Få sparring på din sag
Er du leder, cheflæge eller klinikejer på et behandlingssted, som har fået en klage, anbefaler vi, at det er dig, der udtaler dig i sagen.
Send din sag ind til os - eller ring!
Du kan skrive en udtalelse og følge trinene nedenfor eller ringe til os, hvis du har spørgsmål, som kræver hurtig afklaring. Se telefonnummer nedenfor.
Sådan sender du os din sag:
- Skriv et udkast til udtalelse i sagen.
Brug Lægeforeningens skabelon med gode råd til opbygning og formulering af din udtalelse (Word-filen lægger sig under Overførsler på computeren). - Sørg for, at du har alle relevante dokumenter i sagen gemt på din computer (find en oversigt over typiske dokumenter i klagesager på Styrelsen for Patientklagers hjemmeside).
Det er blandt andet:
- Brev fra Styrelsen for Patientklager med bilag, herunder klagen (pdf)
- Journalmaterialet (pdf).
- Anonymisér dit materiale. Da du har tavshedspligt, skal du anonymisere alle dokumenter i sagen. Få hjælp til at gøre det nemt på Min side med Lægeforeningens anonymiseringsservice.
- Opdater dine personlige oplysninger på Min side. Sørg for at du har registreret et mobilnummer og en e-mailadresse.
- Send sagen ind til Lægeforeningen via Min side. Du sender dine dokumenter på Min side. Følg selvbetjeningens instruktioner.
Vi følger op
Når du har sendt sagen til os, vi en af vores jurister gennemgå din sag og give dig en tilbagemelding.
Du kan følge din sag på Min side under "Jeg vil se, tilføje eller ændre i min igangværende sag".