Ventelister vokser, mens overlæger løser overflødige opgaver

”Jeg bruger tid på sekretæropgaver som at bestille blodprøver og registrere i forskellige systemer. Jeg ringer til patienter med normale prøvesvar og flytter rundt på programmer for at få tid til akutte patienter”.

”Jeg bruger tid på unødvendige undersøgelser, der ikke bidrager til patientens forløb, men ønskes for en sikkerheds skyld, eller fordi man ikke er klar over, at det lige er udført på en anden afdeling”

”Jeg godkender diverse prøvesvar. Også på afdøde. For meget dokumentation er meningsløs”

Sådan lyder svarene fra tre overlæger på spørgsmålet om, hvilke overflødige opgaver de løser i en ny undersøgelse fra Overlægeforeningen. Her fortæller 2.593 overlæger, ledende overlæger og cheflæger, hvordan de bruger arbejdstiden.

Og der er plads til forbedring: Seks ud af ti (59 procent) løser opgaver, som er overflødige. Syv ud af ti (76 procent) løser opgaver, som andre faggrupper kan løse. Og samtidig oplever fire ud af ti (42 procent), at de ofte ikke kan nå alle opgaver. Det går ud over patienterne i form af stigende ventetider, lavere kvalitet i behandlingen og mindre inddragelse.

”Gruppen af overlæger, ledende overlæger og cheflæger har en nøglerolle i forhold til at sikre alle patienter den bedst mulige behandling og alle ansatte et godt arbejdsmiljø. Lige nu er begge dele under pres. Og så er det altså lige så uklogt som at tisse i bukserne for at holde varmen at bruge overlægernes tid på opgaver, som er helt overflødige, eller som andre kan løse mindst lige så godt”, siger Overlægeforeningens formand Susanne Wammen og fortsætter:

”Problemet er, at vi mangler speciallæger, og samtidig glider en masse opgaver hen til overlægerne. For eksempel løser overlæger i dag mange opgaver, som lægesekretærer og sundhedsadministrative koordinatorer kan løse meget bedre. Det er slemt nok, at det er dårligt købmandskab med skattekroner. Men det er endnu værre, at konsekvenserne er, at patienter må vente længere og risikerer at få dårligere behandling, ligesom overlægerne ikke har den nødvendige tid til ledelsesopgaver såsom arbejdsmiljø, uddannelse og udvikling”.

Susanne Wammen glæder sig over, at der er kommet et generelt fokus på, hvordan opgaverne løses i sundhedsvæsenet. Bl.a. deltager Overlægeforeningen sammen med de øvrige sundhedsfaglige organisationer i Sygehussamarbejdet i et samarbejde med Danske Regioner om ”rette hænder til rette kompetencer”, og regeringens robustheds- og strukturkommissioner skal også finde klogere løsninger på, hvordan det samlede sundhedsvæsen kan løse de mange opgaver. I forhold til at bruge overlægernes tid klogt, peger Susanne Wammen på flere konkrete initiativer, som kan gøre en forskel:

”Regeringen bør droppe den besparelse på administration på 300 mio., som regionerne blev pålagt ved økonomiforhandlingerne. Det sparekrav rummer en stor fare for, at overlægerne bliver pålagt endnu flere administrative opgaver og at det vil gå ud over patienter og ventelister. Vi skal sikre, at der uddannes nok speciallæger. Der skal investeres i velfungerende it-systemer og sættes tid og midler af til implementering af dem. Og så skal vi i fællesskab se på, om vi som overlæger og som sundhedsvæsen løser opgaver, der er helt overflødige, og hvordan vi kan løse nogle opgaver på en ny måde”, siger Susanne Wammen og slutter:

”Det handler både om at bruge overlægernes tid og ekspertise klogt og at bruge andre faggruppers tid klogt, så vi sammen kan tilbyde det bedst mulige til patienterne under vilkår, som vi som medarbejdere er glade og stolte af at arbejde under”.

TAL FRA UNDERSØGELSEN:

• Seks ud af ti (59 pct) svarer ja til, at de løser overflødige opgaver.
   
• Syv ud af ti (76 pct) løser opgaver, som andre faggrupper kan løse. Overlægerne peger især på, at lægesekretærer, yngre læger og sygeplejersker kan løse opgaverne.
   
• 69 pct af de overlæger, som løser opgaver andre kan løse, bruger mere end ti pct af arbejdstiden på opgaver, som andre kan løse.
   
• Fire ud af ti (42 pct) når altid eller ofte ikke alle opgaver, og yderligere 32 pct oplever dette sommetider.
   
• 66 pct peger på administrative opgaver som årsag til, at de ikke når alle opgaver.
  61 pct peger på mangel på personale.
   
• 51 pct af overlægerne peger på stigende ventetid som konsekvens af, at de ikke når alle opgaver. 40 pct på lavere kvalitet i behandlingen. 28 pct på dårligere patientinddragelse og 22 pct på dårligere inddragelse af pårørende.

Om undersøgelsen

2.593 overlæger svarede i marts og april 2023 på Overlægeforeningens arbejdsvilkårsundersøgelse. Det svarer til 39 procent af de 6.799 overlæger, som fik spørgeskemaet. 98 pct er ansat på sygehuse og 2 pct er ansat på privathospitaler.

71 pct er ansat på overenskomst for overlæger, mens 22 pct er ledende overlæger, mens 7 pct er cheflæger. Medmindre andet er angivet, omfatter tallene i denne rapport alle tre grupper ansat på offentlige sygehuse.

Alle dataanalyser er foretaget på et anonymiseret datasæt. Overordnet betragtes undersøgelsens besvarelser og konklusioner som meget valide og repræsentative for arbejdsmiljøet blandt Overlægeforeningens medlemmer. Det gælder også tal segmenteret på regioner og specialer.

Læs hele undersøgelsen her