsplaner er sket via forøgelse af basishonoraret.

Mindst fem om året
Hver lægekapacitet skal hvert år oprette mindst fem forløbsplaner for patienter med diabetes type 2 og/eller KOL og/eller iskæmisk hjertesygdom.

Oprettede planer skal holdes opdateret, når det er relevant.

Hvis minimumstallet ikke nås, anses det for en misligholdelse af overenskomsten, som kan indbringes for Samarbejdsudvalget. Her kan lægen i første omgang blive pålagt en advarsel og sidenhen, ved manglende efterlevelse, blive pålagt en reduktion i de midler som tilføres basishonoraret for at løfte opgaven med forløbsplaner dvs. 11.079,20 kr. årligt, jf. overenskomstens § 98, stk. 2 og Bilag 8. 

Journalisering
Forløbsplanen er en del af patientens journal, og alle forløbsplaner, der tidligere måtte være lavet, kan findes på “patientens side”, i forløbsplansmodulet.

Når der udarbejdes en forløbsplan for en patient, er det derfor ikke nødvendigt med detaljeret journalføring i patientens journal herudover. Herved er det nemmere at uddelegere sådanne årskontroller/årsstatus til personalet, fordi personalet “guides” igennem i forløbsplanen.

Med en oversigt over udarbejdede forløbsplaner får praksis et godt overblik over, om der er patienter, der mangler at blive overført til kronikerprogrammet (kronikerhonoraret). Det er oftest patienter, som sjældent ses i praksis.

Sanktioner 
Hvis der ikke oprettes minimum fem forløbsplaner per år, kan sagen indbringes for Samarbejdsudvalget.

Samarbejdsudvalget kan tildele en advarsel og ved forsat manglende efterlevelse kan udvalget beslutte, at klinikkens basishonorar reduceres med 11.079,20 kr. årligt.

Læs mere og finde gode links via siden om digitale forløbsplaner: 

Digitale forløbsplaner (plo.dk)

Opdateret 16. januar 2024

Læger omfattet af overenskomsten, forpligtet til at tegne en lægeansvarsforsikring, jf. OK22 § 8, stk. 10. 

En praktiserende læge kan blive gjort erstatningsansvarlig ved patientskader som led i behandling eller erstatningsansvar/skader for forhold opstået som led i klinikdrift i øvrigt, dvs. ej relateret til patientbehandling.

Om erstatningsansvar ved patientbehandling henvises til ”Lægeansvarsforsikring i henhold til lægeløftet” (se også vores FAQ) og ”Lægeansvarsforsikring ved behandling indenfor og udenfor overenskomst”.

En eller flere forsikringer (afhænger af forsikringsselskab) kan dækker den praktiserende læge/klinikkens erstatningsansvar ved klinikdrift eller ved opståede skader i klinikken. Det gælder fx person- og tingskade, brand, tyveri eller andre skader. Det er ikke lovpligtigt at tegne denne type forsikringer.

Klik her for at læse mere om forsikring til din klinik. 

Opdateret 7. juni 2023

Almindelig frasigelse, Overenskomstens §16

I tre situationer har lægen ret til at frasige en patient på grund af almindelige udfordringer med samarbejdet mellem lægen og patienten: 

1. Hvis en patient ikke vil følge lægens faglige anvisninger.
2. Hvis patienten har udvist en sådan uacceptabel adfærd, at tillidsforholdet mellem læge og patient må anses for brudt.
3. Hvor det af anden grund er urimeligt, at læge skal fortsætte samarbejdet. 

Det er vigtigt at bemærke, at frasigelse relaterer sig til forholdet mellem en patient og lægen, og det behandlingsforhold der er mellem de to parter. 

Lægen bør forud for frasigelsen orientere patienten om årsagen til frasigelsen. Herefter orienteres regionen, som ekspederer frasigelsen og vejleder patienten om patientens muligheder for at påklage afgørelsen efter overenskomstens klageregler. 

Frasigelsen sker umiddelbart, men det er vigtigt at være opmærksom på, at den frasigende læge er ansvarlig for patienten indtil en ny læge, er valgt eller tildelt. 

Overenskomstens parter har i forbindelse med afgørelse af sager i Landsamarbejdsudvalget vurderet, at en læge ikke direkte må opfordre en patient til at skifte læge, hvis samarbejdet knirker, da det vil påføre patienten en udgift ved lægeskift. Lægen bør, hvis der er en saglig grund, benytte sig af frasigelsesreglerne.

Overenskomstens parter har ligeledes afgjort, at en frasigelse i henhold til §16 gælder i 5 år fra den dato, patienten flytter fra den frasigende praksis. I særlige tilfælde kan den frasigende læge ansøge regionens samarbejdsudvalg om, at frasigelsen forlænges med 2 år.

Frasigelse af voldelige eller truende patienter, Overenskomstens §17

Hvis en patient har opført sig voldeligt eller truende overfor lægen eller praksispersonalet, kan lægen frasige sig patienten. Lægen skal give regionen besked, og regionen underretter det regionale Samarbejdsudvalg om beslutningen. 

Når der sker en frasigelse på grund af voldelig eller truende adfærd, skal regionen underrette og partshøre patienten i forbindelse med frasigelsen.

Grunden til partshøringen er, at en frasigelse efter §17 er mere indgribende i forhold til patientens muligheder for at etablere et godt forhold til en ny læge. Hvis patienten vælger at udtale sig, skal lægen have mulighed for at kommentere herpå.

Det regionale samarbejdsudvalg vurderer på baggrund heraf, om frasigelsen er efter §16 eller §17. Samarbejdsudvalget kan vælge at benytte partshøringen og reglerne om frasigelse efter § 10 i andre tilfælde, hvor der er tungtvejende grunde til stede. Det kan fx være, hvis en patient har været voldelig overfor en anden læge end egen læge.  

Sker der en frasigelse efter §17, har det nogle konsekvenser for patientens forhold til en ny læge: 

• Patientens nye læge skal underrettes om baggrunden for patientens lægeskift.
• Patienten må fremover kun opsøge den nye læge efter forudgående telefonisk aftale.
• Den nye læge vil efter eget skøn kunne anmode om politiets tilstedeværelse ved konsultationer.

Overenskomstens parter har ligeledes afgjort, at en frasigelse i henhold til §17 er uden tidsbegrænsning. 

Hvor går grænserne mellem frasigelse efter §16, stk. 2 og §17?

Landssamarbejdsudvalget har gennem tiden vurderet, hvornår en konkret sag er en almindelig frasigelse, og hvornår det er en frasigelse på grund af voldelig og truende adfærd. Landssamarbejdsudvalget har fx fundet, at følgende adfærd alene kan føre til almindelig frasigelse efter § 16: 

• Patienten f.eks. smider en plasticpose i hovedet på sekretæren
• Patienten smadrer en potteplante
• Patienten skubber eller sparker til ting
• Patienten siger grimme og uforskammede ting til lægen/personale
• Patienten spytter

Sådan frasiger du en patient

• HUSK: Du må IKKE bede patienten om at skifte læge.
• Du kan informere patienten om, at du som læge vil bede regionen om at finde en ny læge til vedkommende. Du bruger frasigelsesreglerne. 

Forslag til tekst til regionen: 

• ”Jeg ønsker hermed at frasige patient XX i henhold til § 16. Årsagen er at patienten gentagne gange ikke har fulgt mine anvisninger/udvist uacceptabel adfærd/tillidsforholdet er brudt. [Herefter et MEGET kort konkret eksempel].
• Patienten er direkte informeret om frasigelsen.”

Opdateret 2. september 2024

Patienter tilknyttet klinikken skal kunne søge lægehjælp hos deres praktiserende læge på alle hverdage i tidsrummet 8-16, jf. Overenskomst for Almen Praksis § 48. 

Ved fravær fra klinikken eller lukning pga. ferie, kursus, sygdom eller andet er praktiserende læger derfor forpligtet til at sørge for, at patienterne passes ved en vikar eller af kolleger, jf. OK22 § 46.

Den læge, som er fraværende, skal træffe konkret aftale med en eller flere kollegaer, og på telefonsvarer/ hjemmeside, skal der være tydelig henvisning til navngiven læge og telefonnummer.

Alternativt kan klinikkens telefon være omstillet til et telefonnummer, hvor stedfortræder kan træffes.

En henvisning til "områdets øvrige læger" er derfor ikke i orden, hverken i forhold til patienterne eller kollegaer.

Indberet fravær to steder 

Rækker fraværet udover 3 på hinanden følgende hverdage, er man jf overenskomstens §42 stk. 2 litra l, forpligtet til at registrere fraværet på praksisdeklaration på Sundhed.dk.

Vejledning til, hvordan du logger ind og redigerer din praksisdeklaration (sundhed.dk) 

Herudover anbefales det, at klinikken registrerer sit fravær i PLO’s FriFerie-løsning, som viser fraværet i Min Læge-appen. Hvis der registreres ferie i 5+ dage, lukkes der automatisk for e-konsultationer til klinikken via appen for at mindste antallet af UTH’er. 

FriFerie-løsningen tilgås vis Klinik+ i lægepraksissystemet:

Skærmbilleder, der viser, hvor du finder Klinik+ i dit lægepraksissystem (læger.dk) 

Du kan bruge denne guide til at udfylde FriFerie:

Guide til brugen af FriFerie (læger.dk) 

September 2024

Se FAQ om FMK, herunder Det Danske Vaccinationsregister (DDV)

Oprettet 24. november 2022

Find en sektion med spørgsmål og svar om GDPR her

Generationsskifte betyder, at ældre praktiserende læger kan arbejde mindre, samtidig med at yngre almenmedicinere kan få mulighed for at få en mere rolig introduktion til almen praksis.

Læs mere om generationsskifte her

Oprettet 24. november 2022

Som udgangspunkt kan der kun afregnes for én grundydelse (§ 59 i overenskomst om almen praksis) pr. dag pr. patient. Dette også selvom der gennemføres konsultationer hos to forskellige behandlere i klinikken, fx læge og sygeplejerske.
Der er tre undtagelser for, at der kan afregnes flere grundydelser samme dag. De tre grunde er: 

• Hvis patientens tilstand har forværret sig eller der opstår et akut problem.
• Hvis patienten gennem e-konsultation (0105) eller telefonkonsultation (0201) henvender sig med et opfølgende eller helt nyt spørgsmål.
• Hvis en patient får taget prøver og modtager prøvesvar samme dag, såfremt det er muligt og relevant. 

Grundlæggende om grundydelser – udgangspunktet
Udgangspunkt 
Du kan afregne én grundydelse pr. dag pr. patient. 
Det gælder også selv om kontakten gennemføres ved to behandlere, som fx ved lægen og dernæst sygeplejersken. 

Undtagelserne
Undtagelse 1: Der kan tages 2 grundydelser samme dag, hvis 1. planlagte kontakt gennemføres, og patientens helbred fx forværres senere eller der opstår et akut problem, som nødvendiggør kontakt nr. 2.

Undtagelse 2: Der afregnes for 1. kontakt, hvorefter patienten tidsmæssigt uafhængigt heraf senere samme dag kontakter via telefon eller en e-konsultation om tillægs- eller uddybende spørgsmål eller noget helt nyt. 

Undtagelse 3: Har patienten ved 1. kontakt fået taget en prøve, kan der tidsmæssigt uafhængigt heraf afregnes for prøvesvar via TK eller e-kons. senere samme dag.  

(Undtagelse) 4: Er ikke en rigtig undtagelse. Der kan tages op til 2 ydelser 0124 – Lægefaglig vurdering af patienter på kommunal akutfunktion/akutteam.

Opdateret 8. juni 2023

Personer, som har folkeregisteradresse i Danmark, har ret til ydelser som fastlagt i sundhedsloven eller i medfør heraf. For at modtage ydelser i almen praksis skal personer med bopæl i Danmark tage stilling til, om de ønsker at være gruppe 1- eller gruppe 2-sikrede.

Gruppe 1-sikrede patienter skal vælge en praktiserende læge eller klinik, som de ønsker at være tilknyttet. Mulighederne for valg og skift af praktiserende læger for gruppe 1-sikrede patienter er fastlagt af sundhedsministeren ved bekendtgørelse, se ”Valg og skift af praktiserende læge”.

For gruppe 1-sikrede patienter gælder, at disse skal have en henvisning fra den valgte praktiserende læge, for konsultation af privatpraktiserende speciallæge som har tilsluttet sig overenskomst med RLTN. Dog kan gruppe 1-sikrede patienter konsultere øjenlæger og øre-næse-halslæger uden henvisning fra praktiserende læge.

Henvisning til sygehus kan ske ved praktiserende læge eller praktiserende speciallæge, eller i særlige tilfælde andre sundhedspersoner/aktører. En henvisning til sygehusbehandling er et forslag til sygehuset om undersøgelse eller behandling, som sygehuset vurderer om der er behov for eller ej.

Gruppe 1-sikrede patienter ydes vederlagsfri behandling hos praktiserende læge og praktiserende speciallæge, hvor behandlingen falder indenfor overenskomster aftalt med RLTN. For ydelser, som falden uden for overenskomst, fx rejsevaccination, opkræves privat honorar.

Opdateret 8. juni 2023

Personer, som har folkeregisteradresse i Danmark, har ret til ydelser som fastlagt i sundhedsloven eller i medfør heraf. For ydelser i praksissektoren skal personer med bopæl i Danmark tage stilling til, om de ønsker at være gruppe 1- eller gruppe 2-sikrede.

Gruppe 2-sikrede patienter er ikke tilknyttet en praktiserende læge eller klinik, men kan henvende sig hos enhver praktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge uden henvisning, såvel med som uden overenskomst med RLTN.

Gruppe 2-sikrede patienter modtager regionalt tilskud til behandling hos enhver praktiserende læge eller privatpraktiserende speciallæge i det omfang henvendelsen omhandler ydelser, som efter overenskomst tilbydes vederlagsfrit til gruppe 1-sikrede. Det vil sige, at gruppe 2-sikrede patienter har ret til at benytte enhver læge, men at der kun ydes tilskud til ydelser, som indholdsmæssigt også tilbydes gruppe 1-sikrede.

Praktiserende læger har ikke pligt til at yde behandling til gruppe 2-sikrede patienter, men kan acceptere konsultation ved henvendelse.

Henvisning til sygehus kan for gruppe 2-sikrede patienter ske ved enhver læge eller i særlige tilfælde andre sundhedspersoner/aktører. Dette da henvisning til sygehusbehandling er et forslag til sygehuset om undersøgelse eller behandling, som sygehuset vurderer om der er behov for eller ej.

Gruppe 2-sikrede patienter modtager regionalt tilskud til behandling hos praktiserende læge og praktiserende speciallæge, hvor behandlingen falder inden for overenskomster aftalt med RLTN. Den praktiserende læge kan derfor tage privat honorar udover det honorar, som regionen yder og som afregnes mellem regionen og den praktiserende læge, på samme måde som honoraret for gruppe 1-sikrede. Dog er honoraret et andet, se denne side.

Hvor en læge ikke har overenskomst med RLTN, laves en privat regning på den modtagne ydelse, hvorefter den gruppe 2-sikrede patient selv er ansvarlig for at få det regionale tilskud ved henvendelse til borgerservice i bopælskommunen. For ydelser, som falder uden for overenskomst, fx rejsevaccination, udstedes tilsvarende en privat regning.

Sygehusbehandling ydes vederlagsfrit også til gruppe 2-sikrede patienter.

Opdateret 08-06-2023

En grænsegænger eller grænsearbejder er defineret ved at arbejde i et land og bo i et andet.

Det er nu afklaret med Danske Regioner, at grænsegængere med særligt sundhedskort skal kunne modtage ydelser på lige fod med gruppe 1-sikrede, herunder også samtaleterapi. 

Det følger af EU-lovgivningen, at grænsegængere har fulde rettigheder til sundhedsydelser både i bopælslandet og det land borgeren arbejder i.

Det betyder, at lægen kan tage de relevante ydelser i henhold til overenskomsten.

Styrelsen for Patientsikkerhed beskriver reglerne her 

Det har gennem satspuljen tidligere været muligt at henvise patienter med svær psoriasisgigt til fodterapi med pct. offentligt tilskud. Perioden løb fra 1. juli 2018 til udgangen af 2021. 

Opdateret 8. juni 2023

Der kan fås offentligt tilskud til behandlinger hos kiropraktor.

Det er ikke en forudsætning for tilskud, at en læge henviser. Praktiserende læger skal derfor ikke henvise patienter til kiropraktor. Patienter, som ønsker at benytte kiropraktor, kan gøre det uden involvering af (praktiserende) læge.

Læs om tilskud og ydelser i kiropraktorpraksis hos sundhed.dk

Oprettet 24. november 2022

Udfærdigelse af en henvisning til speciallæge honoreres ikke i henhold til overenskomsten. Udfærdigelse af henvisningen honoreres som en del af den ydelse, som dannede grundlag for henvisning fx en konsultation (0101), telefon-konsultation (0201), e-konsultation, herunder korrespondancemeddelelse (0105) m.v.
Ved fornyet henvisning gælder samme som ovenstående, idet fx en henvendelse fra speciallæge, med patientens accept, benyttes afregning iht. det medie, som bliver benyttet - telefonkonsultation (0201) eller e-konsultation (0105).

