Gå til indhold

LF Nyhedsbrev 23. november 2023

Kære kollega

Det er omskiftelige og kontrastfyldte tider for sundheden – både i forhold til det, der sker inden for landets grænser, og i høj grad også internationalt, hvor konflikten mellem Israel og Hamas har enorme humanitære konsekvenser.

I Danmark har forebyggelse fyldt meget på det seneste. Forleden blev de politiske forhandlinger om forebyggelse afsluttet, da regeringen sammen med flere andre partier præsenterede en plan, som skal nedsætte børn og unges forbrug af alkohol, nikotinprodukter og tobak. På overfladen lyder det godt. Men når man dykker ned i aftalen, står det klart, at det er en aftale om nikotinprodukter og ikke tobak og alkohol. Og politikerne har generelt fravalgt at bruge de mest effektive forebyggelsesværktøjer: Markant højere priser plus en 18-års aldersgrænse for køb af alkohol.

Prisstigninger ses dog på nikotinprodukterne – 12 kroner stiger prisen på en typisk dåse med nikotinposer. Og i aftaleteksten gør man et nummer ud af, at prisstigninger generelt er effektive i forhold til at nedbringe forbruget. Effekten er størst hos dem, der er mest prisfølsomme, hvilket bl.a. gælder børn og unge, står der ordret. Så kan det virkelig undre, at hverken tobakspriserne eller priserne på alkohol rokker sig ud af stedet, når det helt åbenbart er en politisk erkendelse, at højere priser er effektive.

Den seneste sygdomsbyrderapport fra Sundhedsstyrelsen viser i øvrigt, at rygning årligt koster sundhedsvæsenet svimlende 13,2 milliarder kroner og samfundet 33,9 milliarder kroner i tabt produktion. Og når vi ved, at der i Danmark kommer til at mangle 40.000 ekstra sundhedsprofessionelle i 2030 medmindre, vi gør noget radikalt anderledes, så burde det ligge lige for med ambitiøse tiltag til at forebygge sygdomme og dermed aflaste sundhedsvæsenet. Forhåbentlig melder eftertanken sig hos politikerne, så der hurtigst muligt kan komme højere ambitioner end det resultat, de netop har leveret.

Fra Lægeforeningens side udsendte vi en pressemeddelelse om aftalen, som er pinligt tynd og som ikke lever op til dens eget formål om at beskytte børn og unge. Flere medier har brugt pressemeddelelsen, som du kan læse her

Selvom en bedre forebyggelse i Danmark er meget vigtig, så er det også sådan, at den humanitære krise, som udspiller sig flere tusinde kilometer væk, sætter nærmest alt andet skakmat. Som læge er det frygteligt at følge med i konflikten mellem Israel og Hamas. Civile slås ihjel – uanset herkomst – børn og voksne lider nød i konflikten – og læger og andet sundhedspersonale kæmper en kamp på trods for at hjælpe syge og sårede. Endda med hospitaler og andre sundhedsfaciliteter fanget midt i konflikten. Det vækker følelser, der ikke handler om konfliktens parter, men om det at være læge og at være til for at lindre, behandle og drage omsorg.

Fra Lægeforeningens side har vi ad flere omgange opfordret den danske regering til at bruge sine internationale kontakter og presse på for, at de internationale konventioner overholdes.

Lægeforeningen er helt på linje med Verdenslægeforeningen, World Medical Association (WMA) , når de understreger, at den humanitære folkeret – herunder Genève-konventionerne - skal overholdes af alle parter. Du kan læse mere i den seneste udgave af Ugeskrift for Læger, hvor jeg blandt andet skriver, at civile og sundhedspersoner skal beskyttes i konflikten.

De bedste hilsner

Camilla Noelle Rathcke
Formand for Lægeforeningen

 

Civile og sundhedspersoner skal beskyttes i konflikten mellem Israel og Hamas

Fra Lægeforeningens side er vi forfærdede over forholdene for patienter og sundhedsprofessionelle i konflikten mellem Israel og Hamas. Det er vigtigt, at den danske regering internationalt presser på for at sikre beskyttelsen af civile, sundhedspersonale og nødhjælpsarbejdere. 
Læs hele lederen i Ugeskrift for Læger

 

Personlig krise, sygdom eller misbrug? Få hjælp hos Lægeforeningens socialrådgiver

Som medlem af Lægeforeningen kan du få rådgivning af Lægeforeningens socialrådgiver. Du kan blandt andet få rådgivning om personlige, økonomiske og sociale forhold. Hvis du er blevet ramt af sygdom, kommet i en personlig krise, har fået et misbrug eller har mistanke om misbrug hos en kollega, kan socialrådgiver også hjælpe.

Læs mere om dine muligheder for at få hjælp

 

Se eller gense Lægeforeningens arrangementer

På Læger.dk kan du se eller gense tidligere foredrag og medlemsarrangementer fra det sidste år. Lige nu kan du blandt andet blive klogere på ”Etikken i klinikken”, ”Fremtidens kræftforskning” og ”Hvordan styrker vi børn og unges mentale helbred?”.

Se alle optagelserne på Læger.dk (kræver login)

 

Få op til 25 procent rabat på gavekurve og delikatesser

Mangler du noget ekstra lækkert til forkælelse i julemåneden eller en populær gave til familien eller personalet, kan du lige nu få du 25 procent rabat på udvalgte gavekurve hos Løgismose. Derudover får du som medlem altid 15 procent rabat på alle delikatesser og 10 procent på køkkengrej. Løgismose tilbyder et væld af håndplukkede specialiteter, udvalgt med fokus på smagen og det gode håndværk. Rabatten gælder kun online og ikke i fysiske butikker.
Læs mere om rabataftalen hos Løgismose

 

Giv en personlig julegave

Hos Cewe kan du lave julekort og julekalendere med dine egne fotos, eller en personlig julegave som flotte fototryk til væggen, fotobøger med alle minderne fra familiefesten eller ferien og masser af skægge produkter som mobilcovers, notesbøger og nøgleringe. Som medlem af Lægeforeningen får du altid 20 procent rabat på alle fotoprodukter. CEWE er Europas største producent af fotoprodukter og er kendt for prisvindende kvalitet.

Læs mere om rabataftalen hos Cewe