Hvornår har patienten ret til aktindsigt i sin journal hos den praktiserende læge, og hvad må patienten få udleveret? Hvordan gives aktindsigten, og hvem må få aktindsigt? Find svar på de oftest stillede spørgsmål om aktindsigt i almen praksis her.
Patienter over 15 år har ret til aktindsigt i egen journal.
Retten omfatter hele journalen. Det vil sige lægens journalnotater, medicinering, korrespondancemeddelelser, epikriser, prøvesvar, lægeerklæringer og røntgenbilleder/beskrivelser samt resultatet af undersøgelses- og behandlingsforløb, i det omfang de har betydning for diagnose, behandling, observationer m.v.
Retten til aktindsigt omfatter også ikke-optegnelsespligtige oplysninger, som måtte indgå i journalen, samt eventuel brevveksling med f.eks. andre myndigheder eller pårørende, som er tilført journalen som bilag.
Biologiske præparater er ikke en del af patientjournalen.
Retten til aktindsigt er uafhængig af, om journalen er elektronisk eller i papirformat.
Patientens anmodning om aktindsigt skal imødekommes inden 7 arbejdsdage.
Er det ikke muligt, skal patienten underrettes om grunden hertil inkl. information om, hvornår anmodningen må forventes at blive imødekommet og i hvilket omfang.
Den klare hovedregel er, at aktindsigten skal gives i den form, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker.
Undtagelser hertil er dog, hvis det ikke er muligt eller meget vanskeligt eller der foreligger tungtvejende modhensyn. Det følger af sundhedsloven.
Aktindsigt kan gives må mange måder. Det kan fx være ved:
Praksis/lægen kan ikke, uanset hvordan aktindsigten ydes/ønskes imødekommet, opkræve betaling fra patienten for USB-stik, kopi/print samt forsendelse (porto).
Der kan dog opkræves en rimelig betaling/gebyr baseret på omkostningerne, såfremt patienten ønsker aktindsigt i fuldstændig det samme journalmateriale som tidligere er udleveret/fremsendt.
Dette følger af Sundhedsministeriets Vejledning om aktindsigt i patientjournaler og om videregivelse af helbredsoplysninger til afdødes nærmeste pårørende - se her på Retsinformation.
Opdateret 30/11 2023
Patienter kan altid lade fx advokater, foreninger eller lignende anmode om aktindsigt i hele eller dele af deres journal på patientens vegne.
Hvis fx en advokat henvender sig på en patients vegne og anmoder om aktindsigt i patientens journal, skal anmodningen behandles, som var den kommet direkte fra patienten.
Forældremyndighedsindehavere har ret til aktindsigt i deres barns journal indtil barnet fylder 18 år, medmindre hensynet til barnet vejer tungere.
En værge har tilsvarende ret til aktindsigt i journalen for den person, som de er værge for, hvis værgemålet omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold.
Pårørende til afdøde har i udgangspunktet ikke ret til aktindsigt i afdødes patientjournal.
Hensynet er at beskytte afdødes helbredsoplysninger og øvrige private oplysninger. Pårørende har dog krav på at blive oplyst om:
Oplysningerne kan gives mundtligt eller skriftligt. Lægen vælger formen.
Der kan være forskellige grunde til, at pårørende ikke skal have adgang til oplysninger om afdøde. Det kan være, hvis det må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde og andre private interesser taler afgørende imod.
Pårørende kan få aktindsigt i afdødes patientjournal, når der foreligger særlige omstændigheder, fx alvorlig arvelig sygdom.
Som læge kan der være situationer, hvor du kan videregive oplysninger til afdødes nærmeste pårørende på trods af afdødes ønske imod det.
Det følger af sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, at hensynet til andres tarv kan berettige til at videregive oplysninger, selv om afdøde udtrykkeligt måtte have modsat sig det. I sådanne situationer skal du som læge vurdere, om hensynet til beskyttelse af den afdødes privatliv vejer tungere end de pårørendes interesse i at få adgang til oplysningerne.
Ja, udgangspunktet er, at patienten kan anmode lægen om aktindsigt i journalmateriale, som fx alene relaterer sig til et konkret sygdomsforløb.
Hvis patienten anmoder om et uddrag af journalen, skal anmodningen normalt imødekommes, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende.
Helt særlige forhold kan f.eks. være dokumenternes antal, karakter eller form. Afslag på udlevering af kopi på grund af antallet af dokumenter vil dog normalt kun kunne gives, hvis antallet er overordentligt stort.
Det følger af Vejledningen om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger.
Det betyder også, at patienten har ret til at få udleveret forskellige dele af journalen på forskellige tidspunkter uden, at lægen kan opkræve betaling, hvis det er første gang materialet udleveres.
Når du som læge har givet aktindsigt i en patientjournal, skal du notere det i journalen med anførelse af, hvad der er udleveret, hvem der har fået aktindsigt, og om udleveringen er sket efter brug af fuldmagt.
Det følger af journalføringsbekendtgørelsen.