For øvrige forhold fx formkrav til henvisning, gyldighed m.v., se denne side.

Få et hurtigt overblik over og svar på de mest typiske spørgsmål i relation til reglerne om henvisninger til privatpraktiserende speciallæger. Få blandt andet et kort svar på, hvordan den praktiserende læge agerer, hvis henvisningen er opbrugt, men der er behov for yderligere konsultationer.

Opdateret 8. juni 2023

For at modtage regionalt tilskud til fysioterapi er det en betingelse at det sker på henvisning fra en læge, herunder praktiserende læge.

Både gruppe 1-sikrede og gruppe 2-sikrede skal have en henvisning. Gruppe 1-sikrede kan kun benytte en fysioterapeut, som har tilsluttet sig overenskomst mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter, mens gruppe 2-sikrede kan benytte enhver fysioterapeut.

Vilkårene for regionalt tilskud – dvs. målgruppen for henvisning til forskellige ydelser hos fysioterapeut, fremgår af overenskomsten mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter.

Om henvisning kan anføres, at fysioterapi er behandlingsmetoder og aktiviteter, der påvirker kroppen og derved hjælper den enkelte til at fungere bedst muligt, f.eks. ved at mindske/fjerne smerter og hævelser, øge bevægelighed i led, løsne fastlåste muskler og styrke svage muskler, øge kropsbevidsthed og kropsfunktion.

Der kan ydes individuel behandling og/eller holdtræning. En væsentlig del af fysioterapi er vejledning, instruktion, undervisning og rådgivning af patient, med henblik på at patienten kan vedligeholde færdigheder for daglig livsførelse eller ved fysisk træning opnå færdigheder, bl.a. ved brug af hjælpemidler.

Som en del af den tilskudsberettigede fysioterapi kan der også henvises til tilskudsberettiget ridefysioterapi.

Opdateret 31. august 2023

Tilbud om vederlagsfri fysioterapi, og henvisning hertil, er rettet mod 1) varigt svært fysisk handicappede og 2) personer med funktionsnedsættelse pga. progressiv sygdom, for visse diagnoser.

Sundhedsstyrelsen har i forlængelse af deres vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi udarbejdet en guide for henvisning, hvoraf det også fremgår, hvilke diagnoser, som er omfattet af tilbuddet om vederlagsfri fysioterapi, se her.

Ved henvisning til vederlagsfri fysioterapi kan patienten selv vælge mellem at modtage fysioterapien hos en praktiserende fysioterapeut eller i et kommunalt tilbud.

Udgangspunktet for henvisning til vederlagsfri fysioterapi er holdtræning og relativt få individuelle behandlinger (indtil 20 i 12 måneder fra henvisningstidspunktet).

Er der behov for mere end 20 individuelle behandlinger efter henvisning, skal den henvisende læge lave en Undtagelsesredegørelse. Som grundlag for lægens vurdering af om en undtagelsesredegørelse udarbejdes, vil lægen fra fysioterapeuten modtage en individuel baseret begrundelse for nødvendigheden af at fortsætte den individuelle behandling.

Som en del af den vederlagsfri fysioterapi kan der også benyttes ridefysioterapi.

Oprettet 24. november 2022

Ønsker en patient henvisning til speciallæge, fysioterapeut m.v. ved brug af sin private sundhedsforsikring, er processen følgende:

Er der faglig indikation for henvisning, svarende til hvis lægen ikke var bekendt med, at patienten havde en sundhedsforsikring?

Er svaret ja, henvises der helt som vanligt.

Er svaret nej, henvises ikke, men forsikringsselskabet kan anmode om oplysninger via attesten FP 710.

Oprettet 24. november 2022

Ifølge Overenskomst om almen praksis skal praksis tilbyde elektronisk tidsbestilling, elektronisk receptfornyelse og e-konsultation. Det kan ske via praksis’ hjemmeside eller i Min Læge App, hvor der ved receptfornyelse viderestilles til Medicinkort-appen.

Overenskomsten indeholder ikke krav om, hvad der skal fremgå af praksis’ hjemmeside. Til gengæld fremgår det, at alle klinikker skal have en praksisdeklaration, som er offentlig tilgængelig på sundhed.dk, jf. §42. Praksisdeklarationen skal indeholde en lang række informationer om blandt andet åbningstider, adgangsforhold, ferie og fravær m.v. Her er vejledning til at redigere praksisdeklarationen.

Da patienter i dag typisk orienterer sig om fx åbningstider og praksis’ forskellige tilbud på klinikkens hjemmeside eller via appen Min Læge, er det vigtigt, at informationerne her er i overensstemmelse med informationerne i praksisdeklarationen.

Ifølge overenskomsten er følgende gældende og bør fremgå af en evt. hjemmeside:

1. Praksis’ navn, adresse og telefonnummer. Evt. lægevagtens/1813/1818’s telefonnummer.
2. Åbningstiden, som ifølge overenskomsten hver dag er kl. 8-16. Dog kan dagkonsultation bortfalde den dag, som praksis har aftenkonsultation, men i så fald skal der henvises til stedfortræder. Inden for åbningstiden planlægger praksis naturligvis selv afholdelse af konsultationer, sygebesøg, akuttider, administration osv.
3. Nøjagtige tidspunkter for:
   a. aftenkonsultation (min. 1 gang pr. uge efter kl. 16) 
   b. telefonkonsultation med lægen (ifølge overenskomsten skal dette være en mulighed mindst 1 time pr. dag, men kan dog være visiteret af personale) 
   c. evt. tidsbestilling.
4. Præcise kontaktoplysninger/akutnummer i tilfælde af akut opstået sygdom hos patienten før kl. 16, medmindre patienterne kan ringe igennem på hovednummer i hele dagtiden . Er sidstnævnte tilfældet, da anfør det tydeligt.
5. Muligheden for email-konsultationer og elektronisk tidsbestilling 

Andre informationer om fx læger og personale, hvem der laver hvad, muligheden for videokonsultationer og aftalte telefonkonsultationer (herunder målgruppen), medicinbestilling, adgangsforhold, privatlivspolitik, Min Læge, sundhedskortet kan også med fordel oplyses på hjemmesiderne. 

Her finder du grafik du kan bruge til at gøre opmærksom på Min Læge med.

Er du i tvivl om, hvorvidt oplysningerne på din kliniks hjemmeside lever op til bestemmelserne i vores overenskomst, eller har du brug for hjælp til formuleringerne, er du meget velkommen til at kontakte PLO’s sekretariat på tlf. 3544 8490 eller plo@dadl.dk.

Se eksempel, der viser elementer på en informativ hjemmeside (pdf)

Eksemplet samt ovenstående tekst har PLO sendt til systemhusene, som ofte bistår klinikkerne med at lave hjemmeside.

Læs om indberetning af fravær/stedfortræder

Læs om praksisdeklarationen

Februar 2024

HPV-vaccination omfatter et permanent tilbud til piger og drenge fra det fyldte 12. år indtil det fyldte18. år. 

Læs mere på denne side om profylakseaftaler

Influenzavaccination er ikke en del af det generelle vaccinationstilbud. Den benyttede influenzavaccine og målgruppen for gratis influenzavaccination fastlægges derfor årligt, med henblik på vaccination fra oktober indtil udgangen af året. Af samme grund er der heller ikke en generel aftale mellem RLTN og PLO for honorering for influenzavaccination, men en sådan indgås konkret.

Målgruppen for influenzavaccination er dog overordnet patienter over 65 år, førtidspensionister og borgere med kroniske lidelser, bl.a. sygdom i luftvejene, diabetes type 1 og 2, hjertekarlidelser, dog fraset forhøjet blodtryk, overvægtige (BMI>40) og andre alvorlige sygdomme, hvor influenza vil udgøre en alvorlig sundhedsrisiko. Hertil kommer gravide i 2. eller 3. trimester.

Borgere, som ikke falder indenfor målgruppen af tilbuddet om gratis vaccination, kan mod privat honorar blive influenzavaccineret. Det private honorar skal omfatte såvel vaccine som ydelse for indgivelse af vaccine.

Klik her for løbende opdateringer om sæsonvaccination i almen praksis. 

Opdateret 31. august 2023

Instrukser til klinikpersonale er arbejdsbeskrivelser, som angiver, hvordan klinikpersonale skal udføre deres arbejde særligt i forhold til selvstændig varetagelse af patientbehandling.
Den selvstændige varetagelse af patientbehandling kan ske i relation til opgaver, som er forbeholdt læger, fx vaccination, men kan også vedrøre behandling, som ikke er forbeholdet læger, fx sårpleje/behandling.
Når det gælder klinikpersonales selvstændige varetagelse af patientbehandling, som er forbeholdt læger, bør der forelægge en instruks. Dette gøres af hensyn til både den ansvarlige læge og af hensyn til klinikpersonalets ansvar, samt at sikre ligesom det er af betydning for patientsikkerheden.
Se yderligere beskrivelse under ”Lægeforbeholdt virksomhed og delegation til en medhjælp” og i Vejledning om instrukser.

Instrukser, som ikke vedrører behandling forbeholdt læger, benyttes der hvor lægen finder det hensigtsmæssigt og relevant som ansvarlig for lægeklinikken, herunder den sundhedsfaglige behandling.
Der er ikke krav om denne type instrukser, og behovet vil afhænge af klinikpersonalets kompetencer og arbejdstilrettelæggelsen i klinikken, herunder hvor selvstændigt personalet virker og hvor tæt samarbejdet er mellem læge og klinikpersonale.

Opdateret 31. august 2023

I OK22 har parterne samlet visse tillægsydelser til en ny ydelse med kode 2151.

Den nye tillægsydelse Instruktion i brug af kliniske skemaer (2151) kan benyttes sammen med følgende skemaer:

• Hjemmeblodtryk
• Væske/vand (voksen)
• Væske/vand (barn)
• DAN-PSS 

Det er afgørende for at tage ydelsen, at der gives instruktion i brug af det kliniske skema. Ydelsen kan kun afregnes i forbindelse med instruktion i udfyldelse af de nævnte fire skemaer i overensstemmelse med kliniske retningslinjer. 

Tillægsydelsen kan afregnes op til to gange i samme konsultation, hvis der instrueres i udfyldelse af to af de nævnte skemaer. Hvor ofte tillægsydelsen kan afregnes er afhængig af patientens behov for instruktion. Der kan fx ikke afregnes på ny, blot fordi en periode skal forlænges. 

Tillægsydelsen skal afregnes sammen med en grundydelse ved en konsultation, hvor lægen/personalet instruerer patienten i at udfylde det konkrete skema. Udfyldelse kan ske enten elektronisk eller på papir. 

Som noget særligt kan Instruktion i brug af kliniske skemaer (2151) afregnes sammen med en almindelig telefonkonsultation. Ydelsen kan endvidere afregnes sammen med konsultation (0101), en videokonsultation (0125), en aftalt telefonkonsultation (0204), årsstatus (0120) og i forbindelse med et sygebesøg (0411 mv.).  Tillægsydelsen kan ikke afregnes sammen med en e-konsultation (0105).

Ved måling af blodtryk i hjemmet kan blodtryksapparat udlånes til patienten vederlagsfrit, men det er ikke et krav. Hvis patienten instrueres i hjemmeblodtryksmåling, men bruger sit eget blodtryksapparat, kan ydelsen stadig tages. Hvis blodtryksapparatet udlånes UDEN, at der gives en instruktion, kan ydelsen ikke tages. Det er altså selve instruktionen i skemaet, der honoreres.

OBS: Ny vejledning pr. 26. april 2023:

Den ændrede vejledning om honorering for 2151 indebærer, at: 

1. Tillægsydelsen alene kan afregnes, hvis der gives instruktion i et af de skemaer, som er nævnt i beskrivelsen.
2. Ydelsen kan afregnes max 3 gange pr. konsultation pr. patient.
3. Ydelsen kan afregnes max 3 gange pr. patient inden for 3 løbende måneder.
4. Ydelsen kan afregnes max 6 gange pr. løbende år.
5. Ydelsen kan max afregnes 4 gange pr. løbende år til hjemmeblodtryk.
6. Parterne aftalte at følge udviklingen i brugen af ydelsen.

Se vejledningen her

Endelig vil PLO gentage og præcisere, jf. tidligere udmeldinger i PLO’rientering januar 2022 og juli 2022, at tillægsydelse 2151 siden foråret 2022 har kunne ydes i forbindelse med en almindelig telefonkonsultation (ydelse 0201), såfremt det findes fagligt relevant.

PLO orienterede om den nye vejledning i PLO'rientering 27. april 2023

Opdateret 31. august 2023

Udgangspunktet er tavshedspligt
Patienten har krav på, at du som læge overholder tavshedspligten om de helbredsforhold og fortrolige oplysninger, som du får viden om i dit virke som praktiserende læge. 

Patienten har altid ret til at bede om aktindsigt i sine egne journaloplysninger og kan give andre fuldmagt til at indhente oplysningerne på sine vegne. Du kan læse mere om ret til aktindsigt i PLO's FAQ her.

Reglerne om tavshedspligten og videregivelse af journaloplysninger følger af sundhedslovens kapitel 9, og du kan læse dem her.

Videregivelse af helbredsoplysninger til private
I visse tilfælde efterspørger private andres journaloplysninger. Det kan fx være pårørende til en patient eller en arbejdsgiver. Du kan læse mere om videregivelse af helbredsoplysninger til private her.

Videregivelse af helbredsoplysninger til myndigheder
I visse situationer kan du som læge videregive journaloplysninger til myndighederne også uden patientens samtykke. Du kan læse mere om videregivelse af helbredsoplysninger til myndigheder her.

Anmodning om journaloplysninger fra Patienterstatningen
Som læge har du pligt til at fremsende relevant journalmateriale til Patienterstatningen, når de anmoder om det. Du kan ikke kræve honorar for det, jf. § 37 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Læs mere om Patienterstatningens anmodning om journaloplysninger på Lægeforeningens hjemmeside her.

Videregivelse af journaloplysninger til politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed
Anmoder politiet om journaloplysninger med henblik på at efterforske forbrydelser er udgangspunktet, at du har tavshedspligt. Der er dog en række undtagelser hertil, hvis patienten samtykker og i visse tilfælde uden patientens samtykke. 

Anmoder politiet eller Styrelsen for Patientsikkerhed om oplysninger om en afdød patients sundhedsforhold og andre fortrolige oplysninger, der er nødvendige for myndighedernes vurdering, af om der skal iværksættes et retslægeligt ligsyn, har du som læge pligt til at vi-deregive oplysningerne, jf. sundhedslovens § 45 a.

Da der er tale om en lovfastsat pligt for lægen, har Sundheds- og Ældreministeriet i konkrete tilfælde vurderet, at læger ikke har ret til at opkræve betaling for videregivelse af oplysningerne. Der er ikke nogen aftale om honorering på området.

Du kan læse mere om lægers samarbejde med politiet her

For yderligere information kontakt
Lægeforeningens sekretariat, Jura og Etik
Medlemsservice på telefon 35 44 81 07

Opdateret 31. august 2023

Enhver autoriseret sundhedsperson, herunder en læge, skal føre journal ved behandling af en patient.

Behandling skal forstås bredt, og omfatter bl.a. undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme. Da behandling forstås bredt, omfatter patientjournalen journalnotater, medicinering, korrespondancemeddelelser, epikriser, prøvesvar, røntgenbilleder m.v.

Pligten til opbevaringen af hele patientjournalen - fra oprettelse/første notering, gælder i 10 år fra seneste tilføjelse i journalen.

PLO anbefaler nu, at praktiserende læge ved en patients lægeskift ikke sletter patientens journal før 10 år efter seneste tilførsel til patientjournalen, også selvom journalen er overdraget til ny læge. Dette er en ændring i den tidligere anbefaling, der gik på, at lægen skulle slette patientjournalen ved lægeskift, når ny læge havde bekræftet modtagelsen.

Baggrunden for den ændrede anbefaling er, at PLO i en række controllingsager og serviceklagesager har set, at praktiserende læger har været dårligt stillet ved ikke at kunne svare på spørgsmål grundet manglende adgang til journaloplysninger om tidligere patienter.

Overførsel af journaloplysninger til anden/ny valgt praktiserende læge må kun ske med patientens samtykke/tilladelse.

Overførsel af journaloplysninger til anden/ny valgt praktiserende læge kan med fordel gøres med hjælp fra dit it-fagsystem. Kontakt din udbyder for at høre, hvordan de kan hjælpe med sikker overførsel af alle relevante journaloplysninger.

Reglerne om journalopbevaring gælder uanset, om patienten er levende eller afgået ved døden.

Forpligtelsen til journalføring og -opbevaring reguleres i Bekendtgørelse om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler (journalføring, opbevaring, videregivelse og overdragelse m.v.) som ses

Til bekendtgørelsen er udarbejdet en Vejledning om journalføring for almen praksis og speciallægepraksis

Opdateret 26. november 2024

Læs her om kighostevaccination

Alt efter hvilken type klage, der er tale om, serviceklage eller fagligklage, kan du få hjælp hos Lægeforeningen eller PLO – klik her og læs mere her.

