Regler for deltidsansattes overtidsbetaling
Hvis du er – eller har været – deltidsansat i enten stat, kommune eller region og har arbejdet mere end det aftalte timeantal, kan du muligvis have krav på efterbetaling. Hvor meget – og hvor langt tilbage – er vi ved at undersøge nærmere.
Deltidsansatte skal også have overarbejdsbetaling for timer, der ligger ud over deres aftalte arbejdstid og op til 37 timer. Deltidsansatte og fuldtidsansatte på det offentlige arbejdsmarked skal altså have samme honorering for timer, der ligger ud over deres normale arbejdstid.
Det er udgangspunktet i en ny afgørelse, som Akademikerne, Forhandlingsfællesskabet og Ledernes Hovedorganisation har fået medhold i den 4. februar 2026.
Afgørelsen gælder for alle medarbejdere, der er ansat i stat, kommuner og regioner og altså ikke blot for læger.
De faglige organisationer har fået medhold
Voldgiftsretten har dermed givet de faglige organisationer medhold i, at det er i strid med EU's deltidsdirektiv, at deltidsansatte medarbejdere kun skal have overtidshonorering for arbejdstimer, der præsteres ud over den normale arbejdstid for fuldtidsansatte. Det er Yngre Læger tilfredse med.
Afgørelsen falder midt i de igangværende overenskomstforhandlinger. Yngre Læger er i gang med at analysere afgørelsen og dens betydning for bestemmelsen omkring deltid i vores overenskomst
Spørgsmål og svar om deltid og overtidsbetaling
Hvordan definerer man deltid?
Du er deltidsansat, hvis du er ansat til færre end 37 timer om ugen i gennemsnit.
Hvorfor er der forskel på betalingen for mer- og overarbejde for deltidsansatte og fuldtidsansatte?
Bestemmelserne om at deltidsansatte kan pålægges merarbejde for almindelig timeløn op til fuldtidsnormen (fx 37 timer) – og først derefter kan få overarbejdsbetaling - har været gældende før EU's regler om beskyttelse af deltidsansatte.
Synspunktet har været, at deltidsansatte og fuldtidsansatte skulle have samme betaling for timerne op til fuldtidsnormen på fx 37 timer om ugen og samme betaling for timerne derefter, selvom den deltidsansatte, blev pålagt at arbejde ud over det aftalte i ansættelseskontrakten.
Tidligere afgørelser fra EU-domstolen har understøttet, at det ikke var forskelsbehandling af deltidsansatte.
Hvad består forskellen i?
Bestemmerne om mer- og overarbejde er forskellige fra overenskomst til overenskomst, men forskellen kan f.eks. være:
- Fuldtidsansatte: Får timeløn plus 50 procent ekstra, når de arbejder ud over 37 timer om ugen.
- Deltidsansatte: får normal timeløn op til 37 timer. Først derefter får de 50 pct. ekstra som fuldtidsansatte.
De akademiske merarbejdsregler er ikke omfattet af sagerne, men spørgsmålet om de akademiske merarbejdsregler vil blive taget op i en særskilt sag.
Hvad skal gøre, hvis jeg ikke har registreret mig?
Kontakt Yngre Læger, hvis du har været deltidsansat og ikke tidligere har registreret dig via formularen hos Akademikerne.
Kan jeg have mistet mit krav på efterbetaling?
Lønkrav, herunder krav på betaling for merarbejde, forældes løbende. At kravet forældes betyder, at du mister muligheden for at kræve betaling.
For at afbryde forældelsen har du kunnet du registrere dig via en formular hos Akademikerne. Dette kan du ikke længere, og du skal derfor kontakte Yngre Læger, hvis du ikke tidligere har registreret dig.
Hvilke oplysninger skal jeg sende ind til Yngre Læger?
I første omgang skal du blot sende en mail til yl@dadl.dk med dit navn og medlemsnummer samt oplysninger om i hvilken periode, du har været ansat på deltid.
Når vi har nærlæst dommen, ved mere om hvilken dokumentation, der kræves.
Hvad hvis jeg har afspadseret mit merarbejde?
Hvis du har afspadseret dit merarbejde, kan du også have et krav, og du skal derfor også kontakte Yngre Læger.
Hvem har besluttet, at sagen skal behandles ved en faglig voldgift?
Det har Akademikerne (FHO) og CFU aftalt med de offentlige arbejdsgivere i stat, kommune og regioner – ligesom man har gjort på dele af det private arbejdsmarked.
Hvad er en faglig voldgift?
En faglig voldgift er en særlig måde at løse uenigheder eller konflikter på arbejdsmarkedet.
Afgørelsen i en faglig voldgift er bindende for begge parter og kan ikke ankes.
I den konkrete sag om betaling af overtidstillæg til deltidsansatte vil afgørelsen blive truffet af 3 Højesteretsdommere, hvoraf den ene er Arbejdsrettens formand.
Hvorfor er overenskomsternes bestemmelser for deltidsansatte ikke allerede ændret?
Der har ikke været enighed mellem arbejdsgiverne og de faglige organisationer om betydningen af EU-domstolens domme om overtidsbetaling til deltidsansatte.
Derfor valgte parterne at lade en faglig voldgift træffe afgørelse om spørgsmålet.
Baggrund for sagen
EU-Domstolen har afsagt to domme, der handler om betaling for merarbejde til deltidsansatte. Dommene tager udgangspunkt i to tyske sager.
I den ene sag slog domstolen fast, at en deltidsansat ikke kan pålægges at arbejde helt op til fuldtid, før der udløses ret til tillæg for ekstra arbejdstimer.
I den anden sag understregede EU-Domstolen, at deltidsansatte ikke må behandles dårligere end fuldtidsansatte i forhold til betaling for overarbejde, og at visse ordninger kan være i strid med reglerne om ligebehandling.
Efter dommene har spørgsmålet også været behandlet i det danske fagretlige system, da både offentlige og private overenskomster har haft en stort set enslydende bestemmelse i deres overenskomster omkring om betaling for merarbejde til deltidsansatte.
Den faglige voldgift har nu afsagt kendelse og fastslår, at deltidsansatte og fuldtidsansatte i det offentlige og på det private arbejdsmarked skal honoreres ens for arbejdstimer, der ligger ud over deres normale arbejdstid.