Gå til indhold

Folkesundhed er et fælles ansvar

Hvis vi skal forbedre folkesundheden, skal vi sætte ind på tværs af alle politikområder og samfundet med tiltag, der skaber gode og sunde rammer for hverdagslivet, så flere kan leve det liv, de ønsker – uden sygdom.

Uligheden i sundhed vokser, og for mange børn, unge og voksne kæmper med mistrivsel og sygdom, som begrænser deres muligheder for at leve det liv, de ønsker. Det koster både den enkelte og vores fælles samfund dyrt – i livskvalitet, i uddannelse og beskæftigelse og i stigende pres på sundhedsvæsenet. Det skal en kommende folkesundhedslov gøre op med.

Sammen med Kræftens Bekæmpelse, Dansk Erhverv, DGI, Danske Regioner og Dansk Selskab for Folkesundhed opfordrer Lægeforeningen politikerne til, at der udarbejdes en ambitiøs, selvstændig folkesundhedslov, der skal:

  1. Sætte en ambitiøs national målsætning om minimum 5 flere gode leveår i 2040 sammenlignet med 2025
  2. Forpligte kommuner, regioner og stat til at handle
  3. Sikre, at folkesundhedsindsatser tager afsæt i uafhængig rådgivning, viden og data