Yngre læge i psykiatrien: ”Jeg skiftede fra pædiatri til børnepsykiatri”
Nikolaj Quaade er skiftet fra en introstilling i pædiatrien på Hvidovre Hospital til en introstilling i børnepsykiatrien.
Læs om Nikolajs fortælling om hans skifte fra pædiatrien til børnepsykiatrien i 2018 her på siden.
Omsorg og nærvær er nøglepunkter i samtalen med de familier, som børnepsykiatrien kommer i kontakt med. Det er ofte familier, som har prøvet at finde hjælp til deres barn i lang tid, og som har krisereaktioner. Samtidig er det somatiske en væsentlig del af mit arbejde. Tag f.eks. stofskiftesygdomme, som nemt kan fejldiagnosticeres som depression, siger Nikolaj Quaade.
Han er begejstret for kombinationen af at have samtalen som det væsentligste redskab og en dybt specialiseret faglighed.
Egentlig startede Nikolaj Quaade et helt andet sted: Med en KBU-stilling i turnus i ortopædkirurgien og i almen praksis, derefter en introstilling i pædiatrien på Hvidovres børneafdeling, langt væk fra psykiatrien. Men nu er han i slutningen af en introstilling i børne- og ungdomspsykiatri i Glostrup, i Region Hovedstaden. Aktuelt i børneambulatoriet i Brøndby, hvor han udreder 8-13-årige for blandt andet autisme og ADHD. Derudover har han 1-2 vagter hver måned i Psykiatrisk Akut Modtagelse Glostrup.
Helt generelt er der problemer med at rekruttere og fastholde læger i psykiatrien. Men specialet var noget for Nikolaj Quaade.
Svær beslutning
Det var ikke nogen nem beslutning at skifte speciale undervejs i uddannelsen.
Jeg var enormt glad for personalet på Hvidovre Hospitals børneafdeling og virkelig imponeret over, hvordan der blev taget vel imod alle de børn, som kom ind i løbet af døgnet. Det var travlt og lærerigt. Men de dage, jeg gik gladest hjem var, når jeg havde haft tid til at tale med forældre og møde dem i deres frygt. Det var der sjældent tid til i en travl hverdag, fortæller Nikolaj Quaade.
Jeg overvejede specialet meget, fordi jeg havde flere og flere dage, hvor jeg havde ondt i maven over tempoet, siger han.
Jeg gik med det alene uden at tale med min vejleder, fordi jeg følte, at jeg fejlede som læge ved ikke at kunne passe ind i de rammer, som pædiatrien kunne tilbyde. Derfor begyndte jeg at lede efter alternativer og faldt over Børne- og ungdomspsykiatrien.
Jeg havde en samtale med den ledende overlæge i afdelingen. Han sagde, at jeg kunne komme tilbage, hvis børne- og ungdomspsykiatrien ikke var noget for mig, siger Nikolaj Quaade.
Det tilsagn var dråben, der gjorde, at Nikolaj Quaade tog springet til psykiatrien. Det har han ikke fortrudt.
Respekt
Han fik reaktioner fra sine kolleger. På børneafdelingen var der respekt for hans beslutning.
Dem, der kendte mig, vidste godt, at det var min drøm at arbejde med børn. Blandt de yngre læger var der en anerkendelse af, at det var modigt at skifte undervejs i intro-forløbet.
Lige nu er han i slutningen af sit introforløb, og han søger en H-stilling i næste ansøgningsrunde.
For det første var der det rent faglige og interessen for det hele menneske i en hel familie snarere end en interesse i et organ eller en infektion. For det andet muligheden for længere og dybere samtaler med børn og deres nærmeste.
Jeg har altid villet arbejde med børn, og det betyder meget at kunne have længere samtaler med børn og forældre. Jeg er fuldstændigt faldet for børne- og ungdomspsykiatrien som speciale.
Fordomme
Nikolaj Quaade oplever, at nogle har en holdning om, at børne- og ungdomspsykiatrien tiltrækker læger, som er for skrøbelige og sårbare til at arbejde på medicinsk afdeling eller med kirurgi.
Jeg har mødt en opfattelse af, at det er lidt mere afslappende på psykiatrisk, men det er lige modsat. Unge kommer i psykiatrisk akut modtagelse med alle former for akutte, psykiske lidelser, og vi kommer i berøring med en bred vifte af krisesituationer hos børn og deres familier. Man kan virkelig gøre en forskel for familien i den akutte krise ved at lytte.
Udvikling med ildsjæle
Samtidig er det et felt i rivende udvikling. Jeg tror, at vi vil se, at psykiatrien vil udvikle sig markant de kommende år, og det gør specialet endnu mere attraktivt, siger han.
Han kunne godt ønske, at psykiatrien blev prioriteret mere på universiteterne.
Psykiatrien fylder for lidt. Man kan i teorien blive læge efter kun at have beskæftiget sig med psykiatrien i fire uger. Tre uger i voksenpsykiatri og en uge med børn. I andre lande har man et obligatorisk halvt år i psykiatrien som en del af KBU’en.
Jeg vidste i hvert fald ikke nok om Børne- og ungdomspsykiatri fra medicinstudiet til at vælge det til, siger han.
12-tals pigen i alle
Vi er alle sammen 12-talspiger, og det er virkelig svært at lade ting ligge, men det er helt nødvendigt at lære at sige til og sige fra, siger han med et smil.
Overgangen fra studieliv til lægeliv er ikke nem og kræver øvelse.
Nikolaj Quaade oplever, at speciallægerne i psykiatrien virkeligt er ildsjæle. Jeg trives ved mesterlære, og der er gode muligheder for supervision, samtaler og sparring fra både speciallæger og andre faggrupper, især hvis man selv aktivt opsøger det, sige han.
Jeg har en fornemmelse af at gøre en forskel for det hele barn og deres familie, og jeg har kollegaer som brænder for det samme.