Gå til indhold

Oplysningspligt om bibeskæftigelse for afdelingslæger

Er du yngre læge og ansat i en stilling som afdelingslæge, har du pligt til at oplyse din arbejdsgiver om eventuel bibeskæftigelse.

En række funktioner i sundhedsvæsenet bygger på, at læger har bibeskæftigelse som fx undervisning af medicinstuderende, udarbejdelse af attester i forsikringssager mv.

Lægers samarbejde med medicinalvirksomheder m.v. må normalt betragtes som positivt og en forudsætning for et velfungerende sygehusvæsen.

Mange læger har også bibeskæftigelse på andre offentlige sygehuse eller på private sygehuse eller klinikker, hvilket alt sammen bidrager til at øge den samlede behandlingskapacitet og sikre et velfungerende sundhedsvæsen.

Aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse

Danske Regioner, FAS og Yngre Læger har indgået en aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse.

Se aftale om oplysningspligt ved bibeskæftigelse (PDF)

Aftalen indeholder også en vejledning om bibeskæftigelse.