Lægers samarbejde med politiet
Læger og politiet har i de allerfleste tilfælde et godt samarbejde. Hvis politiet efterforsker sager om kriminalitet, kan patienten imidlertid ønske, at der ikke bliver videregivet oplysninger til politiet, mens politiet ønsker at efterforske og opklare forbrydelser.
Hvornår kan/skal jeg videregive oplysninger til politiet?
Du har som læge ikke nogen almindelig anmeldelses- eller oplysningspligt til politiet om kriminelle forhold. Når politiet anmoder om at få oplysninger udleveret, bør du oplyse politiet om din tavshedspligt og om de begrænsninger, som tavshedspligten medfører i relation til at udtale dig til politiet i forbindelse med efterforskning af kriminalitet.
Som udgangspunkt har du tavshedspligt, men i følgende situationer kan eller skal du videregive fortrolige oplysninger til politiet:
- Ved indberetning af visse dødsfald til politiet.
- Hvis der er tale om dødsfald, som er nævnt i sundhedslovens § 179, skal du indberette sådanne dødsfald til politiet.
- Hvis patienten giver samtykke.
Hvis patienten har givet et informeret konkretiseret samtykke til, at du som læge kan videregive helbredsoplysninger m.v. til politiet til brug for efterforskning af kriminalitet, kan du videregive sådanne oplysninger, jf. sundhedslovens § 43, stk. 1. Samtykket skal som udgangspunkt være skriftligt, jf. sundhedslovens § 44.
Patientens samtykke til videregivelse kan kun gives til den læge, der skal videregive oplysninger. - Videregivelse uden patientens samtykke. I situationer, hvor det ikke er muligt at få patientens samtykke til videregivelse af fortrolige oplysninger (enten fordi patienten er ude at stand til at tage stilling eller ikke ønsker at videregive oplysningerne), bør du som læge overveje, om du skal videregive oplysningerne alligevel.
Til brug for dine overvejelser bør du bede politiet om at oplyse så præcist som muligt, hvad sagen drejer sig om, hvilke oplysninger politiet har brug for, og en præcisering af oplysningernes betydning for sagens efterforskning.
Ved særlig alvorlig kriminalitet
Navnlig karakteren af den begåede kriminalitet skal indgå i din vurdering af, om du bør videregive oplysninger til politiet. Politiets oplysninger om sagen skal være så fyldestgørende, at du som læge kan afgøre, om der er tale om alvorlig kriminalitet. Det kan f.eks. være manddrab, seksualforbrydelser, grovere vold m.v., herunder vold mod børn, der giver mulighed for at videregive oplysninger til politiet.
På baggrund af politiets oplysninger skal du som læge konkret vurdere nødvendigheden af at udlevere oplysningerne om patienten til politiet. Du skal lægge vægt på, at der bør være en velunderbygget og konkret sammenhæng mellem de ønskede oplysninger om patienten og mistanken om et strafbart forhold af alvorlig karakter.
De hensyn, der taler for videregivelse, må klart overstige hensynet til patientens fortrolighed.
Du bør som læge aldrig videregive flere oplysninger end dem, politiet har bedt om.
Ved mindre alvorlig kriminalitet
Der er ikke hjemmel til at videregive helbredsoplysninger m.v. til politiet i de tilfælde, hvor der er tale om mindre alvorlig/grov kriminalitet.
Foretag altid konkret vurdering
Du skal som læge altid foretage en konkret vurdering af spørgsmålet om videregivelse i forbindelse med politiets anmodning om oplysninger. Der kan ikke etableres en praksis på f.eks. sygehuse, hvorefter der aldrig eller kun undtagelsesvist videregives oplysninger til politi og anklagemyndighed.
Lægen har ret, men ikke pligt, til at videregive helbredsoplysninger m.v. til politiet
Som læge har du alene en ret til, men ikke pligt til, at videregive oplysninger til politiet, bortset fra sundhedslovens § 179 (indberetning af visse dødsfald) og enkelte særlige bestemmelser i straffeloven §§ 141 og 164a.
Lægers vidnepligt m.v.
Hvis du som læge ikke ønsker at videregive oplysninger til politiet, kan politiet gå til domstolene for at få en dommerkendelse, der pålægger dig at videregive nødvendige oplysninger eller at afgive vidneforklaring, jf. retsplejelovens § 170.
Som udgangspunkt kan man ikke kræve, at læger afgiver vidneforklaring, hvis det strider mod patientens vilje. Retten kan dog pålægge læger at afgive vidneforklaring, når forklaringen anses for at være af afgørende betydning for sagens udfald, og sagens beskaffenhed og den betydning for vedkommende part eller samfundet berettiger hertil.
Videregivelse af helbredsoplysninger ved retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion
Når politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed skal vurdere, om der skal foretages et retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion af en afdød person, har du som læge pligt til at videregive helbredsoplysninger om personen til brug for myndighedernes vurdering, jf. sundhedslovens § 45a, stk. 1.
Din pligt indtræder, når politiet eller Styrelsen for Patientsikkerhed anmoder om oplysningerne. Anmodningen bør være skriftlig. Du skal herefter snarest videregive (som udgangspunkt samme dag som anmodningen modtages) nødvendige oplysninger. Det kan f.eks. være journaloplysninger, medicinlister, kendt sygdomsbillede eller generelle helbredsoplysninger og øvrige oplysninger, der må antages at kunne få betydning for vurderingen af, om der skal foretages et retslægeligt ligsyn eller en retslægelig obduktion.
Du skal foretage en konkret vurdering af, hvilke oplysninger der ud fra en sundhedsfaglig vurdering er relevante ved beslutningen om, hvorvidt retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion skal iværksættes. Det er politiet og, fsva. overvejelser om retslægeligt ligsyn, evt. Styrelsen for Patientsikkerhed, der i dialog med dig afgør, hvilke oplysninger der er nødvendige.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at man ikke må indhente medicinoplysninger via Det Fælles Medicinkort (FMK).
Da der er tale om en pligt for dig som læge til at videregive oplysninger efter § 45a, kan du ikke kræve betaling.
Oplysninger til brug for anden politimæssig efterforskning er ikke omfattet af sundhedslovens § 45a.