Opdateret 11. oktober 2023

Ved markedsføring af et lægemiddel, herunder vacciner, i Danmark, træffer Lægemiddelstyrelsen afgørelse om, hvorvidt der ydes medicintilskud til køb af lægemidlet på apoteket. Ydes der tilskud, kan dette være et generelt tilskud eller være et klausuleret tilskud.
Ved generelt tilskud ydes patienten medicintilskud, når der ordineres på recept. Ved klausuleret tilskuddet ydes der kun tilskud til patienter der opfylder klausulen for at modtage tilskud, hvilket kan omfatte bestemte persongrupper, sygdomme m.v.
Opfylder patienten klausulen anføres ”tilskud” på recepten.
Lægemiddelstyrelsen offentliggør lægemidler, herunder vacciners tilskudsstatus på denne side, ligesom det understøttes i FMK, idet der heri angives kort beskrivelse af klausulen for medicintilskud, hvor et lægemiddel har klausuleret tilskud.
For indgivelse af vacciner, hvortil der ydes klausuleret tilskud, afregnes der med ydelse Vaccinationer med klausuleret tilskud (8940) i henhold til profylakseaftalen mellem PLO og RLTN.

Opdateret 31. august 2023

Hvornår kan jeg tage ydelsen (0124) lægefaglig vurdering af patienter på kommunal akutfunktion?

Opgaven 
Ydelsen Lægefaglig vurdering af patienter på kommunal akutfunktion/akutteam (0124) tages for lægens faglige rådgivning/vurdering til den kommunal akutfunktion uanset kontaktform: telefonkonsultation (0201), e-konsultation (0105), videokonsultation (0125). Det er en lægeforbeholdt ydelse, der gives for samarbejdet mellem lægen og den kommunale akutfunktion, hvorfor lægen skal være ekstra tilgængelig overfor akutfunktionen. Det lægefaglige arbejde i ydelsen omfatter også journalopslag, epikriselæsning, relevant dokumentation for iværksat behandling, medicinafstemning, laboratoriesvar samt evt. henvisning mv.

Betingelser for brug af Lægefaglig vurdering af patienter  på kommunal akutfunktion/akutteam (0124)

1. Ydelsen er for en lægefaglige vurdering af en konkret patient, der er  tilmeldt lægens praksis/eller hvor lægen er stedfortræder, og som lægen har behandlingsansvaret for.
2. Kommunikationen skal angå en patient, der er tilknyttet en kommunal akutfunktion eller være den indledende samtale om tilknytning. 
3. Kommunikationen skal foregå mellem læge og kommunal akutfunktion.

Behandlingsansvar
Behandlingsansvaret for patienterne ligger hos henvisende læge, som kontaktes ved forværring. 

Honorar
Den lægefaglige vurdering af patienter på kommunal akutfunktion er en ny grundydelse, som kan tages uanset, om kontaktformen er via telefonen, over e-konsultation eller via video. Ydelsen kan tages højest to gange dagligt pr. patient i dagtid. 

Ydelsen kan ikke kombineres med andre grundydelser som alm. telefonkonsultation (0201), e-konsultation (0105) og forebyggende ydelser som fx årsstatus (0120), opsøgende hjemmebesøg (0121). Ved sygebesøg afregnes som sædvanligt sygebesøg eller efter en lokal aftale.

Ydelsen kan afregnes for patienter på kronikerprogrammet, hvilket betyder, at 0124 ikke er inkluderet i kronikerhonoraret. 

Målgruppen 
Ydelse 0124 er relevant i forhold til patienter over 18 år, der er tilknyttet en kommunal akutfunktion, og som har brug for en sundhedsfaglig vurdering. Målgruppen er ifølge aftalen:

1. Patienter henvist af almen praksis, hvor der er brug for en hurtig sygeplejefaglig vurdering for at sikre den rette lægefaglige indsats, herunder om patienten skal tilknyttes akutfunktionen med det formål at forebygge yderligere forværring af tilstanden. 
2. Patienter, henvist af almen praksis, som er tilknyttet den kommunale akutfunktion, hvor lægen har vurderet, at patienten har behov for observation, pleje og /eller behandling for akut opstået somatisk sygdom eller forværring af kendt sygdom, men uden behov for indlæggelse på hospital. 
3. Patienter, som den kommunale hjemmesygepleje har valgt at tilknytte akutfunktionen, når hjemmesygeplejen vurderer, at der er behov for en. hurtig lægefaglig indsats med henblik på at undgå akut forværring i en patients tilstand.
4. Patienter, henvist af hospitalslæge, når patienten efter udskrivning fra hospital fortsat har komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov, der kræver de særlige sygeplejefaglige kompetencer, der er til stede i en kommunal akutfunktion.

Cases

1.
En ældre patient Birthe er syg i sit eget hjem og er ikke tilknyttet den kommunale akutfunktion. En pårørende eller en ansat i hjemmeplejen ringer til patientens egen læge for at få råd og vejledning. Hvordan afregnes der?

Svar: Egen læge kan tage en ydelse 0201 almindelig telefonkonsultation, idet kontakten ikke er mellem den kommunale akutfunktion og lægen, og patienten ikke er tilknyttet den kommunale akutfunktion. 

2.
Patienten Esther er syg i sit hjem, og hendes læge har haft kontakt til den kommunale akutfunktion en gang og bedt dem om at tage på besøg hos patienten for at tage nogle værdier og undersøge en mulig forværring af patientens tilstand. Lægen tog der en 0124 for den indledende kontakt. Akutfunktions-sygeplejersken ringer til egen læge for anden gang den dag med henblik på en vurdering af patientens tilstand. Casen kan have flere udgange med forskellige honorar-resultater. 

Parterne er enige om, at Esthers tilstand er stabil, og de aftaler, at hun får mere væske og tiden kan ses an. Den kommunale akutfunktionssygeplejerske beder om at få det aftalte på skrift fra lægen. Hvordan afregnes der?

Svar: Lægen kan tage en 0124 for telefonsamtalen som anden kontakt mellem parterne den dag. Lægen kan ikke tage et selvstændigt honorar for at sende dokumentation for det aftalte. Det vil være indbefattet i ydelse 0124. 

Parterne aftaler, at Esther indlægges på hospitalet. Hvordan afregnes der? 

Svar: Samtalen honoreres med 0124, som anden kontakt mellem parterne den dag. 

Parterne aftaler i stedet for, at der er behov for, at egen læge selv kører på et sygebesøg hos Esther. Hvordan afregnes der?

Svar: Samtalen efter akutfunktionssygeplejerskens besøg er at sidestille med en tidsbestilling om et sygebesøg uden honorering. Lægen honoreres derfor den dag med tidligere på dagen på en regning med 0124 og senere på dagen på en anden regning med et sygebesøg inkl. kørselsgodtgørelse og tidsforbrugstillæg.

3.  
Patienten Ole er tilknyttet en kommunal akutfunktion, og hospitalet har behandlingsansvaret, og akutfunktionen står for at give patienten IV-behandling. 

Egen læge kontaktes af behandlingsansvarlig læge, og det aftales, at egen læge kontakter akutfunktionen. Hvordan afregnes der?

Svar: Egen læge kan tage en ydelse 0124 ved kontakten med den kommunale akutfunktion. 

Egen læge ringes op af akutfunktionen om behandling af et liggesår. Hvordan afregnes der? 

Svar: Hvis egen læges kommunikation med akutfunktionen er på vegne af den behandlingsansvarlige læge på hospitalet, kan egen læge afregne med 0124.     

4. 
Patienten Per er på plejehjem. Akutsygeplejersken kontakter egen læge telefonisk, idet hun er blevet kontaktet telefonisk af plejehjemmet. Per har været konfus og noget tungt sovende samme morgen, men kunne dog vækkes og drikke et glas vand sammen med sine morgenpiller. Akutsygeplejersken har tilknyttet patienten til den kommunale akutfunktion og har fået personalet på plejehjemmet til at lave en TOBS og ringer til lægen mhp. at konferere om Per. Sygeplejersken foreslår at måle en CRP, og lægen mistænker ud fra de tilgængelige oplysninger, at der er tale om en urinvejsinfektion. Lægen ordinerer en CRP og en urinstix. Hvordan kan lægen afregne for samtalen med akutfunktionssygeplejersken? 

Svar: Der afregnes med en ydelse 0124.

Sygeplejersken ringer tilbage til lægen med resultatet af CRP'en efter at have besøgt Per på plejehjemmet. Hun kan desuden tilføje nogle kliniske observationer. Parterne lægger en plan om antibiotisk behandling, som lægen sender elektronisk. Hvordan kan lægen afregne for samtalen med akutfunktionssygeplejersken? 

Svar: Der afregnes med en ydelse 0124. Hvis sygeplejersken alternativt var vendt tilbage på mail med måleresultat og supplerende observationer- og du svarer mailen med en plan og ordination honoreres på samme måde.

Bagom-nummer
Almen praksis skal stille bagom-telefonnummer til rådighed for hjemmeplejen, som dermed får en bedre tilgængelighed til klinikken, når de skal samarbejde om patienter, som lægen har ansvaret for på den kommunale akutfunktion.

Opdateret 1. september 2023

I 2023 år ændrede en afgørelse fra Ankestyrelsen væsentligt i kommunernes tilskud til kompressionsstrømper til nedenstående.

En del kompressionsstrømper bruges tilsyneladende til behandling eller forebyggelse (sundhedsloven). Disse patienter får ikke tilskud af kommunen. Men hvis strømperne ansøges og bevilges som et hjælpemiddel for patienten (serviceloven), ydes der tilskud til støttestrømper.

Når kommunen skal vurdere, om brug af kompressionsstrømper er et hjælpemiddel, foretager de en samlet vurdering ud fra at:
1. Der skal være tale om en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne hos borgeren.
2. Hjælpemidlet skal i væsentlig grad:

• Afhjælpe følgerne af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
• Lette den daglige tilværelse
• Være nødvendig for at kunne udføre et erhverv

Eksempel 1:
En borger har hævede ben pga. hjerteinkompensation og venøs insufficiens. Lidelsen er kronisk, og alle andre behandlingsmuligheder er udtømte. Støttestrømper er et led i behandlingen af patientens deklive ødemer og forebyggelse af forværring. Ansøgning om tilskud til kompressionsstrømper blev afvist, da der er tale om behandling samt forebyggelse efter sundhedsloven.

Eksempel 2:
En borger lider af paraplegi på grund af cerebral parese. Har kort gangdistance med krykkestok og bruger kørestol. Borgeren har hævede ben, tilstand er kronisk og andre behandlingsmuligheder er udtømte. Brug af kompressionsstrømper gør, at borgeren selv kan komme fra kørestol til toilet og er i stand til at passe sit arbejde.

Her kan argumenteres for, at kompressionsstrømper er et hjælpemiddel efter serviceloven, da borgeren mobiliseres til selv at kunne klare toiletbesøg og får mulighed for at passe sit arbejde. Således er det i ansøgningen vigtigt at argumentere for, om støttestrømper er et hjælpemiddel, og det er vigtigt, at ”afhjælpningsformålet” tydeligt fremstår som det primære formål i ansøgningen.

Hvis ikke kompressionsstrømpe kan bevilges som hjælpemiddel, må patienten selv betale for kompressionsstrømpen. Det er vigtigt, at patienten ikke per automatik stilles i udsigt, at der ydes tilskud.

Flere kommuner anser ændringen som en problematisk forringelse og har rejst sagen over for folketinget, og PLO har også den klare holdning, at det er en forringelse, som kan betyde, at flere ældre vælger støttestrømper fra. Dermed øges risikoen for, at flere borgere udvikler dyb venetrombose eller anden indlæggelseskrævende sygdom - eller at flere borgere bliver immobiliseret med en funktionsnedsættelse til følge.

I øvrigt arbejder PLO politisk for at få afbureaukratiseret, så praktiserende læger i fremtiden ikke skal have så meget arbejde med at attestere patienternes mangfoldige behov for banale hjælpemidler. ” 

PLO orienterede om ovenstående i PLO’rientering i juni 2023, som du kan læse her 

25. april 2024

Praktiserende læger kan yde generelt sundhedsfaglig rådgivning til kommuner, regioner/sygehuse eller private foreninger, virksomheder m.v. Sundhedsfaglig rådgivning er ikke patientbehandling, men rådgivning, vejledning og undervisning til fx andre sundhedspersoner.

Af konkurrenceretlige grunde – mellem praktiserende læger, er der ikke fastsat en konsulenttakst i overenskomsten. Det er derfor op til den enkelte praktiserende læge, og den der skal udføres konsulentarbejde for, at blive enige om et konsulenthonorar pr. time.

En aftale om varetagelse af en opgave til et aftalt konsulenthonorar er ikke et ansættelsesforhold, dvs. lønudbetaling, og konsulenthonoraret er derfor til fuld og endelig afregning. Det betyder fx, at der ikke fås feriepenge af honoraret eller ydes betaling ved fravær/sygdom.

Der er dog indgået en centrale aftale om konsulenthonorarets størrelse, når det gælder fast tilknyttet læge på plejecenter og visse botilbud. Se her.

Herudover kan der være indgået lokale aftaler om konsulenthonoraret og vilkår i relation hertil. Se her.

For konsulenthonoraret for fast tilknyttet læge på plejecenter og visse botilbud har Skatterådet konkret truffet afgørelse om, at honoraret er momspligtigt. Det betyder, at praktiserende læger skal tillægge moms til konsulenthonoraret, såfremt lægen/klinikken er momspligtig. Det er den, der leverer momspligtige ydelser, som er ansvarlig for, at der tillægges moms, dvs. det er lægen, ikke kommunen, som er ansvarlig herfor.

En læge/klinik er momspligtig, hvis den momspligtige omsætning udgør mindst 50.000 kr. på et år.

Er den praktiserende læge momspligtig/momsregistreret skal konsulenthonoraret tillægges 25 pct. moms, idet kun sundhedsfaglig patientbehandling er fritaget fra moms. Se under moms.

Oprettet 24. november 2022

En konsultation kan komme i stand ved en skriftlig henvendelse (brev/fax) fra patienten eller en 3. person på patientens vegne.

Det forhold, at patienten henvender sig pr. brev/fax betyder ikke, at lægen skal benytte sig af samme medie. Dette fordi konsultation pr. brev kun kan benyttes undtagelsesvist i henhold til overenskomsten, fx hvor andre medier er forsøgt uden held, eller at lægen vurderer, at for den konkrete patient, er information pr. brev mere formålstjenligt set i forhold til det indholdsmæssige budskab.

Af samme grund kan der derfor heller ikke tilrettelægges arbejdsgange, hvor fx prøvesvar gives ved konsultation pr. brev, dette kan kun ske efter en konkret vurdering af patienten/modtageren.

Konsultation pr. brev afregnes med ydelsen Konsultation (0101).

Opdateret 4. september 2023

Levering af ydelser efter overenskomsten forudsætter ikke direkte kontakt til patienten, men kan gennemføres via tredjemand, fx hvor en pårørende eller hjemmesygeplejersken henvender sig på patientens vegne med henblik på lægelig rådgivning eller behandling. Honoreringen afhænger af kontaktformen.

Oprettet 24. november 2022

Visse kommuners hjemme(sygepleje) og/eller plejecentre ønsker en korrespondancemeddelelse i forlængelse af levering af en ydelse efter overenskomsten til en konkret patient, fx efter telefonkonsultation, sygebesøg m.v. til brug for deres omsorgsjournal.

Praktiserende læger er ikke forpligtet til at lave en korrespondancemeddelelse, som opfølgning, og der vil ikke kunne afregnes efter overenskomsten med ydelsen E-konsultation (0105).

Fastholder hjemme(syge)plejen/plejehjemmet skal den praktiserende læge tage privat honorar herfor.

Opdateret 4. september 2023

For patienter med diabetes type 2 og/eller KOL er med overenskomsten fra 2018 etableret et kronikerprogram.

Programmet betyder, at lægen, når patienten er tilmeldt programmet, ydes et årligt honorar, som dækker alle kontakter.

Det årlige honorar – ydelse 0130, 0131 eller 0132, udbetales månedligt i 12 lige store rater.

Kontakter, som er dækket af kronikerhonoraret, er konsultation (0101), e-konsultation (0105), telefonkonsultationer (0201) og årskontrol (0120) samt videokonsultation (0125) og aftalt telefonkonsultation ydelse (0204), uanset årsag, dvs. uanset om kontakten skyldes deres kroniske lidelse eller andre helbredsproblemer. Alle øvrige ydelser afregnes særskilt, fx sygebesøg, tillægsydelser, laboratorie-ydelser m.v.

Patienter med diabetes type 2 og/eller KOL føres over på kronikerprogrammet ved en årskontrol, hvor der afregnes med ydelse 0130, 0131 eller 0132.

Se i øvrigt under "Årskontrol" og "Behandling af ikke-tilmeldte patienter (passanter)" og "Forløbsplan for KOL og diabetes og journalføring"

Opdateret 12. december 2024

Patienter skal ikke afmeldes kronikerforløbsydelserne ved lægeskift. I og med at patienten er tilmeldt kronikerprogrammet, vil dette fortsætte uændret ved ny valgt læge, dvs. ny valgt læge vil modtage de løbende udbetalinger i relation hertil. Imidlertid kan der være svært for ny læge at se, at en patient er tilmeldt kronikerprogrammet førend næstkommende afregning fra regionen. Det er derfor relevant at informere herom ved overdragelse af journal til ny valgt læge, ligesom det bør fremgå af patientjournalen. 

