Gå til indhold

Ferie og fridage

Juleaftensdag, nytårsaftensdag, 1. maj og grundlovsdag, er som udgangspunkt almindelige arbejdsdage, når de falder på en hverdag.

Juleaftensdag og nytårsaftensdag er almindelige arbejdsdage, når de falder på en hverdag

Der kan dog være lokale kutymer for frihed på disse dage. 

Hvis du ønsker at holde fri, og arbejdsgiveren er indforstået med det, kan der anvendes ferie eller afspadsering.

Arbejdsgiveren kan vælge at holde lukket juleaftensdag og nytårsaftensdag, og at medarbejderne i den forbindelse varsles at holde ferie eller til at afholde afspadsering. 

Hvis arbejdsgiveren kræver, at der skal holdes ferie på disse dage, skal det varsles med mindst 1 måned.

1. maj og Grundlovsdag (5. juni) er almindelige arbejdsdage, hvis de falder på en hverdag

Der kan dog være lokale kutymer for frihed med løn på disse dage. Det kan skyldes, at andre medarbejdergrupper på hospitalerne i henhold til deres overenskomst har aftalt fri med løn de pågældende dage.

Hvis en arbejdsgiver vælger at holde hospitalet lukket 1. maj og Grundlovsdag, kan overlæger pålægges at holde en feriedag – eventuelt afvikle afspadsering – den pågældende dag.

Hvis arbejdsgiveren kræver, at der skal holdes ferie på disse dage, skal det varsles med mindst 1 måned.