Gå til indhold

Læge, kend din løn - og forstå din lønseddel

Som yngre læge ansat på hospital kan det være lidt af en jungle at gennemskue, om lønsedlen er korrekt. Se disse videoer, og bliv klædt på til at spotte eventuelle fejl på din lønseddel.

Din arbejdsgiver har ansvaret for at udbetale den rigtige løn. Men det er dit ansvar at tjekke, om der er fejl. Og ja – der kan ske fejl. Opdager du fejl på lønsedlen, så kontakt lønkontoret på din arbejdsplads. Du kan også spørge din tillidsrepræsentant til råds eller kontakte Yngre Læger.

Læge, kend din løn: Sådan er din løn sat sammen

Din lønseddel indeholder forskellige løndele: grundløn, tillæg (centrale og lokale), pension og feriegodtgørelse. Husk, at krav på løn kan gå op til 5 år tilbage – både hvis du har fået for meget eller for lidt udbetalt i løn.

Videoen er produceret af Yngre Læger april 2026

Læge, kend din løn: Centralløn og -tillæg

Som yngre læge ansat på hospital sikrer overenskomsten dig en centralt aftalt grundløn (læge trin 1, læge trin 2 eller speciallægeløn) samt en række tillæg, fx ulempetillæg, rådighedstillæg og ekstraordinære tillæg. De centrale løndele reguleres automatisk hvert år i april og oktober.

Videoen er produceret af Yngre Læger april 2026

Læge, kend din løn: Lokallønstillæg

Som yngre læge ansat på hospital har du mulighed for at få lokale løntillæg, som inddeles i tre typer: funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn. Lokalløn forhandles af Yngre Lægers repræsentanter (TR og FTR) lokalt på din arbejdsplads. 

Videoen er produceret af Yngre Læger april 2026

Læge, kend din løn: Lønforhandling

Reglerne for lokallønsforhandling afhænger af, hvor langt du er i din lægelige videreuddannelse. Som yngre læge er det typisk TR eller FTR, der forhandler din løn. Tal med din TR/FTR, før du siger ja til en ny stilling eller får nye opgaver eller kompetencer - de kender mulighederne for lokale tillæg.

Videoen er produceret af Yngre Læger april 2026