Sådan foregår overenskomstforhandlingerne

På det offentlige område er der tre arbejdsgiverparter:

• Staten
• Kommunerne
• Regionerne

De fleste yngre læger er ansat på hospitalerne. Danske Regioner er derfor Yngre Lægers væsentligste arbejdsgiverpart. Blandt arbejdsgiverne er staten toneangivende, fordi der forhandles på det statslige område først. Kommunerne er den klart største offentlige arbejdsgiver, mens regionerne er den mindste.

På medarbejdersiden er vi organiseret i to niveauer for hver arbejdsgiver:

1) Akademikerne
Yngre Læger er en del af Akademikerne, der er hoved- og forhandlingsorganisation for den akademiske fagbevægelse. Det er derfor i Akademikerne, at akademikerorganisationerne sammen forhandler om de krav, der er generelle for alle ansatte akademikere på hvert af de tre arbejdsgiverområder. Det drejer sig blandt andet om generelle lønstigninger, barsel og lignende.
  
Det er også Akademikerne, der forhandler den fællesakademiske overenskomst, som blandt andet regulerer vilkårene for de læger og det øvrige videnskabelige personer, der er ansat ved fx universiteterne og lignende institutioner.
  
Yngre Læger er repræsenteret i Akademikerne ved forperson Helga Schultz

2) Yngre Læger
Endelig er der det niveau, hvor den enkelte fagforening forhandler direkte med arbejdsgiverne, hvor Yngre Læger fx forhandler den regionale overenskomst og overenskomst for læger i Staten.
  
Yngre Lægers forhandlingsdelegation forhandler fx vagtvilkår og arbejdstid direkte med Danske Regioner.

Tre arbejdsgivere og to niveauer hvert sted betyder, at der samlet er seks forhandlingsborde:

Resultatet fra hvert af de seks forhandlingsborde indgår i det samlede forhandlingsresultat, som er det, der sendes til afstemning, når alle forhandlinger er afsluttede.

Det hele samles altså i ét resultat, som omfatter alle akademikere i den offentlige sektor, og det er dette resultat, som Yngre Lægers medlemmer skal godkende ved en afstemning, før overenskomsterne kan træde i kraft.