Oprettet 11. oktober 2023

Kvalitetsudviklingen skal i henhold til overenskomst om almen praksis fra 2018 fremadrettet imødekommes i kvalitetsklynger. Såfremt en praktiserende læge/klinikken ikke går ind i en kvalitetsklynge inden 1. november 2019, er udgangspunktet fornyet akkreditering efter Den Danske KvalitetsModel (DDKM). 

Om kvalitetsklynger se her.

Oprettet 24. november 2022

For ansøgning om erhvervelse af kørekort, dog fraset kørekort til lille knallert, forudsættes en lægeerklæring. Lægeerklæringen skal udarbejdes af borgerens valgte praktiserende læge, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende.

Ved borgeres generhvervelse af frakendt kørekort gælder de samme regler som ved erhvervelse af kørekort i forhold til lægeerklæring, dog kan der være knyttet vilkår til generhvervelsen, hvilket særligt ses hvor frakendelsen vedrører kørsel i (stof)påvirket tilstand. Et vilkår kan fx være, at en borger ved urinprøver hos praktiserende læge skal dokumentere sig stoffri.

Lægeerklæring for erhvervelse af kørekort er mod privat honorar, ligesom konsultation for dokumentation ad vilkår også er mod privat honorar.

Oprettet 24. november 2022

I forhold til fornyelse af kørekort gælder der forskellige regler afhængigt af køretøj og om kørekortet benyttes erhvervsmæssigt.

For kørekort til erhvervsmæssig kørsel er der en aldersgrænse på 70 år, og en gyldighed på 5 år. Ved fornyelse af kørekort til erhvervsmæssig kørsel skal der også altid forevises en lægerklæring. Der gælder generelt skrappere krav i forhold til erhvervsmæssig kørsel i relation til helbredsforhold, og deraf behov for lægeerklæring, hvilket også bør iagttages i forhold til lægens pligt om udstedelse af lægeligt kørselsforbud. Se under ”Kørselsforbud”.

For kørekort til personbil, herunder med anhænger, motorcykel og traktor, gælder, at dette har en gyldighed af 15 år, hvorefter det fornys administrativt. Der er derfor ikke krav om, at kørekortet skal fornys med baggrund i alder, og der er af samme grund heller ikke behov for en lægeerklæring. Det vil sige, at borgere over 75 år ikke længere skal have fornyet kørekortet og dermed ikke længere skal have en lægeattest til brug herfor.

For sygdomsforhold, fx diabetes, hvortil der er knyttet vilkår til kørekortet, forudsættes fortsat fornyelse og relevant lægerklæring.

Se mere om lægeerklæringer for fornyelse af kørekørt i Vejledning om helbredskrav til kørekort.

For lægeerklæringer til brug for fornyelse af kørekort tages privat honorar.

Oprettet 24. november 2022

En læge er forpligtet til at udstede et lægeligt kørselsforbud, hvis lægen finder, at det efter en lægelig vurdering ikke er forsvarligt at patienten fører et køretøj – bil, motorcykel, lastbil m.m. 

Et lægeligt kørselsforbud noteres i journalen og patienten orienteres om, hvorfor det udstedes og hvor længe det gælder og/eller hvornår det revurderes. Det er den behandlingsansvarlige læge, der har handlepligten i forhold til kørselsforbud. Udsteder en sygehuslæge et kørselsforbud skal information herom, herunder om varigheden/revurdering, fremgå af epikrisen. Det kan derfor ske, at den praktiserende læge skal (re)vurdere et kørselsforbud udstedt af en anden læge.

Oplever eller vurderer lægen, at patienten ikke er indstillet på at overholde det lægelige kørselsforbud, skal lægen indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed, som udgangspunkt efter samtykke fra patienten, idet det dog kan fraviges, hvor der er reel fare for andres liv eller helbred.

Oprettet 24. november 2022

Læger er i henhold til lægeløftet forpligtet til at yde den fornødne hjælp ved pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende der nødvendiggør øjeblikkelig behandling. Dette gælder også i fritiden, herunder som pensioneret læge. Skulle der som led heri opstå et erstatningsansvar i forhold til personskade, tingskade eller formuetab, finder lægeansvarsforsikringen anvendelse.

Medlemskab af Lægeforeningen inkluderer en lægeansvarsforsikring, se her.

Læs også om forsikring til klinikken her.

Opdateret 4. september 2023

Alle patientskader, der opstår som led i behandling i Danmark, herunder i almen praksis, anmeldes, behandles og vurderes fra 1. juli 2018 af Patientforsikringen, og de regler, som gælder for Patientforsikringen.

Det vil sige, at alle patientskader, som opstår som led i patientbehandling behandles på samme måde, og stiller dermed patienterne lige. Der er imidlertid forskel på, hvem, der betaler en eventuel erstatning, og dermed om den praktiserende læge skal forsikre sig.

Erstatninger ved patientskader, som opstår ved ydelse af behandling, som honoreres efter overenskomst om almen praksis, betales af regionerne (bopælsregionen).
Erstatninger ved patientskader, der sker ved ydelse af behandling, som finder sted efter aftale mellem den praktiserende læge og patienten, og som sker efter privat honorar, fx rejsevaccinationer, skal den praktiserende læge/klinikken tegne en lovpligtig patientforsikring for.

Ansatte læger og klinikpersonale er dækket af den praktiserende læges/klinikkens forsikring. Den lovpligtige patientforsikring kan tegnes hos flere forsikringsselskaber. Præmien kan afhænge af, hvor mange der skal dækkes - læger og klinikpersonale.

Se Bekendtgørelse af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet her og Bekendtgørelse om dækningsområdet for lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet her.

Opdateret 4. september 2023

Det er forbeholdt læger at udføre en række undersøgelser/behandling. Blandt disse er:

1. Erklæringer/attester, herunder dødsattester.
2. Udfærdigelse af recepter.
3. Tvangsforanstaltninger i forhold til somatisk behandling og psykiatriske patienter.
4. Operative indgreb, som er defineret ved gennembrud af hud og væv og indførelse af visse former for apparatur i de naturlige legemsåbninger, dvs. bl.a. blodprøver, prik i hud for måling af blodsukker, CRP m.v., celleskrab, podning fra fx hals og indgivelse af lægemidler, herunder vacciner og B12-vitamin. Temperaturmåling er ikke forbeholdt læger.
5. Anvende receptpligtige lægemidler.

For 1-3 gælder, at disse opgaver ikke kan delegeres til en medhjælp.

Dog kan en medhjælp godt medvirke til disse opgaver, men kan ikke selvstændigt afslutte opgaven, dvs. medhjælpen kan lave udkast til en recept eller bidrage med indhold til en attest, men lægen skal godkende/underskrive og tager dermed ansvar for hele indholdet.

De lægeforbeholdte undersøgelser/behandling under punkt 4 kan delegeres til en medhjælp, ligesom det gælder for punkt 5, idet der dog er fastsat nærmere regler for delegation af medicinhåndtering til hjemme(syge)plejen.

Delegation af lægeforbeholdt virksomhed kan ske til enhver medhjælp, dvs. medhjælpen behøver ikke at have en sundhedsfaglig uddannelse, men det vil oftest være tilfældet.

Delegation til en medhjælp kan ske for en konkret patient eller for en afgrænset patientgruppe.

Ved delegation for en konkret patient vil lægen vurdere patientens behov for undersøgelse/behandling med henblik på medhjælpens udførelse. Det gælder fx blodprøvetagning i forlængelse af en konsultation.

For delegation til en patientgruppe gælder, at lægen ikke på forhånd vurderer patienten, men at medhjælpen med baggrund i instruktion fra lægen egenhændigt varetager undersøgelse/behandling af en af lægen defineret gruppe patienter. Dette benyttes fx i mange lægeklinikker ved vaccination uden børneundersøgelse.

Ved delegation af lægeforbeholdt virksomhed til en medhjælp har lægen ansvaret for at sikre, at medhjælpen er kvalificeret og instrueret i opgaven samt at føre tilsyn med opgavevaretagelsen. Medhjælpen har ansvaret for at sige fra overfor en opgave, de ikke føler sig kvalificeret til, samt til at holde sig inden for instruktionen.

Der bør foreligge en skriftlig instruks, når medhjælpen varetager undersøgelse/behandling af en patientgruppe.

Kommunalt ansat medhjælp

Det er forbeholdt læger at anvende receptpligtige lægemidler, hvilket også omfatter medicinhåndtering, dvs. hjemme(syge)plejens hjælp til patienter med behov for bistand til brug af lægemidler.

Da det imidlertid ikke vil være muligt for lægen ved delegation af medicinhåndtering til hjemme(syge)plejen at påse plejepersonalets kompetencer, instruere samt føre tilsyn, er det fastsat, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sikre, at plejepersonalet har kendskab til relevante instrukser og i tilstrækkeligt omfang er oplært i opgaven.

Lægen skal dog sikre, at ordinationen er præcis, fx i forhold til indikation, dosis og doseringshyppighed, varighed/ophør, så det er muligt for plejepersonalet at forestå medicinhåndteringen forsvarligt.

Opdateret 4. september 2023. 

Personer, som har folkeregisteradresse i Danmark, har ret til ydelser som fastlagt i sundhedsloven eller i medfør heraf.

For ydelser i praksissektoren skal personer med bopæl i Danmark tage stilling til, om de ønsker at være gruppe 1- eller gruppe 2-sikrede. Gruppe 1-sikrede skal vælge en praktiserende læge eller klinik, som de ønsker at være tilknyttet. Gruppe 1-sikrede kan skifte læge/klinik ved flytning, men kan også gøre det løbende. Mulighederne for lægevalg er de samme uanset årsag. Afhængigt af årsag kan skift af læge/klinik dog være forbundet med betaling for nyt sundhedskort.

Lægevalgsreglerne retter sig mod patienter, ikke praktiserende læger/klinikker, dog har de indirekte betydning for lægen/klinikken.

Frit lægevalg

Gruppe 1-sikrede har frit lægevalg over hele landet, men kan kun vælge mellem praktiserende læger/klinikker, som har åbent for patienttilgang. Lægen/klinikken kan derved få tilmeldt patienter til klinikken, som bor langt fra praksis’ adresse. Lægen/klinikken er ad overenskomst om almen praksis forpligtet til at køre sygebesøg uanset afstanden mellem patientens bopæl og praksis’ adresse, jf. dog undtagelser herfor samt brug af stedlig læge.

Garanteret lægevalg

Gruppe 1-sikrede har ret til at vælge mellem to lægeklinikker inden for 15 km fra patientens bopæl. Dog 5 km i kommunerne København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør.

Kommunegrænser er uden betydning, der ses alene på km-afstand. Det betyder, at praktiserende læger/klinikker beliggende inden for 5/15 km fra patientens bopæl med lukket for tilgang kontaktes af kommunernes borgerservice i eboks, hvorefter lægen/klinikken kan indvilge i eller afvise at have patienten tilmeldt.

Der gøres opmærksom på, at lægen/klinikken skal svares indenfor 14 dage, og at manglende svar anses som en accept.

Gruppe 1-sikrede kan acceptere, eventuelt fordi det ikke har været muligt at blive tilmeldt en læge/klinik indenfor 5/15 km, at udvide det garanterede lægevalg til læger/klinikker beliggende længere væk end 5/15 km fra patientens bopæl.

Det garanterede lægevalg, jf. ovenfor, gælder også for bevægelseshæmmede personer, ikke kun i relation til afstand mellem patientens bopæl og praksis’ adresse, men også for indretning, der gør klinikken anvendelig for den bevægelseshæmmede person, fx i form af elevator, handicaptoilet m.v.

Patienter med særlige rettigheder

Ægtefæller/samlevende i ægteskabslignende forhold samt børn (indtil det 15. år) af gruppe 1-sikrede tilmeldt lægen/klinikken har ret til at blive tilmeldt lægen/klinikken, uanset at lægen/klinikken har lukket for patienttilgang.

Gruppe 1-sikrede beboere på plejecentre og visse botilbud har ret til at bliver tilmeldt den praktiserende læge/klinik, som har indgået aftale om at være fast tilknyttet læge på plejecentret/botilbuddet, uanset om lægen/klinikken har lukket for patienttilgang.

Videre har gruppe 1-sikrede patienter efter værnepligtig eller lign. samt gruppe 1-sikrede der har haft ophold ved Kriminalforsorgens institutioner, ret til at blive tilmeldt den læge/klinik, som de var tilmeldt før opholdet m.v. Dette uanset om lægen/klinikken har lukket for patienttilgang.

Endelig har patienter, der ønsker at skifte fra gruppe 2-sikret til gruppe 1-sikret, og som tidligere har været gruppe 1-sikret, ret til at vælge den læge/klinik, som de var tilmeldt som gruppe 1-sikret, uanset om lægen/klinikken har lukket for patienttilgang.

Opretholdelse af hidtidig læge

En gruppe 1-sikret der flytter, har ret til, uanset afstanden mellem patientens bopæl og lægen/klinikkens adresse, og uanset om lægen/klinikken har lukket for patienttilgang, at opretholde hidtidige læge.

Læs evt. i 'Bekendtgørelse om valg og skift af alment praktiserende læge og om behandling hos læge i praksissektoren'

Opdateret 30. august 2024 

Se under "Lægeforbeholdt virksomhed og delegation til en medhjælp"

Opdateret 4. september 2023

For patienter, som får hjælp fra hjemmesygeplejen, kan plejepersonalet være i tvivl om den ordinerede medicinsk behandling, herunder brug af håndkøbsmedicin og kosttilskud i relation hertil. Den praktiserende læge er forpligtet til at afklare tvivlsspørgsmål af hensyn til patientsikkerheden, jf. Sundhedsstyrelsens vejledning om ordination og håndtering af lægemidler.

Henvendelser om tvivl om medicineringen svarer til konsultation ved 3. mand og afregnes i henhold til medie – e-konsultation (0105), e-konsultation med kommunen (0127) eller telefonkonsultation (0201).

Opdateret 4. september 2023

Myndighedernes anbefaling om, at man skal kunne klare sig selv og sin husstands behov i tre døgn, ændrer for nuværende ikke på de retningslinjer, der gælder for dig som læge, når du udskriver medicin.

Som læge skal du også i forbindelse med udskrivelse af lægemidler handle med omhu og samvittighedsfuldhed. Lægemidler skal doseres konkret til den enkelte patient og ved receptpligtig medicin, er det lægen, der fastlægger den dosis, der er mest velegnet.

5. august 2024

Receptfornyelse er udstedelse af en ny recept på et lægemiddel, som patienten er i (fast) behandling med, og hvor der ikke foretages vurdering/behandling. Patientens anmodning om receptfornyelse og lægens imødekommelse heraf honoreres ikke i henhold til overenskomst om almen praksis.

Det er altid lægens vurdering, om anmodning om receptfornyelse imødekommes eller afvises. Afvisning bør følges op af dialog med patienten fx ved en konsultation.
FMK-online og FMK-app'en understøtter anmodning om receptfornyelse.

Oprettet 24. november 2022

En medicingennemgang er en systematisk gennemgang og vurdering af patientens aktuelle medicinering, herunder i forhold til bivirkninger interaktioner, såvel som ubehandlede gener/lidelser.

En medicingennemgang sker altid på praktiserende læges foranledning, og kan derfor ikke ”bestilles” af fx hjemmesygeplejen.

Det indgår i ydelserne Årsstatus, aftalt specifik forebyggelsesindsats (0120), og Opsøgende hjemmebesøg (0121), at foretage en vurdering af patientens medicinske behandling, dvs. en medicingennemgang. I den forbindelse angives ”ajourført” i FMK.

Se yderligere i FAQ om FMK.

Medicingennemgang indgår også som ydelse i Sundhedstjek for borgere på botilbud (0123). Klik her for at læse mere. 

Opdateret 14. september 2023

MFR-vaccination er en del af vaccinationsprogrammet for børn og unge i henhold til profylakseaftalen. Udgangspunktet er 2 vaccinationer, som gives ved 15 måneders- og 4-årsalderen, men tilbuddet om MFR-vaccination gælder indtil det fyldte 18. år.

Mæslinger eller hvor barnet har som har været udsat for smitte, kan børn ned til 12 måneder, og i særlige tilfælde ned til 9 måneder, tilbydes MFR-vaccination. Sker der tidlig vaccination, skal der vaccineres som planlagt ved 15 måneders- og 4-årsalderen.

Da vaccinationsprogrammet for børn og unge kun omfatter to gratis vaccinationer mod MFR, skal der opkræves privat honorar for tidlig vaccination, herunder for såvel vaccine som ydelse for indgivelse af vaccine.

Klik her for at læse profylakseaftalen. 

Opdateret 14. september 2023. 

Kvinder i den fertile alder, som ikke har opnået immunitet overfor røde hunde, og voksne ikke-immune overfor mæslinger, kan modtage MFR-vaccination gratis.
For såvel kvinder i den fertile alder, som ikke immune voksne gælder, at der tjekkes for vaccinationsstatus i FMK/DDV, men der testes ikke for immunitet fx ved blodprøve, forud for vaccination.

