Varsling af ændringer i ansættelsen for yngre læger

Problem

Du bliver bedt om at arbejde et andet sted, end du hidtil har gjort, fx på et andet sygehus.

Regler

Ifølge overenskomsten er arbejdsområdet for yngre læger afgrænset af arbejdsområdet for den ledende overlæge, man er ansat under.

Det betyder, at du som yngre læge har pligt til at arbejde de steder, som er dækket af overlægens arbejdsområde. Det gælder også, hvis du skal varetage arbejde på flere matrikler.

Som udgangspunkt er det en væsentlig ændring, hvis du rent fysisk skal arbejde et andet sted end hidtil. Ændringen skal derfor varsles med opsigelsesvarslet.

Hvis afdelingen varetager patientbehandling på flere matrikler, skal det ifølge overenskomsten varsles med 3 måneder. Du skal have et hovedtjenestested, hvor du arbejder hovedparten af arbejdstiden som dagtid, og evt. ekstra transport skal medregnes som arbejdstid, og den ekstra befordring skal honoreres, se Sygehusoverenskomstens § 3 stk. 3-6.

Hvis du bliver pålagt at gøre tjeneste på en afdeling eller et sygehus, som hører under en anden overlæges arbejdsområde, er der tale om en tjeneste/vagt ved flere afdelinger, og det er der helt særlige regler for i Sygehusoverenskomstens § 3 stk. 2.

Varslet i forbindelse med væsentlige stillingsændringer fremgår ikke af overenskomsten.

Det er et grundlæggende ansættelsesretsligt princip, at den ansatte har krav på et varsel svarende til opsigelsesvarslet, hvis der er tale om en ændring af stillingen, som er så væsentlig, at der reelt er tale om en anden ansættelse.

Det kan være vanskeligt at afgøre, om der er tale om en væsentlig ændring. Det vil som regel blive afgjort ud fra en helt konkret vurdering.

Løsning

Den enkelte yngre læge har krav på varslet. Det kræver derfor enighed mellem de yngre læger, hvis man vil aftale et kortere varsel.

Hvis arbejdsgiveren ønsker at iværksætte ændringen med et kortere varsel, kan man forsøge at forhandle sig til en aftale, hvor der fx gives et fleksibilitetstillæg til de yngre læger for at acceptere et kortere varsel. 

Problem

Afdelingsledelsen ønsker at ændre i vagtplanen.

Regler

Sker der ændringer i selve vagtformen, skal det varsles med 3 måneder, fx en ændring fra tilkaldevagt til vagt på tjenestestedet (Sygehusoverenskomstens § 17 stk. 3). Det gælder også, hvis du tidligere har været ansat i en vagtfri stilling og fremover skal have vagt.

Ændringer i vagtplanen skal ikke varsles, men du har krav på at kende vagtplanen 4 uger før, og der skal helt særlige omstændigheder til, for at planen kan ændres (Sygehusoverenskomstens § 17 stk. 1).

Løsning

Hvis arbejdsplanen ikke er klar 4 uger før, må man tage det op med ledelsen.

Hvis det ikke hjælper, må I gå videre med sagen til jeres (fælles)tillidsrepræsentant eller kontakte Yngre Lægers sekretariat.

Problem

Arbejdsgiveren ønsker at ændre i arbejdsopgaverne for den enkelte yngre læge.

Regler

Afgrænsningen kan være vanskelig. Så længe der er tale om "lægeligt arbejde", er der ret vide rammer for, hvilke nye/andre arbejdsopgaver, du skal påtage dig. Indførsel af EPJ vil kunne ske uden varsel, ligesom skrivning af egne journaler også hører til denne kategori.

Er der tale om ændringer i arbejdsopgaver, som medfører en væsentlig stillingsændring, vil det muligvis skulle varsles, men det vil være en helt konkret vurdering.

Løsning

Er du i tvivl, om du kan kræve et varsel, må du tale med din tillidsrepræsentant eller kontakte Yngre Lægers sekretariat.

Jo mere væsentlig en ændring opleves af den enkelte, jo større er sandsynligheden for, at man kan komme igennem med et krav om varsel.

Problem

Selvom arbejdsplanen ligger klar 4 uger før, kan det ofte blive nødvendigt at ændre i planen.

Årsagen kan være sygdom eller lignende. Spørgsmålet er så, hvordan der skal kompenseres i form af timer og tillæg for manglende varsel.

Regler

Ifølge overenskomsten kan du blive tilkaldt til at gøre tjeneste på et tidspunkt, hvor man ellers skulle have fri - såkaldt ekstraordinært tilkald eller ekstra tjeneste. Det kan skyldes sygdom eller andre situationer, som det ikke har været muligt at forudse, da man lavede arbejdsplanen.

Hvis den ekstra tjeneste sker på en dag, hvor du skulle have haft fri, skal du honoreres for de faktiske timer, dog minimum for 6 timer.

Hvis den ekstra tjeneste sker i forlængelse af en planlagt tjeneste, skal du honoreres for det faktiske timeforbrug.

Hvis ændringen bliver varslet med mere end 72 timer, får du ikke noget varslingstillæg.

Det får du til gengæld, hvis ændringen bliver varslet med mindre end 72 timer (Sygehusoverenskomsten § 23 og § 24). Tillæggets størrelse afhænger af, om det er tilkald på en fridag eller tilkald i forlængelse af planlagt tjeneste.

Hvis den ekstra tjeneste er i tilslutning til en planlagt tjeneste, og tjenesten er på mere end 3 timer, har du krav på et tillæg (det lille varslingstillæg).

Hvis den ekstra tjeneste sker på en dag, hvor du ifølge tjenesteplanen skulle have fri, skal man have det store varslingstillæg.

Det sker, at en læge, der skulle have dagtjeneste, i stedet bliver pålagt at tage aften-/nattevagten på grund af sygdom. Det er vigtigt at være klar over, at man også i denne situation har krav på tillæg for manglende varsel.

Hvis du bliver sendt hjem fra en planlagt dagtjeneste for at påtage sig en ekstra aften-/nattevagt, skal du have honoreret timerne for den planlagte dagtjeneste.

Hvis du derimod får det at vide, før du er mødt på arbejde, skal du ikke have honoreret timerne for den planlagte dagtjeneste.

Se aktuelle satser for løn og tillæg for yngre læger ansat i regionerne

Løsning

Lønsystemet kan ikke se, om der er givet det nødvendige varsel. Det er derfor vigtigt, at du kender reglerne og registrerer det manglende varsel, så du får tillægget for manglende varsel.

Tag fat i din tillidsrepræsentant eller kontakt Yngre Lægers sekretariat, hvis du er i tvivl. 

Tjek din lønseddel