Speciallægeerklæringer

Formålet med en speciallægeerklæring er at få en upartisk, fagligt funderet og fyldestgørende beskrivelse af et behandlingsforløb, patientens klager og speciallægens fund.

En speciallægeerklæring skal afspejle de objektive resultater af en lægelig undersøgelse vedrørende de helbredsforhold, som fx en myndighed eller forsikringsselskab ønsker belyst.

Læs mere om kravene til indholdet i en speciallægeerklæring på sundhed.dk.

Speciallæger er qua uddannelsen til speciallæge uddannet i at udfærdige speciallægeerklæringer inden for deres speciale.

Læger under uddannelse til speciallæge kan udfærdige attester, der skal laves af speciallæger, men det er et krav, at attesterne medunderskrives af en autoriseret speciallæge, som herefter har ansvaret for attestens indhold.

Speciallægeerklæringer efterspørges typisk af forsikringstagere, forsikringsselskaber og offentlige myndigheder og indgår som en del af det samlede materiale, som disse instanser afgør diverse sager på baggrund af.

Nej, det er aldrig lægen, der afgør om man er berettiget til en ydelse, erstatning el.lign. Når myndigheder eller forsikringsselskaber skal afgøre, om en person skal have udbetalt en forsikring eller have tildelt en offentlig ydelse, har de ofte brug for viden om en persons helbred, og derfor indhenter de i mange tilfælde en speciallægeerklæring.

En speciallægeerklæring skal afspejle de objektive resultater af en lægelig undersøgelse vedrørende de helbredsforhold, som eksempelvis kommuner, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og forsikringsselskaber ønsker belyst.  Herefter indgår erklæringen som en del af deres beslutningsgrundlag. Men selve afgørelsen af, om en person har ret til pension, træffes altid af kommunen, eller af det forsikringsselskab, der afgør, om der kan udbetales en forsikring aldrig af lægen.

Der er meget stramme og klare regler på området, som fastslår, at speciallægeerklæringer skal udfærdiges sagligt, lægefagligt korrekt og objektivt.

I tilfælde af, at der indgives en klage over en speciallægeerklæring til Styrelsen for Patientklager, skal den enkelte læge kunne redegøre for indholdet i sin erklæring. Hvis en læge ikke har udvist tilstrækkelig omhu eller har ikke har været objektiv i sin vurdering, kan lægen få kritik for det i en klagesag, og i sidste ende kan det være forbundet med bødestraf. Ifølge Lægeforeningens oplysninger har der i de senere år kun været ganske få sager, hvor en læge har fået kritik i en klagesag eller en tilsynssanktion på grund af attestudstedelse.

Når læger udfærdiger speciallægeerklæringer, udfylder de en vigtig samfundsopgave. Speciallægeerklæringerne er en vigtig del af det grundlag, som myndigheder og forsikringsselskaber træffer afgørelser ud fra. At indføre grænser ville forsinke sagsgangen i mange af disse sager, hvilket ville betyde, at forsikringstagere, borgere, som søger om førtidspension, og andre skulle vente længe på at komme videre med deres sager.

Indenfor flere lægelige specialer er der ganske få speciallæger, og derfor ganske få læger, som kan udfærdige speciallægeerklæringer. En grænse ville derfor være en alvorlig bremse på udfærdigelsen af de nødvendige speciallægeerklæringer.

Ja, en speciallægeerklæring er en del af sundhedspersonens journalmateriale.

Ja, den undersøgte patient kan klage til Styrelsen for Patientklager. Hvis der indgives en klage over en speciallægeerklæring, skal den speciallægen kunne redegøre for indholdet i sin erklæring. Og det vil i klagesagen blive efterprøvet, om lægen i sin speciallægeerklæring har udvist omhu og uhildethed.

Hvis en speciallæge i en konkret sag ikke har levet op til reglerne om afgivelse af lægeerklæringer, kan speciallægen få kritik for det. I de senere år har der dog kun været ganske få sager, hvor en læge har fået kritik i en klagesag eller en tilsynssanktion på grund af en speciallægeerklæring. 

Det er meget forskelligt og afhænger af kompleksiteten i det, der ønskes belyst. Men prisen afspejler, at der generelt bliver lagt mange timers arbejde i speciallægeerklæringerne, som dels kræver, at lægen sætter sig ind i et omfattende materiale, foretager en objektiv undersøgelse og efterfølgende skriver en lang speciallægeerklæring.

I sidste vil honoraret for en speciallægeerklæring dog afhænge af den aftale, der er indgået mellem speciallægen og rekvirenten.

Det er Lægeforeningens vurdering, at der ikke er noget i lovgivningen, der er forhindrer dette.

Læger må eksempelvis gerne udfærdige speciallægeerklæringer til brug i forsikringssager og samtidig i andre sager lave speciallægeerklæringer for andre for eksempelvis AES. Lægen må naturligvis ikke lave en speciallægeerklæring for AES, hvis lægen tidligere i samme sag har lavet en speciallægeerklæring for et forsikringsselskab, der er nu part i den sag, der vurderes af AES. Lægen må altså ikke have to roller i samme sag.

Området er reguleret af reglerne om afgivelse af lægeerklæringer, som sætter klare rammer for hvad læger må og ikke må, når de udfærdiger erklæringer.  Der stilles krav om saglighed, objektivitet, omhu og uhildethed, som læger skal leve op til. Den enkelte læge vil altid have et ansvar for at sige fra, hvis lægen ikke kan udføre opgaven ”uhildet”, dvs. objektivt. En læge må altså aldrig lade hverken personlig vel- eller modvilje få indflydelse på erklæringen.   

Hvis en læge ikke overholder disse principper, kan lægen få kritik for det i en klagesag, og i sidste ende kan det være forbundet med bødestraf. Ifølge Lægeforeningens oplysninger har i de senere år kun været ganske få sager, hvor en læge har fået kritik i en klagesag eller en tilsynssanktion på grund af attestudstedelse.

Det er Lægeforeningens vurdering, at der ikke er noget i lovgivningen, der er forhindrer dette.

Lovgivningen fastslår, at erklæringer skal udfærdiges sagligt, lægefagligt korrekt og objektivt. Hvis en læge ikke overholder disse principper, kan lægen få kritik for det i en klagesag og i sidste ende kan det være forbundet med bødestraf. Ifølge Lægeforeningens oplysninger har i de senere år kun været ganske få sager, hvor en læge har fået kritik i en klagesag eller en tilsynssanktion på grund af attestudstedelse.