For voksne, som ikke mener at have haft mæslinger, har Sundhedsstyrelsen meldt ud, at personer født før 1974 antages at have haft mæslinger og derfor er immune. Som udgangspunkt kan personer født før 1974 derfor ikke tilbydes MFR-vaccination.

Uanset at der tilbydes MFR-vaccination, er det alene usikker immunitet i forhold til røde hunde (kvinder) og mæslinger, som giver ret til gratis MFR-vaccination.

Klik her for at læse profylakseaftalen. 

Opdateret 14. september 2023. 

Find en hel sektion med spørgsmål og svar om Min Læge-appen her

De generelle momsregler

Sundhedsfaglige ydelser, der beskytter, fastholder eller reetablerer en persons sundhedstilstand, er fritaget for moms, mens sundhedsfaglige ydelser som fx generel sundhedsfaglig rådgivning er momspligtigt. Sundhedsfaglige ydelser, som er momspligtige, er også en række attester. Attester ved sygefravær er fritaget fra moms, mens fx statusattester ikke er fritaget fra momstjek. 

Om den enkelte praktiserende læge eller klinik er momspligtig, dvs. skal momsregistreres, afhænger af, hvor mange momspligtige ydelser, der afregnes inden for en 12 måneders periode. Afregnes der momspligtige ydelser for 50.000 kr. eller mere inden for 12 måneder, er lægen/klinikken momspligtig.

Det er den, der leverer momspligtige ydelser, som er ansvarlig for, at der tillægges moms, dvs. det er lægen, ikke kommunen, som er ansvarlig herfor.

Læs om moms og plejehjemslægeordning i dette opslag - scroll ned

Januar 2024

Opfølgende hjemmebesøg er hjemmebesøg ved praktiserende læge i forlængelse af sygehusophold. Dette tilbud ydes i visse regioner efter lokal aftale mellem regionen og PLO-R.

Se her, om der er en lokal aftale om opfølgende hjemmebesøg.

Oprettet 24. november 2022

Opsøgende hjemmebesøg er til skrøbelige ældre, normalt over 75 år.

Aldersgrænsen skal forstå således, at der kan ydes opsøgende hjemmebesøg til ældre under 75 år, men de skal være relativt tæt på, og det skal i øvrigt være relevant at benytte ydelsen i forhold til patientens behov og tilstand. Det er forskelligt fra region til region, hvor tæt denne ydelse er underlagt validering i forhold til alder, dvs. hvor meget der kan afviges i forhold til aldersgrænsen på ”normalt over 75 år”.

Opsøgende hjemmebesøg foregår i patientens hjem og formålet med ydelsen er at vurdere den ældres ressourcer, funktionsevne og livssituation, forebygge/håndtere begyndende sundhedsproblemer, samt iagttage og evt. revidere patientens medicinforbrug. Som en del af ydelse 0121 skal FMK ajourføres, jf. iagttagelse af medicineringen.

Opsøgende hjemmebesøg, ydelse 0121 kan ydes en gang årligt pr. patient, og skal udføres af lægen.

Oprettet 24. november 2022

Patienten må gerne lydoptage en samtale uden at fortælle dig om det, men det er som udgangspunkt ikke lovligt for patienten at fotografere filme en konsultation. Læs mere her. 

Oprettet 14. september 2023

Hvad er en passant? Hvad har de ret til? Og hvad kan praktiserende læger tilbyde?

Der er to typer af passanter: 1) patienter, som en klinik efter aftale med en anden klinik passer - fx på grund af sygdom, ferie, kursus m.v. - og 2) patienter, som henvender sig til en praktiserende læge, fordi patienten opholder sig nær klinikken.

Når det gælder 1), hvor patienten ikke flytter sig, og hvor læger/klinikker dækker ind for hinanden efter overenskomstens § 46, så yder klinikken i princippet samme behandling over for egne tilmeldte patienter som passanter fra den klinik, der dækkes ind for.

I forhold til 2) vil der oftest være tale om patienter, som bliver passanter, da de opholder sig i sommerhus, er på høj-/efterskole eller på anden vis opholder sig væk fra den praktiserende læge, som de er tilmeldt. Her gælder, at patienten kan henvende sig til en praktiserende læge i nærheden af sit opholdssted for behandling, men kun ved pludselig opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde eller lignende. Disse passanter må almen praksis kun give den nødvendige behandling, og ikke forebyggende ydelser og kontroller, uanset at patienten opholder sig langt fra den klinik, som vedkommende er tilmeldt.

Som praktiserende læge skal man derfor være opmærksom på, at ikke alle ydelser i overenskomsten kan tilbydes alle passanter – sommerhuspassanter m.v. kan kun ydes behandling ved akut og forværret sygdom.

Vedrørende personer på midlertidigt ophold på fx alkoholbehandlingsklinikker og lignende bør der indgås aftale om privat betaling af al undersøgelse og behandling, som ikke er omfattet af reglerne for passanters adgang til akut behandling.

Oprettet 24. november 2022

Det gælder ingen særlige undtagelser eller rettigheder for lægers parkering af bil, motorcykel m.v. i forbindelse med sygebesøg, herunder under lægevagt.

Oprettet 24. november 2022

I henhold til overenskomstens § 91 indbetaler klinikkens beliggenhedsregion, pensionsbidrag for ejere af klinikken. Dette beløb indbetales til Lægernes Pensionskasse og følger de bidrag, som er fastsat i medfør af pensionskassens vedtægter. Dog kan bidraget aldrig udgøre mere end 30 pct. af basishonoraret.

Den resterende del af honorarbeløbet udbetales til lægen efter reglerne fastsat i overenskomstens § 84. 

For ansatte læger aftales pensionsbidrag mellem klinikejere og ansatte, og det vil være klinikejere, som indbetaler pensionsbidrag, ikke regionen.

For læger, som fortsat er ejer af et ydernummer, kan der godt ske udbetaling af alderspension fra Lægernes Pensionskasse, samtidig med at lægen virker i almen praksis. I det tilfælde vil Lægernes Pensionskasse give besked til regionen om, at der ikke skal indbetales pensionsbidrag efter overenskomsten, idet udbetaling af alderspension er påbegyndt, hvorfor det fulde basishonorar vil komme til udbetaling.

Opdateret 14. september 2023. 

Fasttilknyttet læge på plejehjem

Praktiserende læger kan frivilligt vælge at blive fasttilknyttet læge på plejehjem, jf. § 63 i Overenskomst om almen praksis. Lægen yder som plejehjemslæge sundhedsfaglig rådgivning/undervisning af plejepersonalet på video eller ved fysisk fremmøde. Det er udgangspunktet, at lægen er plejehjemslæge for hele plejehjemmet. 

Ved plejehjem med flere end 30 beboere kan:

• Plejehjemmet opdeles i mindre enheder, som dækkes af flere læger.
• Plejehjemslægen ansøger om at blive plejehjemslæge for hele plejehjemmet.

Ved plejehjem med mindre end 30 beboere (jf. aftale fra marts 2023):

• Plejehjemslæger kan tilknyttes mindre afsnit end 30 beboere, hvis afsnittet er et demensafsnit, som er specialiseret i behov for demente i den sene fase, som har et omfattende behov for fysisk og/eller psykisk pleje. Lægen honoreres med to rådgivningstimer. 

Plejehjemslægen yder ved siden af opgaven med rådgivning/undervisning almindelig medicinsk lægehjælp, som afregnes på sædvanlig vis efter overenskomsten til tilmeldte plejehjemsbeboer. Når en læge har tilmeldt sig som plejehjemslæge, kan lægen få tilmeldt patienter fra plejehjemmet/afsnittet, også selv om lægen har lukket for tilgang af nye patienter.

Navnet på plejehjemslægen registreres, så personale og patienter ved, hvem der i udgangspunktet er plejehjemslæge. Honoraret udbetales som udgangspunkt inkl. moms til ydernummeret, og øvrige læger kan vikariere og være stedfortræder som sædvanligt.

Eksempel 1
En praksis, som har flere læger/lægekapaciteter, kan sammen udfylde funktionen som fast tilknyttet læge på et plejehjem og dele opgaven, hvor honoraret udbetales til ydernummeret, som fx et kompagniskab med to læger, der deler opgaven som plejehjemslæge for et plejehjem med 25 beboere. Der vil hver måned blive udbetalt et fast honorar for 2 timers undervisning/sparring med personalet til ydernummeret. 

Eksempel 2
En kompagniskabspraksis med to læger kan være tilknyttet et større plejehjem med 70 beboere, hvor lægerne er tilknyttet hvert sit afsnit i form af konkrete afdelinger, og derfor hver især kan få udbetalt op til 3 timers undervisning/sparring pr. måned.

Helt undtagelsesvist kan regionen ved konkrete rekrutteringsudfordringer give dispensation til, at én plejehjemslæge kan tilknyttes flere plejehjem.

Overgang mellem gammel og ny plejehjemslægeordning

Flere steder i landet har de regionale parter haft lokale aftaler om plejehjemslægeordninger, inden der blev indgået en aftale om OK22. Med OK22 skal alle de konkrete ansættelseskontrakter med plejehjemslæger opsiges, og der skal tages konkret stilling til, hvem der fortsat gerne vil være plejehjemslæge, og hvilke plejehjemsbeboergrupper den enkelte læge dækker, jf. reglerne ovenfor. Der kan ikke fremover laves lokale aftaler på området, og der skal ikke indgås en egentlig ansættelseskontrakt.

Særligt om honorering for plejehjemslægefunktionen

Med den nye ordning aftaler kommunen og den enkelte læge, hvilket plejehjem/afsnit lægen skal være plejehjemslæge for, og lægen bliver skrevet op på kommunens liste over plejehjemslæger. Honoraret overføres automatisk til lægen (analogt med basishonorar), og er ikke inklusiv forberedelse. Honorarerne er som følger:

• Op til 30 beboere giver et månedligt honorar for 2 timers rådgivning/undervisning på: 1.949,20 kr. pr. måned inkl. evt. transporttid.
• Er du plejehjemslæge for mere end 30 beboere, kan du få 1 time mere, dvs. i alt 3 timers rådgivning/undervisning til et månedligt honorar på: 2.923,80 kr. inkl. evt. transporttid.

Der tages hensyn til plejehjemslægers ydelsesmønster og patientsammensætning ved fastsættelse af højestegrænser på den måde, at regionen ved en overskridelse bl.a. ser på, hvor meget af overskridelsen, som skyldes et højt antal udførte sygebesøg til plejehjemsbeboere.

Særligt om rådgivning og/eller undervisnings-opgaven

Plejehjemslægens opgave i forhold til rådgivning/undervisning/samarbejdsmøder af og med plejehjemspersonalet skal være af generel sundhedsfaglig karakter. Lægen bidrager med sin viden og kliniske erfaring.

Emner, der tages op, kan være efter ønske fra plejepersonale såvel som på lægens initiativ. Emnerne kan være symptom- og/eller sygdomsspecifikke (fx demens, blærebetændelse, dehydrering) og kan være generelle (fx medicinhåndtering, palliation, genoplivning), ligesom der i forlængelse af emnerne kan drøftes det konkrete samarbejde.

Fælles for temaerne er, at de ikke vedrører konkret behandling af en beboer på plejehjemmet, men er mere generelle problemstillinger som samlet set har til formål at undgå forværring af sygdom samt forebyggelige indlæggelser. Af samme grund omfatter opgaven med sundhedsfaglig rådgivning og/eller undervisning ikke de situationer, hvor plejepersonalet medvirker under et sygebesøg hos en beboer på plejehjemmet og som en del af sygebesøget får instruktion/information om sygdom og behandling. Opgaven omfatter således ikke såkaldt bed-side-undervisning om en konkret patients behandlingsbehov.  

Rådgivnings- og undervisningsaktiviteten kan foregå ved fysisk møde eller via video.

Det er lægen, som i udgangspunktet yder generel sundhedsfaglig rådgivning og undervisning til plejepersonalet samt deltager i samarbejdsmøder om sundhedsfaglige problemstillinger af generisk karakter.
    
I efteråret 2023 er parterne kommet til fælles forståelse af, at praksispersonale undtagelsesvist kan bidrage til rådgivnings-/undervisningsforpligtelsen, fx hvis en sygeplejerske har særlige kompetencer inden for et relevant fagområde. Det er dog lægens hovedansvar at sikre samarbejde og relation til personalet til gavn for behandling af patienterne.

Ophør som plejehjemslæge

Hvis en plejehjemslæge ønsker at ophøre med funktionen som plejehjemslæge, så kan man bede om at blive taget af den kommunale liste over tilknyttede plejehjemslæger med tre måneders varsel. Tilsvarende kan kommunen/regionen beslutte at samarbejdet skal ophøre. Herefter vil lægen ikke længere få det månedlige honorar for rådgivning/undervisning og vil ikke længere have forpligtelser over for plejehjemmet som plejehjemslæge. Tilknyttede patienter vil fortsat være tilknyttet klinikken, medmindre patienterne vælger tilmelding hos en evt. ny plejehjemslæge.

Honorar og moms

Som en del af OK22 blev aftalt et fast månedshonorar for at varetage plejehjemslægefunktion på 1.937,27 kr. (april 2021-prisniveau) for to timers rådgivning til kommunalt plejehjemspersonale. Under forhandlingerne var det RLTN’s udgangspunkt, at beløbet ikke var momspligtigt, men det har siden vist sig at være tilfældet.

PLO og RLTN blev derfor i marts 2023 enige om at præcisere, at månedshonoraret for plejehjemslægefunktionen skal udbetales tillagt 25 pct. moms, hvis udførende læge/klinik er momspligtig/momsregistreret. Dette blev meldt ud i PLO'rientering 9. marts 2023.

Honorar for plejehjemslægefunktion i 2024 og frem

Overenskomstens parter indgik pr. 1. januar 2024 en tillægsaftale vedr. plejehjemslægehonorar inkl. moms via afregningssystemet LUNA

Det følger af aftalen:

1. at i henhold til afgørelse fra SKAT er den aftalte sundhedsfaglige rådgivning til personale på plejehjem, jf. OK22 § 63 stk. 1, en momspligtig ydelse.
2. at praktiserende læger i Danmark som udgangspunkt må forventes i et vist omfang at foretage momspligtige aktiviteter. Når den momspligtige omsætning overstiger 50.000 kr. i en periode af 12 på hinanden følgende måneder, skal lægerne momsregistreres, jf. momslovens § 48. Det forventes derfor, at langt de fleste praktiserende læger er momsregistrerede.
3. at honoraret for at være plejehjemslæge udgør kr. 1.949,20 (okt. 21) ekskl. moms for to timers rådgivning. For tre timers rådgivning udgør honoraret kr. 2.923,80 (okt. 21) ekskl. moms.
4. at honoraret til plejehjemslæger udbetales i månedlige rater via afregningssystemet LUNA og fremover udbetales inkl. moms. Regionen får information om de til enhver tid i henhold til overenskomsten tilknyttede plejehjemslæger fra kommunerne.
5. Er en læge ikke momsregistreret, skal lægen orientere regionen herom. I de tilfælde vil honoraret afregnes via LUNA ekskl. moms.

Opslaget er opdateret 29. januar 2024

For at sikre fyldestgørende information til patienterne ifm. læge, skal der jf. § 42 udarbejdes en praksisdeklaration for hver praksis.

Praksisdeklarationen offentliggøres på sundhed.dk og skal indeholde, adresse, åbningstid, tilgængelighed til klinikken, antal læger i praksis mv. Af praksisdeklarationen skal også fremgå de navngivne læger, som borgerne skal kunne forvente at møde i klinikken jf. § 7 stk. 3. For det fulde overblik over, indholdet af praksisdeklarationen liste se § 42, stk. 2 i overenskomsten.

Her på Sundhed.dk opdaterer du praksisdeklarationen - og finder en vejledning 

Læs også opslaget 'Hjemmesider - anbefalinger til indhold' 

For ydelser, som ikke er omfattet af overenskomst om almen praksis, skal der betales privat honorar. Dette gælder også for ydelse af behandling til borgere med bopæl i 3. lande.
Ved betaling af privat honorar forelægger en privatretlig aftale mellem læge og patient. Det betyder bl.a., at lægen skal oplyse patienten om honorarets størrelse forud for behandlingen.

Honorarets størrelse fastsættes af lægen selv, og kan bl.a. tage udgangspunkt i tidsforbrug og andre omkostninger, fx indkøbte lægemidler, herunder vacciner.
Privat honorar for lægehjælp tillægges ikke moms, idet sundhedsfaglig patientbehandling er fritaget for moms.

Oprettet 24. november 2022

Praktiserende læger/klinikker er jf. bl.a. akkreditering og overenskomsten forpligtet til at følge op på undersøgelser/prøvesvar, som lægen selv foretager og/eller rekvirerer, herunder at der i klinikken tilrettelægges arbejdsgange, som sikrer, at der følges op overfor patienten.

Lægen kan aftale med patienten, at prøvesvar gives pr. E-konsultation. I den forbindelse er det dog vigtigt at være opmærksom på, at ikke-forventelige prøvesvar ikke bør gives elektronisk, men ved personlig kontakt, så der er mulighed for at overbringe budskabet tilpasset patientens behov, herunder at patienten får mulighed for at stille spørgsmål m.v.

Læs mere om ansvar vedr. henvisning og opfølgning på prøvesvar her. 

