Tavshedspligt

Tavshedspligten skal værne både om patientens privatliv og tillidsforholdet til dig som læge. På den måde skaber tavshedspligten også tillid til sundhedsvæsenet og større mulighed for en effektiv og kvalificeret patientbehandling.

Hvilke oplysninger er omfattet af min tavshedspligt som læge?

Følgende oplysninger er omfattet af tavshedspligten, når du har erfaret dem i dit virke som læge:

• Helbredsoplysninger, dvs. oplysninger om patientens tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder om en patientens kontakt med sundhedsvæsenet.
• Øvrige rent private forhold, f.eks. om patientens ægteskab, pårørende m.v.
• Andre fortrolige oplysninger, f.eks. oplysninger om indkomstforhold, sociale forhold og strafbare forhold.

Det behøver ikke være patienten selv, der er kommet med oplysningerne.

Hvem gælder min tavshedspligt overfor?

Din tavshedspligt gælder som udgangspunkt over for alle andre end den patient, der har betroet dig oplysningerne, f.eks. pårørende og andre sundhedspersoner, der ikke deltager i behandlingen af patienten.

Hvem gælder min tavshedspligt ikke overfor?

Din tavshedspligt gælder ikke over for følgende personer:

• Forældre til mindreårige børn og unge, da forældrene som udgangspunkt har krav på at blive informeret om barnets helbredstilstand.
• Værger og pårørende til varigt inhabile patienter, da de har ret til at få de oplysninger om patienten, der har betydning for værgens eller den pårørendes stillingtagen til behandling (stedfortrædende samtykke). 

Undtagelser fra tavshedspligten

Tavshedspligten er ikke ubetinget.

1) Til brug for behandling

• Du kan videregive og indhente helbredsoplysninger mv. fra manuelle og elektroniske patientjournaler, når det er nødvendigt for et aktuelt behandlingsforløb (patienten kan dog sige fra over for videregivelsen). Dette er under forudsætning af, at det sker til varetagelse af patientens interesser og behov.
• Sygehuse kan sende udskrivningsbreve (patienten kan sige fra over for videregivelsen).
• Du kan videregive og indhente helbredsoplysninger mv., hvis der er forhold, der vejer tungere end hensynet til patientens krav på fortrolighed. Det er den såkaldte værdispringsregel. Se Sundhedsloven § 41 og § 42.
• Som stedfortrædende læge, f.eks. vagtlæge, kan du videregive nødvendige oplysninger til patientens egen læge.
• Du kan under dit ansvar lade medicinstuderende indhente oplysninger.
• Du kan under dit ansvar lade en sekretær yde teknisk bistand til opslag i de oplysninger, som du selv har adgang til.

2) Som led i evaluering og uddannelse

• Du kan videregive og indhente helbredsoplysninger mv. i tilfælde af evaluering af din egen indsats i behandlingen af en patient eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb, hvis du tager hensyn til patientens interesser og behov (patienten kan sige fra). Videregivelsen og indhentningen skal ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter din afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre det er påkrævet som led i speciallægeuddannelsen.
• Du kan videregive helbredsoplysninger mv., når det er nødvendigt for en studerendes forståelse af behandlingssituationen.
• Du kan videregive helbredsoplysninger til en studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp. Du skal kun videregive oplysningerne, hvis det er nødvendigt for den studerendes forståelse af behandlingssituationen eller evaluering af den studerendes deltagelse i behandlingssituationen, og det skal ske under hensyntagen til patientens interesser og behov (patienten kan frabede sig videregivelsen).

3) Til andre formål end behandling

• Læs om, hvad du må videregive til myndigheder uden patientens samtykke.