Deltagelse i Medicinrådets arbejde
Medicinrådet og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) har indgået aftale om honorering af praktiserende læger ved deltagelse i Medicinrådets arbejde.
Medicinrådet har et stigende behov for almenmedicinsk ekspertise i dets fagudvalg og i selve rådet. Det er baggrunden for, at PLO og rådet indgik aftale om honorering i juli 2025. Læs om Medicinrådet her
Aftalen omfatter praktiserende speciallæger i almen medicin, der deltager som konsulenter i Medicinrådets arbejde.
Honorering
For alle mødetimer, uanset tidspunkt, samt transport i dagtiden kl. 08-16 til møder, betales et timehonorar, som pr. april 2025 udgør 1.072,01 kr. pr. time ekskl. moms.
For transporttimer før kl. 8 eller efter kl. 16, samt for alle transporttimer i weekenden, betales halv takst. Timehonoraret reguleres 1. april og 1. oktober i henhold til overenskomst om almen praksis § 84.
Transportudgifter refunderes i henhold til regning.
Kilometergodtgørelse honoreres efter statens takster.
Afregning
Afregning sker ved fremsendelse af dokumentation til Medicinrådet, der forestår administrationen af udbetaling og refusion.