Opdateret 11. oktober 2023

Tillægsydelse '2149. Diagnosticering, udredning og opfølgning ved anvendelse af fagligt anerkendte psykometriske tests' anvendes til diagnosticering og monitorering af demens, angsttilstande og depression.  

I 'Vejledning i anvendelse af overenskomstens ydelser' er anført, hvilke tests der kan bruges, og at der kan anvendes nye tests, når disse er anbefalet af de almenmedicinske faglige miljøer.

Disse tests er godkendte:

Demens - BASIC (Brief Assessment of Impaired Cognition, siden 16. marts 2024) , MMSE test og »urskivetest«. 

Unipolar depression - ICD10, MDI (Major Depression Inventory), Hamiltons depressionsskala og GDS (Geriatric Depression Scale).

Angsttilstande - ASS (Angst Symptom Spørgeskemaet) og Hamiltons Angstskala anvendes. 

Tillægsydelsen kan anvendes sammen med konsultation (0101), videokonsultation (0125), aftalt telefonkonsultation (0204) og med årsstatus (0120) samt med samtaleterapi (6101/6201). Såfremt der udføres flere tests, kan tillægsydelsen honoreres op til to gange ved
samme konsultation.

Læs om ydelse 2149 på side 189 i 'Vejledning i anvendelse af overenskomstens ydelser' (pdf)

Recepter, som skal indløses på et dansk apotek skal være elektroniske, dvs. der skal ordineres via FMK.

Da der er aftalt gensidig receptanerkendelse i EU-/EØS-lande har danskere mulighed for at indlæse en dansk recept på et apotek i et andet EU-/EØS-land. Ønsker en patient at gøre brug af denne mulighed, skal lægen udfærdige en recept på papir. Denne skal ikke registreres i FMK, men alene i journalen.

Recepter, som skal indløses på apoteker i andre EU-/EØS-lande, skal indeholde følgende oplysninger:

1. Patientens navn og personnummer, eventuelt kun fødselsdato, såfremt personnummer ikke haves samt adresse.
2. Dato for udstedelse af recepten.
3. Lægens navn, autorisations-ID, stillingsbetegnelse, kontaktoplysninger i form af telefonnummer, arbejdsadresse og land.
4. Det ordinerede lægemiddels handelsnavn og indikation herfor.
5. Lægemiddelform, mængde, styrke og dosering.
6. Lægens underskrift.

Oprettet 24. november 2022

Når en borger ønsker repatriering (frivillig tilbagevenden til hjemland, tidligere opholdsland eller land, hvortil man har nær familiemæssig tilknytning med henblik på varig bopæl), har borgeren bl.a. mulighed for dækning af udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug som en del af den samlede hjælp til repatriering. Det fremgår af Lov om repatriering.

Sundhedsministeriet har oplyst PLO, at de praktiserende læger ikke har en forpligtigelse efter repatrieringsloven til at udskrive medicin til 1 års forbrug. Lægerne skal fortsat handle med omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med udskrivelse af lægemidler og dermed foretage en konkret vurdering af, hvorvidt der kan ordineres lægemidler til 1 års forbrug. 

9. september 2024

I overenskomst om almen praksis § 85, som regulerer afregning af ydelseshonorar, fremgår det af stk. 5, at regninger for hver uge som udgangspunkt skal indsendes således, at de er regionen i hænde senest følgende onsdag. Andet kan dog aftales. Det fremgår af stk. 9, at regionens betalingspligt bortfalder principielt, hvis reglerne i § 85, stk. 1-5, ikke er overholdt.

Regionerne har nogle valideringsregler, som har til formål at sikre, at regionerne ikke betaler praktiserende læger/klinikker for ydelser, som de ikke er forpligtet til i henhold til bl.a. overenskomsten.

De enkelte regioner fastsætter selv deres valideringsregler, og de kan derfor være forskellige. Når en ydelse går i regionens valideringsfilter, vil det på ydelsesafregningen ske i form af en returregning.

Det forhold, at lægen modtager en returregning betyder ikke nødvendigvis, at der ikke kan ske honorering, idet regningen kan genfremsendes med bemærkning om baggrunden herfor.

Hvor lang tid må der gå, før jeg genindsender en afregning, hvis den bliver afvist af regionen?

Vi har pt. ingen nedskrevne aftaler, hverken centralt eller regionalt om, hvor lang tid du har til at genindsende en regning, som pga regionens controlling er returneret. Regionerne administrer på forskellig vis. Hvis regionen vurderer, at en genindsendt regning er indsendt for sent, er der således ingen skriftlig aftale, du kan støtte dit krav på.

Det betyder, at du bør tilstræbe at få genindsendt en returregning i en tidsmæssig nær sammenhæng med regionens afvisning.

13. august 2024

Udgangspunktet for brug af ydelse Samtaleterapi (6101), er, at der er tale om et samtaleterapiforløb. Der kan ydes højest 7 samtaleterapiydelser pr. løbende år - 12 måneder indenfor første samtaleterapiydelse, pr. patient. Ydelsen skal leveres af en læge. Landssamarbejdsudvalget har i november 2024 afgjort, at ydelsen skal udføres af patientens egen praktiserende læge/evt. en læge i hoveduddannelse i almen praksis og ikke må udføres af KBU-læger.  

At samtaleterapi er et forløb, betyder også, at ydelse 6101 ikke kan benyttes som en enkeltstående ydelse. Er der ikke foretaget en 2. samtale med samme patient inden for 6 måneder ændres den enkeltstående 6101 til en Konsultation (0101).

Samtaleterapi (6101) anses for en grundydelse, og der kan ikke afholdes flere grundydelser pr. patient samme dag.

Følgende tillægsydelser (og ikke andre) kan tages sammen med 6101:

• 6201 – bisiddere (kan tages i tillæg pr. ekstra person - max tre. Afregnes på den/de ekstra personers cpr-nr.)
• 2149 – psykometriske tests (hvis relevant)
• 2161 – kvalificeret tolk

Læger, der yder samtaleterapi, skal i relevant omfang deltage i supervisionsmøder enten internt mellem alment praktiserende læger eller eksternt med psykolog eller psykiater.

Controlling vedrørende enkeltstående samtaleterapiydelser

Sekretariatet modtager for øjeblikket (vinteren 2023) en række henvendelser vedrørende regionernes konvertering af samtaleterapiydelser (6101), hvorfor vi her skal redegøre for hjemlen.

Det fremgår af overenskomst om almen praksis, at samtaleterapi (6101) skal gennemføres som et forløb. Et forløb består af flere samtaler, og det er derfor aftalt, at anden samtale skal være afholdt inden for seks måneder fra første samtale. Sker det ikke, konverteres den enkeltstående 6101 til en 0101, da der så ikke har været tale om et samtaleforløb. Denne konvertering sker automatisk og ved, at der gives besked til lægen om modregning (differencen mellem 6101 og 0101) i kommende honorarudbetaling. Regionernes konvertering af en enkeltstående 6101 til en 0101 er således i overensstemmelse med overenskomstaftalen.

Nogle regioner giver lægerne mulighed for at se journalen igennem i forhold til, om der reelt er afholdt et samtaleterapiforløb, hvor lægen ved en fejl eller forglemmelse har afregnet 0101 og ikke 6101 og giver også lægen mulighed for at rette denne fejl og dermed undgå konvertering. I denne forbindelse har regionerne behov for dokumentation for, at der reelt er ydet en samtaleterapi, som ved en fejl er afregnet som en 0101. PLO anbefaler ikke, at der fremsendes fulde journalnotater som dokumentation, men gerne en ICPC-kode fra journalnotatet eller en journal-bid, hvor fx ordet ”samtale” eller lignende indgår, som indikerer, at der er afholdt en samtaleterapi.

Opdateret 16. december 2024

Der har hersket tvivl om, det er muligt at deltage over video i tværfaglige møder med kommunen i forbindelse med det socialmedicinske samarbejde jf overenskomsten § 64 ydelsesnummer 3304.

Det er nu afklaret med Danske Regioner, at det er muligt at deltage i den type møder over video og afregne ydelse 3304. 

Læse mere om det socialmedicinsk samarbejde i vejledningen til overenskomsten på side 182

Flere sygebesøg, herunder sygebesøg udover 5/15 km

Praktiserende læger skal vurdere, om der er et sundhedsfagligt behov for at køre et konkret sygebesøg til egne tilmeldte patienter. Er det tilfældet, er lægen som hovedregel forpligtet til at køre sygebesøget, også uden for 5/15 km-grænsen, som er reguleret af en bekendtgørelse om frit lægevalg.

Egen læge kan konkret aftale med en stedlig læge, at denne eller personale fra dennes klinik kører på sygebesøg til patienter, der bor udover 5/15 km fra egen læges praksis. Ordningen med en stedlig læge kan alene anvendes til sygebesøg udover 5/15 km.

Kort over stedlige læger i hele landet

I Danmarkskortet kan du slå patienters adresser op, og finde de stedlige læger, der bor tættest på.

Find stedlig læge (bag medlemslogin)

Sygebesøg kan som køres af såvel læge som praksispersonale, også hvis der er tale om et sygebesøg ved en stedlig læge.

Undtagelser

Egen læge/stedlig læge kan i følgende situationer undlade at køre et fagligt indiceret sygebesøg og i stedet sikre, at patientens behov varetages på anden vis, fx ved indlæggelse:

• Hvor det ikke er muligt for egen læge at foretage sygebesøget som følge af stor geografisk afstand væsentligt ud over 5/15 km mellem egen læge og patient samtidigt med ekstraordinært arbejdspres hos såvel egen læge som stedlig læge.
• I ekstraordinære situationer hos såvel egen læge som stedlig læge, hvor der må tages væsentlige hensyn til øvrige patienter.
• Ved helt særegne udfordringer i lægedækningstruede områder.

Egen læge er forpligtet til at registrere med ydelse 0410, at udførelsen af sygebesøg ikke var mulig.

Vil du melde dig som stedlig læge?

Kontakt dit regionale PLO-R-sekretariat med følgende oplysninger:

1. Praksisnavn
2. Praksisadresse
3. Kontakttelefonnummer
4. Radius fra praksis (km), hvor du vil køre på sygebesøg

Læs mere

Om lægevalg under L

Om sygebesøg under S

Oprettet 24. november 2022

Det er Udbetaling Danmark, der udsteder det særlige sundhedskort. Praktiserende læger kan ringe til en ny kviklinje, hvis der er tvivl om gyldigheden af en borgers særlige sundhedskort.

Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret for International Sygesikring. Det betyder blandt andet, at det er Udbetaling Danmark, der udsteder det særlige sundhedskort og det midlertidige særlige sundhedskort.

Det særlige sundhedskort giver borgere, der er socialt sikret i Danmark, men ikke bor i landet, ret til at bruge det danske sundhedsvæsen. Det kan fx være, hvis de arbejder i Danmark, men bor i udlandet, eller hvis de er udsendt fra Danmark.

Kortet ligner det almindelige gule sundhedskort, men har en tydelig rød markering med teksten "Det særlige sundhedskort". Men fremover vil Udbetaling Danmark stå som udsteder af kortet, ikke kommunen.

I nogle tilfælde får borgeren udstedt et midlertidigt særligt sundhedskort i form af et A4-ark med de relevante oplysninger og højst tre måneders gyldighed.

Hvis der hos den praktiserende læge opstår tvivl om gyldigheden af det særlige sundhedskort eller det midlertidige kort, kan lægen kontakte Udbetaling Danmarks særlige kviklinje og få fat i en kunderådgiver, der har adgang til borgerens sag. Kviklinjen har telefon 7012 8091 og må kun benyttes af læger og myndigheder. 

Udbetaling Danmark har også overtaget opgaven med at udstede det blå EU-sygesikringskort og med at registrere indrejste borgeres sygesikringsland, dvs. det land, der skal betale, når nye borgere bruger det danske sundhedsvæsen.

Oprettet 24. november 2022

I henhold til overenskomst om almen praksis skal der ved patienters henvendelse til lægen/klinikken ske elektronisk registreringen ved sundhedskort, dog ikke ved telefonkonsultationer, E-konsultationer, sygebesøg og andre ydelser, som finder sted i hjemmet. I praksis sker det ved, at patienten eller klinikpersonalet aflæser sundhedskortets stregkode eller magnetstribe.

Via lægen/klinikkens praksissystem vil afregningen herefter blive tilføjet et ”p” for anvendt plastkort.

Såfremt en patient har glemt sit sundhedskort, vil honoraret på regningen til regionen ikke automatisk blive markeret med et ”p”, men skal manuelt markeres med ”g”.

Er der generelt systemnedbrud eller defekt kort m.v. angives ”n”.

”b” benyttes i det tilfælde der sker konsultation pr. brev eller ved 3. mand.

Registreringen af ydelser, herunder ”p”, ”n” eller ”b” i it-systemet, skal ske samme dag og med korrekt tidsangivelse for ydelse af behandlingen.

For sygebesøg gælder dog, at oplysninger herom kan registreres første hverdag efter besøget.

Regionerne iagttager lægen/klinikkens andel p-markeringer. Afvigende adfærd kan tages op i Samarbejdsudvalget.

Ved returregninger fra regionen for leverede ydelser, hvor disse ændres i næstkommende afregning, angives ”f” for ”fejlregning/korrektionsregning”.

Oprettet 24. november 2022

Patienter tilmeldt lægen

Ydelse 2142
Har en patient behov for vejledning og rådgivning for første gang om svangerskabsforebyggelse, herunder fordele, ulemper og eventuelle bivirkninger ved forskellige forebyggelsesteknikker, kan lægen tage en 2142 i tillæg til en konsultation 0101. Ydelse 2142 kan også tages ved rådgivning og vejledning om overgang til en anden svangerskabsforebyggende teknik. Ydelsen kan ved behov indeholde gynækologisk undersøgelse og måling af blodtrykket, og der kan tages relevante laboratorieydelser. 

Bemærk, at der er klinisk og fagligt væsentlig forskel på det indholdsmæssige i ydelse 2142 og 8140 i forhold til prævention. Ydelse 8140 omfatter en generel drøftelse af prævention, hvor patienten informeres om de forskellige typer prævention, herunder muligheden for at blive gravid, selvom man ammer. Ydelse 2142 omfatter derimod vejledning i svangerskabsforebyggende metoder ved første henvendelse fra patienten eller ved overgang til ny præventionsmetode. Hvis en generel drøftelse af prævention i forbindelse med ydelse 8140 fører til, at kvinden skal opstarte fx p-piller, vil det være naturligt at afregne både 0101 + 2142 ud over 8140. Det har Landssamarbejdsudvalget (LSU) slået fast i november 2024.

Ydelse 2141
Skal der foretages en kontrol af en igangværende svangerskabsforebyggende teknik, anvendes konsultation 0101 og 2141. Ydelsen inkluderer en samtale om fordele, ulemper og eventuelle bivirkninger ved den valgte teknik samt fx en gynækologisk undersøgelse og måling af blodtryk. 

Ydelse 2143
Har en patient (mand eller kvinde) behov for rådgivning eller vejledning om fordele/ulemper og bivirkninger ved svangerskabsafbrydelse og/eller sterilisation, kan lægen i tillæg til en konsultation 0101 tage en ydelse 2143. Vejledningen angår også de muligheder, der foreligger ved gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter fødsel. Ydelsen omfatter også en undersøgelse. 

En kvindelig patient skal vejledes om muligheden for støttesamtaler både før og efter indgrebet. Hvis kvinden ønsker at gå videre med et indgreb, skal hun skrive under på en erklæring om, at hun har modtaget vejledning og rådgivning, og erklæringen skal indsendes til den afdeling, der skal foretage indgrebet. 

Ydelse 2144
Skal en kvindelig patient have vejledning og rådgivning om indlæggelse af spiral og også selve indlæggelsen af spiral, kan lægen tage en ydelse 2144 i tillæg til konsultationen, 0101. Vejledningen angår fordele, ulemper og eventuelle bivirkninger ved indlæggelsen. Klamydiapodning bør foretages og afregnes særskilt. Udgiften til spiralen er ikke omfattet af ydelsen og afholdes af patienten selv.

Patienter. der ikke er tilmeldt lægen

Patienter har mulighed for at henvende sig gratis til enhver praktiserende læge for at få vejledning og rådgivning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder.  Den praktiserende læger har ikke pligt til at yde vejledning og iværksætte behandling i forhold til svangerskabsforebyggelse til patienter, som ikke er tilmeldt praksis, men hvis en praktiserende læge vælger det, er der som tillæg til overenskomst om almen praksis indgået en Aftale om honorering for vejledning af ikke-tilmeldte patienter om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder. Aftalen kan ses her.

Aftalen indeholder følgende honorarer:

• 8291 Vejledning om svangerskabsforebyggende metoder, herunder evt. ordination af P-piller
• 8292 Vejledning om svangerskabsforebyggende metoder ved indlæggelse af spiral
• 8293 Fortsat kontrol af benyttelse af svangerskabsforebyggende metoder
• 8294 Telefonkonsultation (om svangerskabsforebyggende metoder)

Ydelserne 8291, 8292 og 8293 er fremmødehonorarer.

