Fra tillidsvalgt til leder: Her er Søren Lundes råd til, hvordan du bruger din indre ild

10. juni 2024

Han har tidligere været cheflæge på Regionshospitalet i Randers, og er nu overlæge på privathospitalet Aleris. Søren Lunde har 16 års klinisk erfaring, særligt indenfor kirurgisk behandling af gynækologisk kræft, og sideløbende med sit lægefaglige virke har han brugt flere tusinde timer på fagpolitisk arbejde – blandt andet som regional formand for Yngre Læger og som FTR for alle afdelingslægerne i Region Nordjylland. Han tøver ikke med at kalde erfaringerne som tillidsvalgt for ”uvurderlige”. 

”Stort set hver dag, jeg sad som cheflæge, tænkte jeg over, hvor meget jeg trak på min organisatoriske erfaring.”

Og hvad er det så, han har fået ud af de mange møder, de mange forhandlinger og perlerækken af kompromiser, som han har været en del af i sine godt 10 år som tillidsvalgt på forskellige niveauer?

”Du får en dyb indsigt i forhandlingens kunst og bliver skarp til at analysere, hvad modparten gerne vil opnå, og hvad du selv kan byde ind med. Hvis du bliver leder og kommer uden nogen erfaring på det område, har du næsten ingen værktøjer til at få en afdeling til at fungere. Det er i hvert fald min oplevelse,” siger Søren Lunde.

Et kig ind i det politiske maskinrum 

Han fremhæver også den viden, man får om et politisk ledet sundhedsvæsen, når man blandt andet gennem MED-systemet jævnligt har møder med hospitals- og regionsledelsen. Desuden får man en forståelse for den komplekse opgave, det er at navigere mellem skiftende politiske krav og ressourcer, der aldrig er nok af.

”Det giver en fortrolighed med det politiske niveau og den måde, det administrative lag tænker på. Det er meget værdifuldt, hvis man selv vil ind i ledelse.” 

Noget, Søren Lunde også tillægger stor værdi, er pragmatisme. Han understreger igen og igen vigtigheden af at være løsningsorienteret og lydhør – egenskaber, der er afgørende for både ledere og tillidsvalgte. Især som FTR har han stået i situationer, hvor han skulle afveje, om han skulle stå hårdt på varslingsreglerne, hvis for eksempel ledelsen ville indføre nye større procedurer.

”Her er mit bedste råd, at man som udgangspunkt er åben over for de tiltag, som ledelsen kommer med. Overvej, om de faktisk kan være i alles interesse. Måske vil de give en smidigere arbejdsgang for både læger og patienter. Den goodwill, du får ved den tilgang, den kommer igen, når du står i den modsatte situation og har brug for, at ledelsen er fleksibel.”

Bisidder og problemknuser

Ud over rollen som vagthund fremhæver Søren Lunde den forskel, man kan gøre for kolleger, der er pressede af skilsmisse eller andre forhold, der gør, at de ikke trives.

”Jeg husker blandt andet en lægekollega, der tydeligvis ikke trivedes specielt godt i gyn-obs som speciale, hvor der skal tages hurtige beslutninger i akutte situationer, særligt på fødegangen. Jeg var med som bisidder i samtaler med den uddannelsesansvarlige overlæge, og vi fik ved fælles hjælp afdækket, hvad vi kunne gøre, så vedkommende kunne få en bedre dagligdag – eller måske endda finde et mere egnet speciale. Det er meget tilfredsstillende, når det lykkes at få en kollega gennem sådan en krise.”

For Søren Lunde har kriser i forskellige afskygninger været en fast del af repertoiret i stort set alle de år, han har været tillidsvalgt. Sparerunder, omorganiseringer og sygehussammenlægninger har skærpet evnen til at være opfindsom.

”Jeg har været en del af diskussionerne i MED-udvalget og med afdelingsledelsen om, hvordan vi kunne mildne de økonomiske slag. Her gælder det om at spille ind med forslag til, hvordan man implementerer de besparelser, der ikke kan afværges, uden at det rammer arbejdsmiljøet alt for hårdt. Det kan for eksempel være ved at facilitere, at de yngre læger selv hjælper med at finde forslag til arbejdsgange, der med fordel kan omstruktureres eller gøres klogere og mere effektivt."

Brug værktøjerne klogt

Og sker det, at vagterne bliver for pressede, så er det muligt at gøre noget ved det. Søren Lunde har flere gange brugt vagtbelastningsopgørelser som værktøj til at få indført ændrede arbejdsgange. 

”I stedet for at brokke sig over, at man har for travlt som forvagt, så prøv sammen med afdelingsledelsen at se på, om der er noget, man kan skrue på. En retvisende opgørelse over, hvilke opgaver lægerne laver, og hvor lang tid de tager, kan være det argument, der overbeviser cheflægen om, at nogle opgaver med fordel kan lægges over i dagvagten.”

Må ikke blive venstrehåndsarbejde

Er man tiltrukket af at være med til at påvirke og skabe forbedringer, så er det oplagt at gå efter en tillidspost. Men gør det kun, hvis du vil lægge noget energi i det, lyder opfordringen fra Søren Lunde. Der er nemlig brug for læger, der oprigtigt interesserer sig for arbejdsmiljø, MED-strukturen, og hvordan man får en organisme som et stort sygehus til at fungere.

”Jeg vil virkelig advare mod, at man bliver TR eller FTR uden at brænde for det. Det må ikke blive venstrehåndsarbejde – det er det alt for vigtigt til. Når der er besparelser, så ryster man tit strukturen på et hospital, og der er det jo vigtigt, at yngre læger har en stemme.” 

Den stemme er som udgangspunkt lidt svagere end andre faggruppers, som typisk har en langt større kontinuitet blandt deres tillidsvalgte. 

”Det er en indbygget udfordring, at vi læger skifter uddannelsesstillinger så ofte, og dermed er der stor udskiftning på posterne som TR og FTR. Det gør, at vi står lidt dårligere i forhold til viden og netværk. Så mit råd er: Læn dig op af mere erfarne tillidsvalgte – og brug endelig sekretariatet i Yngre Læger.”