Gå til indhold

Cyberalarmen i almen praksis

PLO indgik i 2024 en aftale med Sundhedsdatastyrelsen om installation af Cyberalarmen i udvalgte almen praksis klinikker. Formålet består i at øge cyber- og informationssikkerheden hos praksis-delen af sundhedssektoren.

I foråret 2025 startede installationen af cyberalarmer i Region Sjælland og Region Syddanmark. Dette som led i et pilotprojekt, og alarmerne blev afprøvet henover sommeren med henblik på forberedelse af de resterende alarmer. 

Hvad er Cyberalarmen?

Cyberalarmen består af en lille enhed, som tilsluttes klinikkens netværk. Den overvåger datatrafikken for unormal aktivitet og advarer ved tegn på sikkerhedstrusler. Samtidig bidrager den til et samlet billede af cybersikkerheden i hele sundhedsvæsenet.

  • Installation og drift er gratis, da Cyberalarmen er finansieret af OK22-aftalen mellem PLO og RLTN.
  • Cyberalarmen installeres af Sundhedsdatastyrelsen og kræver kun kortvarig adgang til klinikkens netværk.
  • Med Cyberalarmen er din klinik med til at styrke sundhedsvæsenets samlede modstandskraft mod cyberangreb.

Sundhedsdatastyrelsen har som ambition at udlevere tablets til de klinikker, der har fået cyberalarmen installeret. Tabletten vil komme med enkle sure/glade smileys og give klinikken besked, hvis der opstår situationer, hvor klinikkens IT-udbyder eller lignende bør kontaktes.

Per maj 2026 er der installeret 80 alarmer geografisk fordelt i hele Danmark. Det er endnu uvist, om der bliver behov for at installere alarmer i flere klinikker end de allerede udvalgte.

Læs mere om den tidligere installation i klinikker i denne vejledning fra Sundhedsdatastyrelsen fra 2025 (pdf)

Senest opdateret maj 2026