Opdateret december 2024

Ved lægens sygebesøg sker undersøgelse/behandling ikke i klinikken, men i patientens hjem, herunder plejecenter, eller midlertidige opholdssted, fx kommunal aflastningsplads, akutplads og lignende. Sygebesøg benyttes i situationer, hvor lægen vurderer, at sygdommen eller forholdene i øvrigt, fx bevægelseshæmning, nødvendiggør at lægen tager ud til patienten i stedet for at følge udgangspunktet, om at patienten kommer til lægen, jf. overenskomstens § 45, stk. 1. 

De praktiserende læger er i henhold til overenskomstens § 54 forpligtet til at køre sygebesøg til tilmeldte patienter, uanset afstand mellem lægens klinikadresse og patientens bopæl eller midlertidige opholdssted. Sygebesøgsforpligtelsen gælder til patientens faste bopæl (folkeregisteradresse) eller ophold på kommunal akutfunktion eller aflastningsplads.

Det skal bemærkes, at der ikke er aftalt et generelt ansvar for at dække kommunernes akutpladser. 

Stedlig læge
Den praktiserende læge kan ved konkret aftale med en stedlig læge lade denne udføre sygebesøget, hvis patienten opholder sig længere væk end 5/15 km fra praksis. Lægen/klinikken kan se stedlige læger her.

Oprettet 24. november 2022

Sundhedspersoner har tavshedspligt om oplysninger om patienter, som kommer dem til kendskab som led i deres arbejde. Herudover vil tavshedspligten også ofte fremgår af en ansats ansættelseskontrakt.

Skal en lægeklinik have besøg, fx af praktikanter, håndværkere, it-supportere, skal de gøres opmærksomhed på, at de har tavshedspligt. Dette kan gøres mundtligt eller skriftligt.

Du kan evt. benytte denne erklæring ved skriftligt samtykke

Opdateret 23. februar 2023

Telefonkonsultation (0204): Højestegrænse og Ydelsesoverblik

En del praksis har fra den 1. april 2024 fået fastsat en automatisk højestegrænse for anvendelsen af aftalt telefonkonsultation (0204). Højestegrænsen er fastsat på baggrund af aktiviteten i 2023. Der er tale om praksis, som har haft en aktivitet på 0204, som overstiger den gennemsnitlige udgift pr. patient inden for regionen med 25% eller derover.
 
Nogle praksis kan være ramt af en sådan højestegrænse, selvom de på ingen måde ”har overbrugt” ydelsen. Det skyldes, at ydelsen ikke anvendes i særlig stort omfang, hvorfor der desværre ikke skal mange 0204 til, før den enkelte praksis ligger over regionsgennemsnittet.

Nogle praksis har udtrykt overraskelse over, at højestegrænserne fastsættes nu, og at regionerne ikke dispenserer ligesom i 2023 for kalenderåret 2022. Der var desværre tale om en enkeltstående regional dispensation i 2023.
 
PLO vil gerne understrege, at indhegningen af ydelsens anvendelighed ikke er hensigtsmæssig, og PLO har over for RLTN rejst problematikken med henblik på at gøre brugen af 0204 mere optimal.
 
0204 er den eneste ydelse, der har en særskilt højestegrænse. Ydelsen er et supplement til videokonsultation og må alene tilbydes til patienter, man ellers ville have gennemført en videokonsultation med, men hvor patienten ikke har adgang til videoudstyr, eller ikke har mulighed for at gennemføre en videokonsultation som følge af, at de ikke har en NEM-id/Mit-id og ikke kan passes af pleje- eller sundhedspersonale.

Værd at vide om visning af 0204 i Ydelsesoverblik

PLO har erfaret, at der i nogle tilfælde kan være betydelige afvigelser mellem regionsgennemsnittet, som fremgår af Ydelsesoverblik på aftalt telefonkonsultation (0204), og den faktiske afvigelse, der bliver beregnet af regionerne.
 
Forskellen kan have stor betydning, da forbruget kan være over de tilladte 25% i regionernes faktiske opgørelse, selvom der står et lavere procenttal i Ydelsesoverblik.
 
Afvigelsen skyldes, at Ydelsesoverblik er en aktuel og foreløbig grafisk fremstilling, hvor der endnu ikke er korrigeret for alle retur/fejlregninger. Det har ikke nogen generel betydning for data i Ydelsesoverblik, da returregningerne udgør en meget lille del af det samlede antal ydelser, men eftersom 0204 bliver brugt meget lidt, vil en lille afvigelse have stor betydning, når der skal beregnes et gennemsnit. Derfor er det altså kun en problematik, som omhandler denne specifikke ydelse, og overblikket over alle øvrige ydelser i Ydelsesoverblik er helt retvisende.

PLO anbefaler derfor, at man kun bruger overblikket, der viser 0204 i Ydelsesoverblik som en vejledning, og i stedet benytter de kvartalsvise § 93-opgørelser, som kan hentes på sundhed.dk, til at se praksis’ faktiske forbrug ift. regionsgennemsnittet.

31. maj 2024. Ovenstående er meldt ud i PLO'rientering 16. maj 2024.

Praktiserende læger skal tilstræbe, at bevægelseshæmmede personer har mulighed for at komme til og opholde sig i klinikken. Fx i forhold til parkering i nærheden af klinikken, handicapegnede toiletter m.v.

Ved nyetablering/nybygning og væsentlig ombygning er det et krav, at der etableres handicapvenlige forhold i henhold til bygningslovgivningen. Dette vil også fremgå af regionens tilladelse til flytning/etablering, herunder ad Praksisplanen.

Oprettet 24. november 2022

I henhold til § 50 i overenskomst om almen praksis skal praktiserende læger/klinikker kunne træffes telefonisk i hele dagtiden, som er tidsrummet kl. 8-16 på alle hverdage. Det betyder, at patienter skal kunne komme i telefonisk kontakt med lægen/klinikken hele dagen mellem kl. 8-16. Denne telefoniske tilgængelighed kan bestå af et tidsrum for tidsbestilling m.v., og i den resterende dagtid et akuttelefonnummer, men der kan også benyttes ét telefonnummer i hele dagtiden. Klinikkens telefon- og akutnummer kan betjenes af klinikpersonale, men personalet skal kunne komme i kontakt med en læge. Dog skal en læge i klinikken mindst én time dagligt være tilgængelig for telefonkonsultationer.

Er lægen fraværende fra klinikken/klinikken lukket, skal den telefoniske tilgængelighed varetages af en anden praktiserende læge. Der skal i den forbindelse angives anden læges/kliniks kontaktoplysninger på telefonsvareren.

Læs mere:

Opslag om ferie/fravær i klinikken 

Opslag om anbefalinger til klinikkens hjemmeside 

Oprettet 24. november 2022

Det er kommunen, som er ansvarlig for transport eller godtgørelse for transportudgifter ved folke- og førtidspensionisters besøg hos speciallæge. Kommunen vælger, om der tilbydes transport eller godtgørelse for transportudgifter.

Transport eller godtgørelse for transportudgifter ved besøg hos speciallæge, ydes til nærmest beliggende speciallæge. Vælger pensionisten en fjernere beliggende speciallæge, kan ydes godtgørelse svarende til udgifterne ved besøg hos den nærmeste speciallæge.

Ved ydelse af godtgørelse for transport skal benyttes billigste transportform og udgifterne hertil skal udgøre mere end 25 kr. i alt, dvs. for både ud- og hjemturen. Godtgørelsen kan aldrig overstige de faktiske udgifter.

Transport eller godtgørelse til andre end pensionister ydes kun, hvis der er mere end 50 km. mellem borgerens bopæl og den nærmest beliggende speciallæge, og i øvrigt efter samme vilkår.

Oprettet 24. november 2022

Det er kommunen, som er ansvarlig for transport eller godtgørelse for transportudgifter ved folke- og førtidspensionisters besøg hos den valgte praktiserende læge. Kommunen vælger om der tilbydes transport eller godtgørelse for transportudgifter.

Ved ydelse af godtgørelse for transport skal benyttes billigste transportform og udgifterne hertil skal udgøre mere end 25 kr. i alt, dvs. for både ud- og hjemturen. Godtgørelsen kan aldrig overstige de faktiske udgifter.

For alle borgere, som er bosiddende på øer uden en praktiserende læge, eller områder, hvor det ikke er muligt at blive tilmeldt en læge, er der desuden mulighed for at få transport eller transportgodtgørelse til den nærmeste praktiserende læge.

Oprettet 24. november 2022

Det er muligt at yde tvang for somatisk behandling i almen praksis til patienter over 15 år, som varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, og/eller modsætter sig behandling i ord eller handling, fx mentalt retarderede og demente. Det er dog vigtigt ved overvejelse og vurdering at være opmærksom på, at brug af tvang ved somatisk behandling skal begrænses til det absolut nødvendige af hensyn til den personlige frihed. Det er også en betingelse, at patientens værge eller nærmeste pårørende giver samtykke til tvangsindlæggelse. Er der ikke udpeget værge eller adgang til pårørende, kan tvang iværksættes ved at en anden læge, som ikke er involveret i behandlingen af patienten, giver sin tilslutning hertil.

Almen praksis har mulighed for at benytte tvang for ydelse af somatisk behandling. Ved iværksættelse/gennemførsel af somatisk behandling, skal der føres tvangsprotokol (i journalen) og der skal ske indberetning til Sundhedsdatastyrelsen via denne side.

Opdateret 15. september 2023

Ved behandling af børn indtil det fyldte 15. år skal forældre/forældremyndighedsindehavere, samtykke til behandling.

Børn, som er (tvangs)fjernet fra hjemmet, kan opholde sig på institution eller i en plejefamilie. Selv om børn anbringes uden for hjemmet, kan forældrene stadig have forældremyndigheden.

For børn, som er anbragt uden for hjemmet, vil det være personalet på institutionen eller plejeforældrene, som har ansvaret for barnets daglige omsorg. Som en del af den daglige omsorg hører at søge lægebehandling og fx i forlængelse heraf håndtere ordineret lægemiddelbehandling.

Samtykke til lægebehandling, som kan anses for at høre under daglige omsorg, fx nødvendig antibiotikabehandling, vil kunne ske ved samtykke fra institution/plejeforældre, mens væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb forudsætter inddragelse af forældremyndighedshaverne. Dette kan ske ved at personalet på institution/plejeforældre kontakter barnets sagsbehandler mhp. forældrenes stillingtagen. Væsentlig medicinsk behandling omfatter bl.a. vaccination, idet det er irreversibelt.

Hvis forældremyndighedsindehaverne modsætter sig undersøgelse eller behandling af en livstruende sygdom eller en sygdom, der udsætter barnet for betydelig og varig nedsat funktionsevne, kan kommunen træffe afgørelse om at gennemføre behandlingen.

Oprettet 24. november 2022

Ved tvangsindlæggelse af en patient for modtagelse af psykiatrisk behandling benyttes 1. tvangsindlæggelse, på røde eller gule papirer (5001) og ved genindlæggelse benyttes Genindlæggelse, på røde eller gule papirer (5002) i forhold til erklæring for gennemførsel af tvangsindlæggelsen.

For vurdering om brug af tvangsindlæggelse er det en forudsætning, at den praktiserende læge har set patienten ved en konsultation i klinikken eller ved et sygebesøg. Selv om en patient tidligere har være i et behandlingsforløb i psykiatrien, vil det oftest være den praktiserende læge, som skal tage stilling til tvangsindlæggelsen. Dette da en læge, som er ansat på det psykiatriske sygehus eller den psykiatriske afdeling, hvor tvangsindlæggelse skal finde sted, ikke må foretage vurderingen.

Politiet iværksætter og yder bistand ved tvangsindlæggelse.

Opdateret 15. september 2023

Det er muligt at yde tvang, herunder ved tvangsindlæggelse, til somatisk behandling, til patienter over 15 år, som varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, og/eller modsætter sig behandling i ord eller handling, fx mentalt retarderede og demente. Det er dog vigtigt ved overvejelse og vurdering at være opmærksom på, at brug af tvang ved somatisk behandling skal begrænses til det absolut nødvendige af hensyn til den personlige frihed. Det er også en betingelse, at patientens værge eller nærmeste pårørende giver samtykke til tvangsindlæggelse. Er der ikke udpeget værge eller adgang til pårørende, kan tvang iværksættes ved at en anden læge, som ikke er involveret i behandlingen af patienten, giver sin tilslutning hertil.

For vurdering om brug af tvangsindlæggelse og udarbejdelse af erklæring er det en forudsætning, at læge har set patienten ved en konsultation i klinikken eller ved et sygebesøg. Tvangsindlæggelse for somatisk behandling vil ofte ske ved praktiserende læge, idet læger ansat på den sygehusafdeling, hvor indlæggelsen skal finde sted, ikke må forestå vurderingen.

Der er ikke i overenskomst om almen praksis aftalt ydelser for erklæringer til brug for tvangsindlæggelse med henblik på somatisk behandling.

Politiet iværksætter og yder bistand ved tvangsindlæggelse.

Oprettet 24. november 2022

Læs spørgsmål og svar om uddannelseslæger i almen praksis 

1. Kan jeg opkræve gebyr, når patienten udebliver fra en aftale?

2. Er der forskel på, om udeblivelsen er til en tid, der er honorarværdig jf. overenskomsten, eller om det er en tid til vaccine eller attest, hvor jeg kan sende en regning?

Svar

Ad. 1: Der kan ikke opkræves honorar, hvis en patient udebliver fra en almindelig konsultation, som honoreres efter overenskomsten. PLO har flere gange rejst et ønske om mulighed for at kunne tage gebyr for udeblivelser ved forhandlinger om overenskomsten. 

PLO har også ved tidligere lejligheder undersøgt spørgsmålet hos Danske Regioner og hos Sundhedsministeriet. Myndighederne har fundet, at almen praksis ikke har ret til at opkræve gebyr fra patienten ved udeblivelse fra en tid. Drøftelser fra Landssamarbejdsudvalget om emnet er gengivet i denne udgave af OK-Nyt fra 2016. 

Siden har sundhedsministeren forholdt sig til spørgsmålet i skriftlige svar til Folketinget i bl.a. 2021, hvor ministeren henholder sig til et svar fra Danske Regioner, hvor det bemærkes, at man ikke finder, at der er grundlag for, at de praktiserende læger opkræver et gebyr. 

Ad 2: Er der derimod tale om en aftale om vaccination eller attest, og patienten betaler et privat honorar, er det en privatretlig aftale mellem læge og patient. Da det kan være svært at opkræve et gebyr på bagkant, er flere læger begyndt at opkræve honoraret ved tidsbestilling og med tydelig information om vilkårene ved udeblivelse, herunder at beløbet vil være tabt. Det vil ligeledes være en forudsætning, at der ikke er tale om et beløb, der er uforholdsmæssigt stort. 

5. august 2024

Autoriserede sundhedspersoner, herunder praktiserende læger, har et særligt ansvar overfor børn og unge under 18 år, som udsender signaler eller har problemer, som de har brug for (myndighedernes) hjælp til.

Får den praktiserende læge mistanke om eller kendskab til, at et barn/ung lever under forhold, som bringer dets sundhed eller udvikling i fare, eller at barnet/den unge udsættes for fysisk eller psykisk vold, seksuelle overgreb, mishandling, vanrøgt el.lign., skal lægen underrette (bopæls)kommunen om sin viden/mistanke med det samme.

Videre gælder det, at den praktiserende læge også har pligt til at underrette kommunen, hvis lægen får kendskab til forhold (i hjemmet/familien), som giver formodning om, at et barn/ung har behov for særlig støtte/foranstaltninger.

Underretningspligten gælder derfor både, når der er tale om alvorlige forhold, men også hvor barnet/den unge og familien vurderes at have behov for rådgivning og støtte af hensyn til barnet/den unges udvikling.

Forud for underretning af kommunen skal der være dialog med barnets/den unges forældremyndighedsindehavere om forholdet, herunder samtykke til underretning.

Det er ikke en forudsætning for underretning af kommunen, at der foreligger samtykke, det er tilstrækkeligt, at forældremyndighedsindehaverne er informeret om underretningen. Det er i den forbindelse vigtigt at begge forældre er informeret, herunder særligt hvor forældre ikke er samboende. 

Generelt gælder, at praktiserende læge skal lade eventuel tvivl komme barnet/den unge til gode, og underrette kommunen, ved mistanke om omsorgssvigt m.v.

Kommunen skal handle på en underretning, men den, der lavede underretningen, vil ikke får besked om den indsats m.v., som iværksættes for barnet/den unge og dennes familie.

Kommunen kan dog anmode om oplysninger fra den praktiserende læge. Praktiserende læge må ikke videregive journalmateriale. Kommunen skal anmode den praktiserende læge om en statusattest, LÆ 125. 

I forhold til klager og afgørelser om underretning til kommunen kan nævnes lægers berettigede underretning om kvinders graviditet, hvor kvinden tidligere havde mange sociale problemer og sager om andre børn.

Videre berettiget underretning i forhold til børn af patienter med utilstrækkelig behandlet psykisk sygdom. Dog opmærksomhed på information om underretning - samtykke kan ofte være vanskeligt at opnå.

Teksten er lavet over Vejledning om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen nr. 8350 fra 18. april 2006. Vejledningen blev ophævet i december 2019, og vi skal have undersøgt, om det betyder ændringer i vores tekst.

