Yngre læge i psykiatrien: ”Det er lægegerningen i sin fineste form”
Lasse Langhoff er især begejstret for grundigheden i udredningen af patienterne i de tværfaglige team på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Roskilde.
På denne side kan du læse hans oplevelse fra 2018 om at være yngre læge i psykiatrien.
Empati er de fleste lægers første drivkraft, og vi bruger meget vores empati i børnepsykiatrien.
Lasse Langhoff er ansat som læge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Klinik i Roskilde og er lige startet på hoveduddannelsen. I løbet af hoveduddannelsen kommer Lasse Langhoff til at arbejde med 0-12-årige og de 13-18-årige både på døgnafsnit og på ambulatorie. Lige nu arbejder han med børn i alderen 0-10 år på klinikken, og han er kontaktperson for sine egne patienter. Det giver stort ansvar og meget læring i samarbejdet med de mange forskellige fagpersoner på klinikken.
Gode relationer
- Et af mine store talenter som læge er relationsarbejde, både i forhold til barnet eller den unge, men også i forhold til deres familie og andre, siger Lasse Langhoff.
- Jeg bruger det første stykke tid på at finde ud af, hvad kan barnet godt lide og finde fælles interesser, og så tager vi udgangspunkt i det for at få skabt en god relation. Så er det ikke længere så farligt for barnet, og vi baner vejen for en god udredning, der skal munde ud i den rigtige diagnose.
- Det er et stort privilegium at kunne få en familie til at lukke op for det svære og have tillid til os, siger Lasse Langhoff.
Der har i flere år været problemer med at rekruttere uddannelseslæger og speciallæger til psykiatrien. En undersøgelse fra Yngre Læger viser, at der er fare for, at mange af de læger, der er i psykiatrien, vil forlade den indenfor få år. Men der er også Yngre Læger, som trives i psykiatrien. Lasse Langhoff er en af dem.
Jeg synes, at det er fedt, at vi skal tage os tid til at være så grundige som muligt og belyse problemerne ordentligt, før vi stiller en diagnose.
Detektivarbejde
Psykiatrien har gode kort i forhold til pædiatrien, oplever Lasse Langhoff: Han peger på grundigheden, respekten for patienten og det tværfaglige samarbejde med mange forskellige fagpersoner som socialrådgivere, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykologer, sygeplejersker og læger.
- Når vi møder et barn eller en ung med problemer, har vi muligheden for a gøre en kæmpemæssig forskel, hvis vi får belyst barnet eller den unges problemer grundigt nok, siger Lasse Langhoff.
Det kan betyde, at barnet og den unge får ændret og kan ændre deres liv radikalt, og det kan betyde, at barnet eller den unge ikke tager varig skade, men kan gå ud og leve livet på en bedre måde.
Hvis man kan lide en travl hverdag, med et højt patientflow i en børnemodtagelse, som stiller krav til hurtig og effektiv diagnose og behandling, skal man vælge pædiatrien. Børns psykiske problemer er man derimod nødt til at se an over tid, hvor man går i dybden og er detektiv. Det er afgørende, at de psykiske problemer belyses ordentligt, for at den korrekte behandling kan sættes i gang, og den imødekommer barnets og familiens behov.
Et hårdt arbejde?
Han bliver ofte spurgt, om det ikke er et hårdt arbejde.
- Sådan har jeg det ikke. Jeg synes, at vi gør et godt stykke arbejde med de børn og unge, som kommer ind. Problemerne kommer et sted fra, lad os finde ud af, hvad det er, lyder hans svar til dem.
- Selvfølgelig oplever vi svære familiekonstellationer, men det findes i alle specialer, at der er en social slagside, siger han.
Mange paralleller til somatik
- Jeg har lige siden starten af studiet gerne villet arbejde med børn, og der er mange parelleler mellem de to specialer pædiatri og børnepsykiatri, siger han.
Derfor undrer han sig lidt over, at mange flere søger ind på uddannelsesstillinger i pædiatrien end i psykiatrien.
Måske ved mange yngre læger ikke, hvor meget de to specialer minder om hinanden. Udfordringerne kan være ens. Både en somatisk sygdom og en psykisk sygdom skal varetages på samme måde: med omhu og grundighed.