Gå til indhold

Arkiv for overenskomster mellem PLO og RLTN

Kontakt PLO, hvis du har brug for at se en ældre overenskomstaftale

PLO og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) blev den 14. september 2017 enige om en ny overenskomst for de praktiserende læger. Aftalen faldt på plads efter ca. ti måneders forhandlinger. 82,8 pct. af PLO's medlemmer stemte for forhandlingsaftalen. Der var tale om en 3-årig aftale fra 1. januar 2018. 

Hovedelementer i aftalen som du kan læse her

  • Aftalen løb fra 1. januar 2018 til 31. december 2020.
  • Praktiserende læger skal på sigt stå for hovedparten af behandlingen af KOL- og diabetes type 2-patienter. 
  • Kontroller af visse kræftsygdomme foretages i almen praksis, ligesom praktiserende læger skal styrke fokus på behovene hos det stigende antal kræftpatienter.
  • Praktiserende læger får større ansvar for at følge op over for sårbare borgere efter udskrivelse fra hospitalet.
  • Sygebesøg i borgernes hjem opprioriteres.
  • Praktiserende læger med mange særligt behandlingskrævende patienter honoreres ekstra ud fra et såkaldt differentieret basishonorar.
  • Lægedækningstruede områder får en håndsrækning ved, at praktiserende læger i de områder får bedre mulighed for at etablere delepraksis, ansætte læger, som fortsat er under uddannelse, og kompensation ved sygdom og barsel.
  • Kvalitetsarbejdet i almen praksis styrkes. Ambitionen er, at alle praktiserende læger fremover skal være del af en kvalitetsklynge, som arbejder målrettet med kvaliteten i klinikkerne. 

Forhandlingsaftalen blev sendt til urafstemning blandt PLO's medlemmer med dagydernummer d. 10.-18. oktober. 82,8 pct. stemte for forhandlingsaftalen, mens 12,6 pct. stemte imod, og 4,6 pct. hverken stemte for eller imod.

PLO's repræsentantskab godkendte forhandlingsaftalen på et ekstraordinært møde d. 25. september 2017.

PLO's bestyrelsen behandlede aftalen d. 14. september 2017, og det er en enig bestyrelse, der anbefaler den nye overenskomst.

Aftalen indebar en del ændringer i forhold til OK14.

 

 

Overenskomst om almen praksis 2011

Ændringer er aftalt den 21-12-2010 og trådte i kraft den 01-04-2011.

Inkluderet er vejledningen i anvendelse af overenskomstens ydelser (fra s. 213).

Landsoverenskomst om almen lægegerning 2006

Ændringer aftalt den 24-01-2006 og trådte i kraft den 01-04-2006.