Vejledning om ophævelse af vejledning om sundhedspersoners underretningspligt over for kommunen, nr. 10132 af 11. december 2019 er underskrevet af Henrik Kristensen.

Ministeriet siger, at årsagen til ophævelsen er, at Vejledningen er lavet før Barnets Reform, og ikke er helt i overensstemmelse hermed. Der er ikke nogen ny vejledning i stedet for (eller en på vej).

Underretningspligten er der stadigvæk, og lægen skal handle hurtigt ved mistanke om mistrivsel. Vi bør gøre opmærksom på, at lægen skal forsøge at indhente samtykke fra forældre inden underretning. Det er der en del klagesager om, at læger ikke har forsøgt at indhentet samtykke før underretning.

Oprettet 24. november 2022

Aftaler lægen og en kommunal akutfunktion, at akutfunktionen tager en urinprøve til analyse m.v., så afregner lægen ikke for den kontakt, hvor der træffes aftale om at der tages en urinprøve. Når urinprøven indleveres og analyseres, afregnes med Lægefaglig vurdering af patienter på kommunal akutfunktion/akutteam (0124) og en laboratorieundersøgelse (7101mv.). Tilsvarende gør sig gældende i forhold til visse tillægsydelser fx podning, hvor der ikke afregnes ved aftalen om at akutfunktionen poder, men først når podningen indleveres, hvor der afregnes med ydelse 0124 + Forsendelse af biologisk materiale ekskl. blodprøver (2133). Når der gives svar på prøver - podning, urin m.v., afregnes igen ydelse 0124, medmindre prøvesvaret fører til en anden kontakt, fx sygebesøg (0411 mv.).

Oprettet 11. oktober 2023

Læs om sæsonvaccination her

Læs om vaccination mod MFR, HPV

Læs om vaccination mod kighoste til gravide

Udgangspunktet for honorering af ydelser ved praktiserende læger/klinikker uanset tidspunktet for disses levering, er de ydelser, som gælder i dagtid ihht overenskomst om almen praksis. Der er tre tilfælde, hvor praktiserende læger/klinikker kan gøre brug af honoreringen i vagttid. Disse er:

1. Ved sygebesøg til tilmeldte patienter i den terminale fase.

2. Sygebesøg ved hjemmefødsler.

Ved pludselig opstået eller forværret sygdom eller ulykkestilfælde, der nødvendiggør at lægen aflægger sygebesøg umiddelbart, og hvor besøget finder sted efter dagtids ophør.

Oprettet 24. november 2022

Vagttid er alle hverdage fra kl. 16:00 til kl. 08:00, foruden lørdage samt søn- og helligdage. Blandt helligdage regnes grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.

Selv om dette tidsrum er defineret som vagttid og varetages af lægevagten hhv. 1813, skal lægen/klinikken afholde konsultation mindst en gang om ugen efter kl. 16. Der kan herudover ydes planlagt, ikke akut, behandling i klinikken indenfor vagttiden.

Oprettet 24. november 2022

Find spørgsmål og svar om videokonsultationer her

Oprettet 24. november 2022

Udgangspunktet er tavshedspligt

Patienten har krav på, at du som læge overholder tavshedspligten om de helbredsforhold og fortrolige oplysninger, som du får viden om i dit virke som praktiserende læge. 

Patienten har altid ret til at bede om aktindsigt i sine egne journaloplysninger og kan give andre fuldmagt til at indhente oplysningerne på sine vegne. Du kan læse mere om ret til aktindsigt i PLO's FAQ her.

Reglerne om tavshedspligten og videregivelse af journaloplysninger følger af Sundhedslovens kapitel 9, og du kan læse dem her.

Videregivelse til private

I visse tilfælde efterspørger private andres journaloplysninger. Det kan fx være pårørende til en patient eller en arbejdsgiver. 

Læs mere om videregivelse af helbredsoplysninger til private

Videregivelse til myndigheder

I visse situationer kan du som læge videregive journaloplysninger til myndighederne også uden patientens samtykke. 

Hvis journaloplysninger fx videregives med henblik på myndigheders tilsyn eller kontrol fx til en region, er du ikke forpligtet til efterfølgende orientering af de patienter, som oplysningerne vedrører. Det fremgår af Sundhedslovens §43, stk. 2, nr.3.

Vær dog opmærksom på, at det kun er de oplysninger, som er nødvendige til det konkrete formål, der må videregives efter denne bestemmelse. Oplysninger, som ikke er relevante for myndigheden, må ikke videregives. Det er dig som læge, der skal foretage denne vurdering, og dermed tage stilling til, om du er berettiget til at videregive oplysningen.

Læs mere om videregivelse af helbredsoplysninger til myndigheder.

Anmodning fra Patienterstatningen

Som læge har du pligt til at fremsende relevant journalmateriale til Patienterstatningen, når de anmoder om det. Du kan ikke kræve honorar for det, jf. § 37 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. 

Læs mere om anmodning fra Patienterstatningen på Lægeforeningens hjemmeside her.

Videregivelse til politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed

Anmoder politiet om journaloplysninger med henblik på at efterforske forbrydelser er udgangspunktet, at du har tavshedspligt. Der er dog en række undtagelser hertil, hvis patienten samtykker og i visse tilfælde uden patientens samtykke. 

Anmoder politiet eller Styrelsen for Patientsikkerhed om oplysninger om en afdød patients sundhedsforhold og andre fortrolige oplysninger, der er nødvendige for myndighedernes vurdering, af om der skal iværksættes et retslægeligt ligsyn, har du som læge pligt til at vi-deregive oplysningerne, jf. sundhedslovens § 45 a.

Da der er tale om en lovfastsat pligt for lægen, har Sundheds- og Ældreministeriet i konkrete tilfælde vurderet, at læger ikke har ret til at opkræve betaling for videregivelse af oplysningerne. Der er ikke nogen aftale om honorering på området.

Du kan læse mere om lægers samarbejde med politiet her

For yderligere information kontakt Lægeforeningens sekretariat for Jura og Etik. Medlemsservice på telefon 3544 8107

Opdateret 27. november 2024

Om vikarer - § 25
Regler om ansættelse af vikarer er blevet samlet i en bestemmelse i § 25 i OK22.

En vikar er stedfortræder for en ejerlæge eller en ansat læge, og vikaren må derfor ikke være til stede i klinikken samtidig med den person, som vedkommende er stedfortræder for.

Fagligt niveau
Det er hovedreglen, at en vikar i almen praksis skal være speciallæge i almen medicin.

En undtagelse hertil er, hvis vikaren har ret til selvstændigt virke og har været fase 2 amanuensis i pågældende klinik, hvor vedkommende skal være vikar.

Tidsbegrænset ansættelse
Du kan fravige hovedreglen om, at vikaren skal være speciallæge i almen medicin, hvis du ansætter vikaren tidsbegrænset:

• Ved ansættelse i op til 2 måneder i alle typer klinikker, skal vikaren have ret til selvstændigt virke.
• Ved ansættelse i op til 6 måneder i kompagniskabspraksis, skal en vikar have ret til selvstændigt virke og, der skal være en ejerlæge fysisk til stede i klinikken, når vikaren er på arbejde.

Vikarer uden speciallægeanerkendelse skal være underlagt supervision af en ejerlæge, der er speciallæge i almen medicin.

PLO og YL har aftalt en overenskomst om ansættelse af vikarer i almen praksis, og en ansættelseskontrakt, der skal anvendes ved ansættelse af vikarer i almen praksis. Læs mere her.

Oprettet 24. november 2022

Værktøjet Ydelsesoverblik kan hjælpe ejerlæger med at få overblik over den del af klinikkens arbejde og indsatser, som klinikkens ydelsesafsætning afspejler.

Det er et værktøj, klinikken kan bruge til at skærpe populationsomsorgen og klinikkens udvikling, og det er et værktøj, der kan lette det administrative arbejde i dagligdagen. Læs mere her

Klinikken skal holde åben alle hverdage kl. 8-16, samt mindst en gang pr. uge efter kl. 16 (aftenkonsultation). Dagkonsultationen kan bortfalde den dag, lægen evt. har sen åbningstid.

Grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag er lukkedage.

Klinikken kan holde åbent for ikke-akutte konsultationer på andre tidspunkter, fx i weekenden og flere aftener om ugen.

Ydelserne bliver honoreret med almindelig dagstakst, jf. OK22 § 49 stk. 2.

Læs mere:

Opslag om tilgængelighed telefonisk 

Opslag om fravær/ferie

Opslag om klinikkens hjemmeside

Opslaget oprettet 29. januar 2024

OBS: Overenskomstens parter har aftalt en mindre justering af ydelsesbeskrivelsen, som træder i kraft 1. januar 2025. Justeringen præciserer, at afregning af ydelsen forudsætter, at der er et relevant lægefagligt behov hos patienten, og at ydelsen i øvrigt gennemføres med det faglige indhold og omfang, som fremgår af ydelsesbeskrivelsen - scroll ned og læs ydelsesbeskrivelsen, der bilag 3 til forhandlingsaftalen fra 10. september 2024.

Årsstatus (0120), kan ikke anvendes til udredning og behandling, idet formålet med ydelsen er en målrettet og motiverende samtale, hvor behandlingsmål fastsættes, medicin gennemgås m.v.

Målgruppen for en årsstatus, er borgere med kroniske lidelser, hvor det af kliniske retningslinjer fremgår, at patienten bør tilbydes en årsstatus. Målgruppen er ikke afgrænset via konkrete diagnoser/diagnosekoder, men patienter med fx KOL, diabetes, hjerte-kar-lidelser bør tilbydes en årsstatus.

En patient kan tilbydes flere årsstatusser, såfremt patienten lider af flere kroniske lidelser, dog kan en årsstatus godt omfatte flere kroniske lidelser, herunder særligt hvor disse er relaterede fx diabetes og forhøjet blodtryk.

Årsstatusser til patienter med diabetes type 2 eller KOL, eller både KOL og diabetes 2, samt statusser for øvrige kroniske lidelser, indgår i kronikerprogrammet/kronikerydelserne.

En årsstatus (0120), skal som udgangspunkt udføres af en læge. Dette gælder dog ikke årsstatusser, som leveres som led i kronikerprogrammet til patienter med diabetes type 2 og/eller KOL, hvor årsstatussen også kan udføres ved klinikpersonale. Dette gælder også årsstatusserne fra andre lidelser end diabetes type 2 og/eller KOL, når patienterne indgår i kronikerprogrammet.

En årsstatus kan udføres i patientens hjem, såfremt sygdommen eller forholdene i øvrigt tilsiger det. Udføres årsstatussen i hjemmet benyttes ydelserne 3410-3460 samt 3701 i forhold til tidsforbruget, og ydelse 9001-9002 for kørselsgodtgørelse, foruden 0120.

Ydes der årsstatus i hjemmet til en patient i kronikerprogrammet benyttes også 3410-3460 samt 3701 i forhold til tidsforbruget, og ydelse 9001-9002 for kørselsgodtgørelse.

Når årsstatus ydes i hjemmet, skal der ikke ske p-markering. I henhold til aftale med RLTN fritages der for p-markering, når ydelse 0120 afregnes sammen med ydelserne for tidsforbrugstillæg 3410-3460 og 3701.

Opdateret 15. september 2023
-----

Gælder fra 1. januar 2024 med Aftale25 - følgende er bialg 3 fra forhandlingsaftalen mellem RLTN og PLO 10. september:

"Ændring af ydelsesbeskrivelse for årsstatus/årskontrol (0120)

8. Årsstatus/årskontrol (0120)

Årsstatus også kaldet en årskontrol er et på forhånd aftalt møde mellem patient og læge, hvor patienten på forhånd er bekendt med indholdet, og lægen har forberedt forebyggelsesindsatsen.

Årsstatus kan tilbydes patienter, når to betingelser er opfyldt:

1. Det fremgår af fagligt anerkendte kliniske retningslinjer, at patienter bør tilbydes en årsstatus/årskontrol, og
2. Hvor der er et lægefagligt begrundet behov for en årsstatus.

Hertil er der en række konkrete situationer, hvor ydelse 0120 kan bruges til afgrænsede patientgrupper, jf. afsnit 8.2.

Lægen bør inden patienten tilbydes en årskontrol overveje om en sådan er relevant, eller om patientens behov kan imødekommes på anden måde. Nogle patienter går til kontrol i andre sektorer og lægen bør i disse tilfælde ikke tilbyde en årskontrol i almen praksis. Nogle patienter har så mild og stabil sygdom, at én årlig kontrol er for hyppigt. Andre har så mange tilstande at en prioritering er nødvendig af hensyn til patientens samlede forløb og for at sikre at antallet af kontakter til lægen passer ind i liv og hverdag.

Mange sygdomme skal kontrolleres med bestemte tidsrum, men ikke alle kroniske tilstande udløser af den grund mulighed for at afregne ydelsen ’årskontrol’. Det forudsættes, at årsstatus/årskontrol og undersøgelse udføres i henhold til faglige anerkendte kliniske retningslinjer og anbefalinger og skal som  minimum indeholde nedenstående:

• En systematisk samlet risikovurdering og ressourcevurdering efter fagligt anerkendte kliniske vejledninger og anbefalinger (fx DSAM’s vejledninger, hvor disse foreligger)
• Status af patientens helbredssituation (anamnese, objektiv undersøgelse og laboratorieundersøgelser)
• Vurdering af medicinordinationerne og ajourføring i FMK
• Fastlæggelse af behandlingsmål i samarbejde med patienten.

Samlet set forventes ydelsen gennemsnitligt at være mere tidsforbrugende end en normal konsultation, jf. det ovenfor beskrevne faglige indhold. 

Ydelsen kan udføres i hjemmet, hvis sygdommen eller forholdene i øvrigt efter lægens skøn nødvendiggør besøg. I så fald honoreres ikke for et sygebesøg, men der honoreres for tidsforbrugstillæg for transporttiden til mødestedet, svarende til § 64, stk. 2, c), og kørselsgodtgørelse i henhold til § 80. Ydelsen kan ikke anvendes sammen med Opsøgende hjemmebesøg (ydelse 0121).

Kommer patienten til en aftalt årsstatus og udtrykker ønsker om at tale om et andet sundhedsproblem, har  lægen mulighed for at behandle det akutte sundhedsproblem og afregne med ydelse 0101 – og derefter give patienten en ny tid til status for den kroniske sygdom. Hvis lægen vælger både at gennemføre årsstatus for den kroniske sygdom og at se på det akutte problem, kan der udelukkende afregnes med ydelse 0120. Dog kan der samtidig afregnes med evt. relevante tillægsydelser og laboratorieundersøgelser. Ydelse 0120 kan ikke anvendes i forbindelse med en almindelig konsultation i praksis (ydelse 0101).

Ydelsen kan ikke anvendes sammen med børne- og svangerundersøgelser.

Ydelsen kan ikke gennemføres ved klinikpersonale, men personale kan deltage i forberedelse af en  årsstatus. Klinikpersonalet kan dog selvstændigt udføre 0120 for patienter omfattet af kronikerprogrammet. og for patienter med hypertension, stofskiftelidelse og osteoporose.

Ydelse 0120 kan ikke anvendes i Lægevagten.

8.1. Tillægsydelser og laboratorieundersøgelser

Ydelsen kan kun undtagelsesvis anvendes sammen med tillægsydelser (§62) eller  laboratorieundersøgelser (§ 79), da svar på disse oftest vil være en forudsætning for at gennemføre ydelsen. Tillægsydelsen Diagnostik, udredning og opfølgning ved anvendelse af fagligt anerkendte psykometriske tests (2149) kan dog anvendes sammen med ydelse 0120, hvor det drejer sig om psykiske lidelser som fx demens.

8.2. Andre patientgrupper

Væsentlig risiko for kronisk sygdom

Ydelse 0120 kan tilbydes patienter, som efter udredning konstateres at være i væsentlig risiko for at udvikle en alvorlig, kronisk sygdom. I disse situationer kan ydelsen som udgangspunkt tages én gang pr. patient.

Demens

Ydelse 0120 kan anvendes ved en demenssamtale med tværfaglig koordinerende indsats, jf. DSAM’s vejledning herom - note 1. Ydelse 0120 kan maksimalt anvendes to gange pr. år pr. dement patient.

Misbrug af vanedannende medicin

Der kan gives en årsstatus ved en målrettet indsats for at nedbringe en patients misbrug af lægeordineret vanedannende medicin, og hvor der eventuelt foreligger kombination med misbrug af andre  afhængighedsskabende stoffer. Det forudsættes, at formålet med konsultationen er aftalt på forhånd. Der skal foretages en samlet risiko- og ressourcevurdering (fx vurdering af patientens profil eller grad af bivirkninger) samt aftales mål for behandlingsindsatsen, herunder en motiverende udtrapningsplan i samarbejde med patienten.

Ydelsen kan kun anvendes én gang i forhold til en konkret patients nedbringelse af vanedannende medicin. Den indledende samtale vil udgøre starten på et forløb. De efterfølgende kontakter afregnes med 0101. I tilfælde af et mere simpelt overforbrug af vanedannende medicin, hvor patienten skal motiveres til at nedsætte sit forbrug, anvendes alene 0101.

Note 1: Klinisk vejledning – Demens i almen praksis, DSAM, 2006. https://www.dsam.dk/files/9/demens_2006.pdf"